Fanget imellem forsørgerpligt og karrieredrømme

Endnu en dag er begyndt. I mit arbejdsløse liv. En dag, som æder endnu en promille af min gnist, mit selvværd og min vilje... Hvorfor sidder jeg dog i denne situation? Jeg, som ellers er så glad, så social, så stærk og så menneskeligt begavet? Jeg er en intelligent kvinde, 33 år - min bedste alder!(?), udadvendt, præsentabel, ambitiøs, - og godt på vej ned af bakke...Jeg smed mig på min seng til morgen da børnene var sendt afsted(hvad jeg ellers aldrig gør)- og tudede over min håbløse situation. Jeg er i den situation, at jeg er aleneforsørger til 3 børn. Dejlige, skønne og velfungerende børn. Og så er jeg pt. arbejdsløs. Jeg er oprindeligt uddannet pædagogisk - har haft en lederstilling, som jeg valgte at kvitte for 3 år siden, til fordel for et mere udadvendt job. Jeg startede i salgsbranchen - og jeg har gjort det rigtigt godt. MEN, Jeg blev udbrændt af det - den første arbejdsplads jeg havde som salgskonsulent, sagde min direktør direkte til mig, at han gerne så, at jeg blev hans elskerinde. Da jeg afslog hans "tilbud" blev jeg fyret. Det andet sted regulerede virksomheden konstant min provision, således, at jeg endte op med, at løbe dobbelt så stærkt, for den samme løn - indtil jeg selv sagde stop....Det er nu tre måneder siden. Jeg er ked af det, og jeg føler mig udnyttet. Jeg har så meget drive, og så meget potentiale, så meget lyst til, at komme videre i mit liv. Jeg kunne være en glimrende ejendomsmægler(trainee), eller være kanon kreativ som reklameassistent. Den type jobs, som taler til udadvendte og kreative sjæle. Jeg ønsker mig et job, hvor jeg kan udvikle mig og BLIVE STIMULERET uden, at jeg føler at min arbejdsgiver lukrerer på min situation som enlig forsørger (og karismatisk kvinde). Jeg vil bare så nødig tilbage i det pædagogiske felt! Jeg tænkte faktisk i desperation, i dag, at det jo trods alt var et sted at starte. For at komme ud af arbejdsløsheden. Jeg kan få job mange steder som pædagog. Jeg har et snit på 10,5 på min eksamen, gode papirer, stor indsigt, og en god tilgang til mennesker.
Jeg ringer op det første sted, og bliver mødt af en øredøvende larm "Halloooo???" Råber en stemme. Jeg præsenterer mig og beder om, at får lov til at tale med lederen. "Øhhhh... ja.. øh, hun er - ja, jeg så hende godt nok lige før, men jeg ved ikke hvor hun er i huset - kan du ringe tilbage senere?"
Næste sted jeg ringer til, har man opslået en annonce, uden at opgive ansøgningsfrist eller lederens navn. Jeg beder vedkommende som besvarer mit opkald om lederens navn. "Han hedder Jan. Han er her ikke lige nu... han er tilbage klokken tolv." "Helt i orden, jeg ringer tilbage. Hvad hedder han til efternavn?" Spørger jeg. "Øhh.." Siger stemmen, "han hedder vist nok... det kan jeg ikke lige huske... lad mig lige kigge - jo! Han hedder Jan Kristensen!" (???) Imponerende at personalet ikke kender lederens efternavn. Meget motiverende miljø. :o(
Nu er det ikke min hensigt at starte en debat omkring pædagogiske institutioner. Der er mange dygtigt og velkvalificerede institutioner og pædagoger derude.
Men jeg vil bare så gerne have et råd, en mening -omkring hele det dilemma jeg sidder i. Jeg beder ikke om medynk - jeg synes ikke at det er synd for mig (jo lige i dag måske ;o)..). Men jeg er yderst bevidst og realistisk omkring det faktum, at det i sidste instans kun er MIG som kan ændre min situation! Jeg har ikke mulighed for at læse videre, fordi jeg har tre børn at forsørge. Økonomisk hænger det ikke sammen for mig. På den anden side, er jeg bare ikke typen som er tilfreds med et stillesiddende job - jeg bliver intellektuelt understimuleret! Men jeg mener trods alt, at jeg har mange kvaliteter, som kunne bruges - jeg ved bare ikke hvor jeg skal kaste dem hen?? Jeg føler mig så låst fast...
Har du selv været i den situation? Kender du nogen som søger en dygtig, kvik, kreativ medarbejder? Lad mig høre fra dig...
Skriv evt. gerne til mig på q33@ofir.dk

Sikke noget lort - men du har da selvtilliden i behold og ved at du indeholder en masse godt.. Jeg ville såmænd bare foreslå dig, enten at kontakte et vikar/rekrutteringsbureau, der findes nogen, der primært har med salgsfolk osv. at gøre..Nu ved jeg ikke, hvor i verden du bor, men jeg synes da, at det bugner med salgsjobs i alle medier..Så det er da bare med at søge. Du kender jo dit værd, ved hvad du vil finde dig i - og hvad du ikke vil...Der er ingen grund til at give op - du har bedre forudsætninger end mange andre, i samme båd...
KH Maia

Kære kvinde på 33,
jeg har sendt dig en mail på din adresse, har lyst til at opmuntre dig.
Hilsen
en optimistisk kvinde (54)

ikke tage det så tungt (dumt svar. . . ved det!!) Men din situation er i det mindste ikke håbløs hvis du opfylder de ting du nævner i din beskrivelse af dig selv! De fleste arbejdsgivere er altid en smule tilbageholdende med en enlig mor på 33 med 3 børn og en pædagogisk uddannelse! Men et godt råd til dig er at søge stillinger uopfordret som du mener kunne passe på dig! Og så fremhæve de egenskaber du her nævner! Sørg for at de belastende sider vendes positivt allerede i begyndelsen af din ansøgning, da jeg kender mange der som jeg hurtig skimmer de første 3 linier og hvis der "popper" noget negativt op, ryger den straks i bunken tvivlsomme! Ved at du søger uopfordret og har gjort dit benarbejde omkring virksomheden så viser du interesse og ikke mindst vil de fleste HR folk og arbejdsgivere være positivt stemte ved at personer "netop" søger deres virksomhed! Statistisk set besættes kun 30% af stillinger via jobopslag, resten går via uopfordret og mund til mund metoden!

Der findes da så mange... Tempteam - ManPower og hvad de ellers nu hedder der hvor du bor.
På den måde får du foden indenfor hos forskellige firmaer. Det kunne da måske udvikle sig til fast arbejde..
Jeg kender ikke så meget til vikarbureauer - men mon ikke man der kan få lov til at vælge lidt til og fra??
Jeg synes ikke man skal tage et hvilket som helst arbejde - bare for at have arbejde.
Jeg kan forstå, at du stiller store krav til dig selv - det skal du også gøre hos din arbejdsgiver.
Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke.
Op med hagen.
Smil😉fra Trine