Etikkens logiske nødvendighed?

Efter mine udredninger omkring den naturalistiske fejlslutning, bør jeg også lige gøre opmærksom på en bog, jeg fandt i mine gemmer. Den hedder "Virkelighed" og er skrevet af Peter Zinkernagel, udegivet på forlaget Munksgaard, isbn 87-16-10069-7. Et lille citat fra bogen kan måske give et praj om Hr. Zinkernagels projekt.
"Det jeg forsøger at sige er at personer kun eksisterer i kraft af rettigheder der bør respekteres. At hvis vi afstår fra at bruge ordet bør, så afskærer vi os selv fra at tale om personer."
Hvor langt PZ kommer eller er kommet med det projekt er så spørgsmålet. Men jeg vil forfølge sagen.
Spørgsmåelet er; i hvilke forbindelser kan man bruge et bør ud fra det givne grundlag?
og endviidere; Er grundlaget filosofisk holdbart?
Griffen

Jeg er ikkebekendt med dine udredninger om det du kalder "naturalistisk fejlslutning". Med hensyn til begrebet "virkelighed" og med den henvisning du her har taget frem, vil jeg mene, at min umiddelbare holdning er, at et "bør" altid og alene vil hvile i den til enhver tid gældende kulturelle morale, hvilket jo straks henviser dette "bør", til en flydende størrelse, der ikke kan have et universelt udtryk.
Hvorvidt det er umuligt at snakke om en person uden et "bør", er jeg uenig, i det mindste indtil du har uddybet dette "postulat".:)
Jeg er helt på det rene med, at universelle rettigheder skal tildeles mennesket, jeg mener dog, at der her ikke skal være tale om et "bør", da det som vi kan se det i dag, udvirker at man kan/vil respektere det enkelte individ.
Også ud fra en ren filosofisk betragtning, er jeg tilbageholdende med, at give denne Peter Zinkernagel ret.:)
Rap

Først og fremmest tak for indlægget.
Har lige på www.filosofi.net gennemlæst en artikel af PZ's nevø med artikler mm. fra bl.a. Peter Kemp. Dette indlæg er skrevet på baggrund af en efterfølgende bog til den jeg nævnte, hvor PZ viderefører grundtanken og drager videre konklusioner ud fra sin grundlæggende overbevisning om, "at man ikke kan tale personer, uden at tale om rettigheder, fordi relationen mellem person, rettigheder og bør er et uomgængeligt vilkår for beskrivelse.
Jeg kan kun give dig ret i dine forbehold overfor PZ's tanker. De samme forbehold ligger også i mine to spørgsmål efter citatet. Jeg vil heller ikke selv påstå ovennævnte, men det er værd at beskæftige sig med. For hvor ligger fejlen i argumentet? Er der denne påståede logisk nødvendige relation mellem de tre begreber?
Med hensyn til mine udredninger omkring den naturalistiske fejlslutning, så findes de under et andet debatemne (se evt. min profil).
Hilsen Griffen

Først og fremmest beklager jeg, at mit indlæg var behæftet med fejl, der som jeg ser det nu bagefter, er ret meningsforstyrrende. Jeg blev revet væk under skrivningen til andet gøremål, men jeg kan se, at du har fanget min tilgang på trods af disse fejl.:)
Det er et interessant "postulat", eller skal vi kalde det en "tese" eller teori. Jeg vil tænke lidt over den, men her alligevel starte lidt op med nogle indledende betragtninger.
"..at man ikke kan tale personer, uden at tale om rettigheder, fordi relationen mellem person, rettigheder og bør er et uomgængeligt vilkår for beskrivelse."
Det er vel ovenstående vi skal forholde os til. Som jeg læser det.... uden at vide tilstrækkeligt om denne "tese", kan jeg ikke beskrive et individ som person uden at inddrage en bestemt mængde udsagn, der beskriver nogle rettigheder dette individ ikke har.. ikke skal have... men bør have.:)
Jeg antager, at du er ude efter argumentets svagheder, idet du som jeg ikke lige kan fange logikken. Jeg vil jo mene, at man kan tale om og beskrive et individ, og dermed en person, uden at beflitte sig med f.eks. rettigheder, men ligger der en forskel i PZ's opfattelse af disse begreber? Hvis der gør, vil det jo være rart at vide.:)
Argumentet holder med mindre vi kan komme op med et modargument. Indtil da kan vi jo se på om der rent faktisk kan siges at være logik i udsagnet.
Jeg finder det vigtigt at fastslå, at rettigheder formuleres netop af mennesket.. altså personer. Der er i al beskedenhed tale om, at personen kommer før rettighederne, da de netop formuleres af personer.:) Det sidste begreb der flettes ind i denne nødvendighedens treenighed er så begrebet "bør". Det begreb kender vi jo rimeligt godt, og vi ved, at det der er omfattet af et "bør", er dybt afhængigt af den historiske og kulturelle kontekst det optræder i. Det ser simpelthen forskelligt ud, alt efter hvor vores historiske nedslag lægges.
Måske skal det her kun ses i forbindelsen mellem personen og rettighederne, men alligevel er et bør ikke en statisk lille sag.:)
Begreberne er som jeg ser det ikke samtidige og derfor ikke logisk afhængige af hinanden. Det er vist sådan ca. hvad jeg kan komme op med indtil jeg er mere orienteret i PZ's univers.:)
Rap