Evighed er en valgsag
Enhver kan uanset, hvad han tror på, opleve, at han er en konstant eller evig observant i tilværelsen.
Krishna siger:
Ligesom den legemeliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom og til alderdom, vandrer sjælen ligeledes over i en anden krop ved døden. En forstandig person, forvirres ikke af en sådan forandring. (Bg 2.13)
Det, Krishna siger her, er, at ens krop forandrer sig konstant fra barndom til ungdom til alderdom. Men selvet eller jeg'et indeni forbliver konstant. Ens sind og intelligens ændrer sig - man formodes at blive klogere med alderen, ens tanker, følelser, vilje og fornemmelser ændrer sig sig efterhånden som livet skrider frem.
Men det er den samme jeg-fornemmelser, der oplever alle forandringerne. Det er den samme observant. Personligheden forbliver den samme på trods af alle forandringerne i materien. Det er den evige sjæl. Det er den samme person eller sjæl, der sidder indeni barndomskroppen som den, der sidder i alderdomskroppen. På den måde kan enhver opleve deres egen evighed.
Det er et spørgsmål om absorbtion - enten er man absorberet i materien, der ændrer sig hele tiden. Man er absorberet i sine tanker, følelser og vilje. Sindets funktion er at tænke, føle og ville. Eller også er man absorberet i sit evige selv, dvs. man er absorberet i at observere sine tanker, følelser og vilje, man er absorberet i sin egen bevidsthed.
Det er et valg, man har. Og ens valg vil være et resulatat af den måde, man er blevet påvirket af materien på.
Når ens valg er motiveret af at ville blive FRI af materien, så begynder ens åndelige rejse tilbage til evigheden.
Krishna siger:
En person, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker - der som floder løber ud i havet, selvom havet forbliver uberørt – kan alene finde fred, men det kan den, der forsøger at tilfredsstille sådanne ønsker, ikke. (Bg 2.70)
Den, der har opgivet alle former for lyst til sansenydelse, som lever fri for lyst, som har opgivet enhver form for besiddertrang, og some er fri for falsk ego – kun en sådan person kan opnå fred. (Bg 2.71)
Dette er vejen til et åndeligt og guddommeligt liv efter at have opnået hvilket, man aldrig mere vil blive forvirret. Hvis man er således situeret selv på dødstidspunktet, kan man træde ind i Guds rige. (Bg 2.72)
Krishna siger:
Ligesom den legemeliggjorte sjæl bestandigt vandrer i denne krop fra barndom til ungdom og til alderdom, vandrer sjælen ligeledes over i en anden krop ved døden. En forstandig person, forvirres ikke af en sådan forandring. (Bg 2.13)
Det, Krishna siger her, er, at ens krop forandrer sig konstant fra barndom til ungdom til alderdom. Men selvet eller jeg'et indeni forbliver konstant. Ens sind og intelligens ændrer sig - man formodes at blive klogere med alderen, ens tanker, følelser, vilje og fornemmelser ændrer sig sig efterhånden som livet skrider frem.
Men det er den samme jeg-fornemmelser, der oplever alle forandringerne. Det er den samme observant. Personligheden forbliver den samme på trods af alle forandringerne i materien. Det er den evige sjæl. Det er den samme person eller sjæl, der sidder indeni barndomskroppen som den, der sidder i alderdomskroppen. På den måde kan enhver opleve deres egen evighed.
Det er et spørgsmål om absorbtion - enten er man absorberet i materien, der ændrer sig hele tiden. Man er absorberet i sine tanker, følelser og vilje. Sindets funktion er at tænke, føle og ville. Eller også er man absorberet i sit evige selv, dvs. man er absorberet i at observere sine tanker, følelser og vilje, man er absorberet i sin egen bevidsthed.
Det er et valg, man har. Og ens valg vil være et resulatat af den måde, man er blevet påvirket af materien på.
Når ens valg er motiveret af at ville blive FRI af materien, så begynder ens åndelige rejse tilbage til evigheden.
Krishna siger:
En person, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker - der som floder løber ud i havet, selvom havet forbliver uberørt – kan alene finde fred, men det kan den, der forsøger at tilfredsstille sådanne ønsker, ikke. (Bg 2.70)
Den, der har opgivet alle former for lyst til sansenydelse, som lever fri for lyst, som har opgivet enhver form for besiddertrang, og some er fri for falsk ego – kun en sådan person kan opnå fred. (Bg 2.71)
Dette er vejen til et åndeligt og guddommeligt liv efter at have opnået hvilket, man aldrig mere vil blive forvirret. Hvis man er således situeret selv på dødstidspunktet, kan man træde ind i Guds rige. (Bg 2.72)