Faldt forleden over et gammelt digt om rotterne, der kom ind.
Det er skrevet af "Poeten" (Poul Sørensen) og blev offentliggjort i 1945.
Huset lå gemt for blæsten
skærmet af bøg og lind.
Selv i den værste stormnat
sov man med roligt sind.
Derfor kom rotterne ind.
Inde var alting velstand.
Manden var glad og trind.
Skinkerne hang på loftet.
Fløden samlede skind.
Derfor kom rotterne ind.
Manden var mild og tålsom:
"Pusler det ikke?- Bind
endelig lænkehunden!"
sagde det rare skind.
Derfor kom rotterne ind.
Nævnte man rottefaren
strøg han med smil sin kind:
"Rotter..Hæ, hvem ser rotter?
Det er vist hjernespind!"
- Derfor kom rotterne ind.
Fordi stegerset bugned´,
fordi fløden trak skind,
fordi træet var trøsket,
fordi døren var vind,
fordi hunden var bundet,
fordi manden var blind,
fordi ingen var vågne -
KOM ROTTERNE IND!
Jeg ved ikke, hvad du synes?
Er der noget underligt aktuelt, noget alt for velkendt ved det, selv om det er skrevet for 68 år siden?
Særlig den med "Hvem ser rotter? Det er vist tankespind" virker altså bekendt.
Træder jeg i noget? 😉 [f]
tilføjet af africa-sucks
Det er stadig et aktuelt digt :)
Det er da en udmærket tekst, men måske burde man udskifte ordet:"rotte" med "muslim" [(:]
Jeg ville endda lægge et vers til: 🙂
"Fordi bistanden var høj" 😃
tilføjet af hellefred
Nej
..det synes jeg netop ikke.
Mig bekendt havde der heller ikke været nogen rotteplage i 1945? 😉
tilføjet af hellefred
Det underfundige
Jeg mener, man kan skrive så meget, så det bliver forstået af rette vedkommende.
Forfatteren Soya skrev under besættelsen en lille historie, der hed "Gæsten".
Den blev forstået - og på et tidspunkt forbudt.
tilføjet af Randersdrengen
Ligesom Det Haver Saa Nyligen Regnet
på trods af, at krigsårene var blandt de tørreste, rent meteoroligisk set.
Jow jow, måske vi skulle samles på Skamlingsbanken og synge alsange igen? [l]
tilføjet af nona13
Fortolkning og forståelse
Skal man forstå et værk, må man nødvendigvis sætte sig en smule ind i forfatterens samtid og miljø.
Gælder det fortolkning, er det derimod rent subjektivt, hvad man "læser ind" i ordene.
"Enhver fortolkning vil være afhængig af læserens sociale og kulturelle baggrund. Det er derfor sandsynligt, at jo større fælles baggrund, forfatteren og læseren har, desto mere vil læseren kunne opfatte forfatterens mening med teksten, ligesom det er sandsynligt, at to læsere med meget forskellig kulturel baggrund vil læse teksten meget forskelligt." http://da.wikipedia.org/wiki/Receptionsteori
Offentliggørelse i 1945 gør det sandsynligt, at forfatteren havde nazisterne i tankerne, mens han skrev dette fine digt.
En læser, der bevæger sig (for) meget på SOLs debatforum, kan udmærket substiuere "rotter" med "islamister" eller - hvis læseren er mindre nuanceret - med "muslimer".
Jeg kunne måske tænke "egoisme" i stedet 😃 😃 😃
tilføjet af debatsvinet
Fortolkning og forståelse
Måske rimede verset bedre på: muslimer?... Hvem ved ...😃
I øvrigt er den vel ikke meget anderledes end et andet digt jeg kender som hedder:
Det haver så nyligen regnet
Tekst: Johan Ottosen, 1890
Melodi: Dansk folkemelodi
Det haver så nyligen regnet,
det har stormet og pisket i vor lund.
Frø af ugræs er føget over hegnet,
åg på nakke og lås for vor mund.
Årets løb har sin lov,
der blev lyst i vor skov,
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.
Det har regnet - men regnen gav grøde,
det har stormet - men stormen gjorde stærk.
Som de tro'de, at skoven alt var øde,
så de vårkraftens spirende værk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,
de vil møde, hver gang der bliver kaldt.
Og de tro'de, at hjertebånd kan briste,
og de tro'de, at glemmes kan vor ret!
De skal vide, de aldrig ser de sidste,
de skal vide, at ingen bliver træt.
Thi som årene randt,
sås det: båndene bandt,
kræfter fødtes for kræfterne, som svandt.
De kan spærre med farver og med pæle,
de kan lokke med løfter og med løn, -
fælles sprog giver vore tanker mæle,
fælles vilje gør kampdagen skøn.
Nye stridsmænd skal der,
nye stridsmænd skal her
slutte kreds om den fane, vi har kær.
Ja - det haver så nyligen regnet,
og de træer de drypper endnu,
mangen eg er for uvejret segnet,
men endda er vi frejdige i hu;
viger ej ud af spor,
for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for dem, som tror,
- viger ej ud af spor,
for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for dem, som tror.
Efter tabet af Sønderjylland i 1864 blev danskerne i Nordslesvig udsat for et stigende pres. Bismarcks jern-og-blod-politik afskaffede næsten helt det danske sprog. Hvis man sang danske sange eller blot brugte navnet Sønderjylland, blev man retsforfulgt. Men danskheden lod sig ikke knække. I 1889 grundlagde historikeren Johan Ottosen Studenter-Samfundets Sønderjyske Samfund, som appellerede til offentligheden nord for Kongeågrænsen om støtte. Nærværende sang er skrevet af Johan Ottosen til brug ved foreningens besøg i København i marts 1890. Først 30 år senere blev Sønderjylland igen dansk. I sidste strofe gentages de sidste 3 linier. Melodien stammer fra en ældre folkevise af samme navn.
Sangen blev i øvrigt også brugt under Nazismen.... 😉
Tyskerne fattede IKKE en brik af at det var DEM den sang var møntet på .... 😃
I øvrigt:
Frø af ugræs er føget over hegnet
Nu skal man åbenbart være varsom med, hvad man skriver på sin blog. Men enten har søgemaskinen over alle søgemaskiner problemer med algoritmerne eller også sidder der nogen og er meget selektive med at udvælge hvilke blogposts, som bliver indekseret.
Det er jo pudsigt, at visse blogposts bliver indekseret og ranker højt, mens andre slet ikke bliver indekseret.
Man kunne jo passende henvise til forrige blogpost om Corporate Governance, og spørge om dem som sidder og kigger over skulderen kender noget til begrebet compliance og netop Corporate Governance.
Jeg har selvfølgelig ingen at klage til, og ingen grund til at klage, da søgemaskinerne jo er i deres fulde ret til at håndplukke de blogs og de artikler, som de mener er værdige til optagelse. Men det er da underligt, at visse artikler udelades mens andre indlemmes i varmen ud fra hvad der offentligt udtales som objektive kriterier.
Hvis der var tale om rene privatejede selskaber, ville der selvfølgelig ikke være nogen grund til at bekymre sig om problematikken. Men når der nu er tale om børsnoterede selskaber, er der vel grund til at bekymre sig om den interne compliance i forhold til offentligt præsenterede Corporate Governance proklamationer.
For ikke at træde nogen over tæerne, må man nu ty til de metoder man anvendte under 2. verdenskrig, for at kunne udtrykke kritik af magthaverne. Det er dog tvivlsomt om censorerne kender strofen "frø af ugræs er føget over hegnet", hvor man netop måtte ty til metaforer, for ustraffet at kunne kritisere dem der sidder på magten og informationen.
Citat:
Indsendt af Preben Madsen kl. 3/24/2008 06:16:00 PM
Etiketter: blogposts, compliance, corporate governance, Frø af ugræs,
Skal man forstå et værk, må man nødvendigvis sætte sig en smule ind i forfatterens samtid og miljø.
Gælder det fortolkning, er det derimod rent subjektivt, hvad man "læser ind" i ordene.
"Enhver fortolkning vil være afhængig af læserens sociale og kulturelle baggrund. Det er derfor sandsynligt, at jo større fælles baggrund, forfatteren og læseren har, desto mere vil læseren kunne opfatte forfatterens mening med teksten, ligesom det er sandsynligt, at to læsere med meget forskellig kulturel baggrund vil læse teksten meget forskelligt." http://da.wikipedia.org/wiki/Receptionsteori
Offentliggørelse i 1945 gør det sandsynligt, at forfatteren havde nazisterne i tankerne, mens han skrev dette fine digt.
En læser, der bevæger sig (for) meget på SOLs debatforum, kan udmærket substiuere "rotter" med "islamister" eller - hvis læseren er mindre nuanceret - med "muslimer".
Jeg kunne måske tænke "egoisme" i stedet 😃 😃 😃
Prøver du at fortælle os at manden, (afrika stinker) er islamfob og sidder herinde 24 - 7.... 😕
tilføjet af debatsvinet
Fortolkning og forståelse
Skal man forstå et værk, må man nødvendigvis sætte sig en smule ind i forfatterens samtid og miljø.
Gælder det fortolkning, er det derimod rent subjektivt, hvad man "læser ind" i ordene.
"Enhver fortolkning vil være afhængig af læserens sociale og kulturelle baggrund. Det er derfor sandsynligt, at jo større fælles baggrund, forfatteren og læseren har, desto mere vil læseren kunne opfatte forfatterens mening med teksten, ligesom det er sandsynligt, at to læsere med meget forskellig kulturel baggrund vil læse teksten meget forskelligt." http://da.wikipedia.org/wiki/Receptionsteori
Offentliggørelse i 1945 gør det sandsynligt, at forfatteren havde nazisterne i tankerne, mens han skrev dette fine digt. En læser, der bevæger sig (for) meget på SOLs debatforum, kan udmærket substiuere "rotter" med "islamister" eller - hvis læseren er mindre nuanceret - med "muslimer".
Jeg kunne måske tænke "egoisme" i stedet 😃 😃 😃
Prøver du at fortælle os at manden, (afrika stinker) er islamfob og sidder herinde 24 - 7.... 😕
tilføjet af nona13
Åh, mon dog ?
Prøver du at fortælle os at manden, (afrika stinker) er islamfob og sidder herinde 24 - 7.... 😕
Hvordan fik du lige den til at hænge sammen ?
Jeg svarer trådstarter - den fredelige Helle 🙂
Jeg opfatter den afrikanske lilje som mindre velvillig overfor det afrikanske kontinent og alt hvad dertil hører - og måske en smule opportunistisk med hensyn til islam og muslimer.
tilføjet af debatsvinet
Åh, mon dog ?
Nok pga. af disse to linjer du skrev:
En læser, der bevæger sig (for) meget på SOLs debatforum, kan udmærket substiuere "rotter" med "islamister" eller - hvis læseren er mindre nuanceret - med "muslimer".
Og da "afrika" var den eneste der lagde muslimer ind i det digt gik jeg ud fra at det var ham dit indlæg var rettet til .... Min fejltagelse er nok også at jeg aldrig følger "trådet visning"
Mvh. Svinet. 🙂
tilføjet af hellefred
Græshopper?
Skal man forstå et værk, må man nødvendigvis sætte sig en smule ind i forfatterens samtid og miljø.
Gælder det fortolkning, er det derimod rent subjektivt, hvad man "læser ind" i ordene.
"Enhver fortolkning vil være afhængig af læserens sociale og kulturelle baggrund. Det er derfor sandsynligt, at jo større fælles baggrund, forfatteren og læseren har, desto mere vil læseren kunne opfatte forfatterens mening med teksten, ligesom det er sandsynligt, at to læsere med meget forskellig kulturel baggrund vil læse teksten meget forskelligt." http://da.wikipedia.org/wiki/Receptionsteori
Offentliggørelse i 1945 gør det sandsynligt, at forfatteren havde nazisterne i tankerne, mens han skrev dette fine digt.
En læser, der bevæger sig (for) meget på SOLs debatforum, kan udmærket substiuere "rotter" med "islamister" eller - hvis læseren er mindre nuanceret - med "muslimer".
Jeg kunne måske tænke "egoisme" i stedet 😃 😃 😃
Egoister vrimlede ind i Danmarks hus i 40'erne? Ik' helt forstået.
Må jeg lige for anden gang fastslå, at jeg ikke skrev man skulle erstatte ordet med muslimer.
Jeg spurgte blot, om det mindede om noget.. 🙂
Det gjorde det åbenbart, og selv om man løber den "risiko", at typer som An(d)klageren klager sig og smider gamle antisemitiske plakater ind som link (ach!), må man vel tænke sit og se det væsentlige:
Et land (= hus), der lå åbent for indtrængere, fordi det ikke ville beskytte sig selv.
Danmark var op til 1940 ladt i stikken, gjort ubeskyttet af dem, der kom til at hedde "samarbejdspolitikerne".
Danmark blev igen ladt i stikken for masseindtrængning fra 1983 (Udlændingeloven vedtaget 3/6.)
Men man kan da sammenligne med så meget. "Poeten" kunne have kaldt dem noget andet..
Græshopper måske? [:|]
tilføjet af anklageren
Fortolkning og forståelse
[quote="nona13" post=2691403]Skal man forstå et værk, må man nødvendigvis sætte sig en smule ind i forfatterens samtid og miljø.
Gælder det fortolkning, er det derimod rent subjektivt, hvad man "læser ind" i ordene.
"Enhver fortolkning vil være afhængig af læserens sociale og kulturelle baggrund. Det er derfor sandsynligt, at jo større fælles baggrund, forfatteren og læseren har, desto mere vil læseren kunne opfatte forfatterens mening med teksten, ligesom det er sandsynligt, at to læsere med meget forskellig kulturel baggrund vil læse teksten meget forskelligt." http://da.wikipedia.org/wiki/Receptionsteori
Offentliggørelse i 1945 gør det sandsynligt, at forfatteren havde nazisterne i tankerne, mens han skrev dette fine digt. En læser, der bevæger sig (for) meget på SOLs debatforum, kan udmærket substiuere "rotter" med "islamister" eller - hvis læseren er mindre nuanceret - med "muslimer".
Jeg kunne måske tænke "egoisme" i stedet 😃 😃 😃[/quote]
Prøver du at fortælle os at manden, (afrika stinker) er islamfob og sidder herinde 24 - 7.... 😕
Det er vel bare et udtryk for, at man let kommer til at drage paralleller - ligesom at der Stürmer bragte talrige artikler om at jøderne lavede massevoldtægter af tyske piger, og at det ligefrem var jøderne tilladt i talmud, at voldtage vantro.
tilføjet af nona13
Nice try :-)
Egoister vrimlede ind i Danmarks hus i 40'erne? Ik' helt forstået.
Må jeg lige for anden gang fastslå, at jeg ikke skrev man skulle erstatte ordet med muslimer.
Jeg spurgte blot, om det mindede om noget.. 🙂
Det gjorde det åbenbart, og selv om man løber den "risiko", at typer som An(d)klageren klager sig og smider gamle antisemitiske plakater ind som link (ach!), må man vel tænke sit og se det væsentlige:
Et land (= hus), der lå åbent for indtrængere, fordi det ikke ville beskytte sig selv.
Danmark var op til 1940 ladt i stikken, gjort ubeskyttet af dem, der kom til at hedde "samarbejdspolitikerne".
Danmark blev igen ladt i stikken for masseindtrængning fra 1983 (Udlændingeloven vedtaget 3/6.)
Men man kan da sammenligne med så meget. "Poeten" kunne have kaldt dem noget andet..
Græshopper måske? [:|]
Det er jo netop pointen, at de underfundige tekster ikke siger tingene direkte 😉
Men for nu at hjælpe dig i din fortolkning af min tekst:
"Offentliggørelse i 1945 gør det sandsynligt, at forfatteren havde nazisterne i tankerne, mens han skrev dette fine digt."
Mit - subjektive - indspark med egoisme var forsøg på at vise, at digtet kan fortolkes på flere måder - en ganske særlig kvalitet ved underfundige tekster.
Hvor kan det nu være, at hvis det er nødvendigt at forklare en pointe, falder pointen voldsomt i gennemslagskraft [???]
tilføjet af hellefred
Nice try :-)
[quote="hellefred" post=2691428]
Egoister vrimlede ind i Danmarks hus i 40'erne? Ik' helt forstået.
Må jeg lige for anden gang fastslå, at jeg ikke skrev man skulle erstatte ordet med muslimer.
Jeg spurgte blot, om det mindede om noget.. 🙂
Det gjorde det åbenbart, og selv om man løber den "risiko", at typer som An(d)klageren klager sig og smider gamle antisemitiske plakater ind som link (ach!), må man vel tænke sit og se det væsentlige:
Et land (= hus), der lå åbent for indtrængere, fordi det ikke ville beskytte sig selv.
Danmark var op til 1940 ladt i stikken, gjort ubeskyttet af dem, der kom til at hedde "samarbejdspolitikerne".
Danmark blev igen ladt i stikken for masseindtrængning fra 1983 (Udlændingeloven vedtaget 3/6.)
Men man kan da sammenligne med så meget. "Poeten" kunne have kaldt dem noget andet..
Græshopper måske? [:|][/quote]
Det er jo netop pointen, at de underfundige tekster ikke siger tingene direkte 😉
Men for nu at hjælpe dig i din fortolkning af min tekst:
"Offentliggørelse i 1945 gør det sandsynligt, at forfatteren havde nazisterne i tankerne, mens han skrev dette fine digt."
Mit - subjektive - indspark med egoisme var forsøg på at vise, at digtet kan fortolkes på flere måder - en ganske særlig kvalitet ved underfundige tekster.
Hvor kan det nu være, at hvis det er nødvendigt at forklare en pointe, falder pointen voldsomt i gennemslagskraft [???]
Er helt enig i din første linje, og det er vel det væsentlige.
tilføjet af anklageren
Græshopper?
[quote="nona13" post=2691403]Skal man forstå et værk, må man nødvendigvis sætte sig en smule ind i forfatterens samtid og miljø.
Gælder det fortolkning, er det derimod rent subjektivt, hvad man "læser ind" i ordene.
"Enhver fortolkning vil være afhængig af læserens sociale og kulturelle baggrund. Det er derfor sandsynligt, at jo større fælles baggrund, forfatteren og læseren har, desto mere vil læseren kunne opfatte forfatterens mening med teksten, ligesom det er sandsynligt, at to læsere med meget forskellig kulturel baggrund vil læse teksten meget forskelligt." http://da.wikipedia.org/wiki/Receptionsteori
Offentliggørelse i 1945 gør det sandsynligt, at forfatteren havde nazisterne i tankerne, mens han skrev dette fine digt.
En læser, der bevæger sig (for) meget på SOLs debatforum, kan udmærket substiuere "rotter" med "islamister" eller - hvis læseren er mindre nuanceret - med "muslimer".
Jeg kunne måske tænke "egoisme" i stedet 😃 😃 😃[/quote]
Egoister vrimlede ind i Danmarks hus i 40'erne? Ik' helt forstået.
Må jeg lige for anden gang fastslå, at jeg ikke skrev man skulle erstatte ordet med muslimer.
Jeg spurgte blot, om det mindede om noget.. 🙂
Det gjorde det åbenbart, og selv om man løber den "risiko", at typer som An(d)klageren klager sig og smider gamle antisemitiske plakater ind som link (ach!), må man vel tænke sit og se det væsentlige:
Et land (= hus), der lå åbent for indtrængere, fordi det ikke ville beskytte sig selv.
Danmark var op til 1940 ladt i stikken, gjort ubeskyttet af dem, der kom til at hedde "samarbejdspolitikerne".
Danmark blev igen ladt i stikken for masseindtrængning fra 1983 (Udlændingeloven vedtaget 3/6.)
Men man kan da sammenligne med så meget. "Poeten" kunne have kaldt dem noget andet..
Græshopper måske? [:|]
Du sammenligner nogen indtrængere i dag med rotter, og så er det vel nærliggende at mindes sidste gang, nogen gjorde det.
Når du ikke vil nævne, hvem det er, så har man jo ikke andet end associationer at forholde sig til.
