Farvel DK og Jantelovsegoisme
Hvorfor træt af DK? Problem: Kultur = indentificering med "værdier" som er hule og som skyldes valg foretaget af tidligere generationer, kombineret med folks kopiering af disse falske ideer, som de tror er eviggyldige. Hvorfor tror de at de er eviggyldige? Fordi de tror at hvad de observerer må være sandheden, ligesom de tror at de tilfældige (som i virkeligheden ikke er tilfældige men skabt af fortidens valg) tanker de får, må være sande. Argument: Disse tanker må være sande fordi jeg får dem. Dette er egoet i egen "storhed".
I Dk identificerer folk sig ligeledes med kulturen som blot er en kollektiv afspejling af illusioner, som ikke bygger på sandhed men menneskers behov for anerkendelse og at have ret: Egoet.
Tre valg hvis man er observant nok til at se det: 1) Råb op og giv mulighed for forandring istedet for kun at dømme, 2) Accepter det og bliv en del af det 3) Gå væk og lad det være som det er, imens du søger en anden realitet (en anden kollektiv og kulturel ego følelse, som måske giver visse andre fordele, som ikke får dig til at kaste op.
Fordelen ved at forlade noget er: 1) Se tingene fra en anden synsvinkel 2) Slippe for den negative paranoide og angst/hadfyldte hverdag som f.eks danskere propper ned over hovedet på hinanden, i troen på at: "Hvis bare jeg er mere ondskabsfuld, bagtalende og bedrevidende og bliver bekræftet af de andre lige så selvhævdende (men med skalkeskjulet: Jantelov, som er en gang falsk marketing), ja så er man stærk og nået langt og kan være tilfreds med sig selv.
Årsagen til denne søgen efter at hævde sig selv på bekostning af andre er manglen af værdier. Ja, egoet er utroligt fleksibelt til at skaffe sig argumenter for at have ret, inklusive at man er god og bedre end andre, ydmyg og næstekærlig. Men det er ikke som folk giver sig ud for, det er hyklerisk, det er falsk marketing.
Sandheden er at folk er ondskabsfulde med den ene hånd og laver falsk marketing for at bekræfte sig selv og få anerkendelse, med den anden hånd.
Uden visdom= retfærdig kærlighed, handles der ondt fordi det er det forsvarende og paranoide og blinde ego man lader have magten. Det er dumhed og mangel på sand observerende/ikke fordomsfuld intelligens.
Dømme er ok når det er med en god hensigt. DØmme en person er forkert, for derved giver man ikke mulighed for forbedring men sætter i bås. At dømme mentalitet, systemer og kulturelle fordummende indentificeringer er ok.
Observer og genkend dig selv i andre istedet for at hade. Det er kærlighed. Det er ikke kærlighed at vise affektion og positive følelser samt accept, blot fordi den anden tilsyneladende er enig i dine holdninger (mangel på indsigt og snævertsynethed).
Den vise dømmer ikke men viser kærlighed og forståelse og føler sig ikke stærk, kun fordi den anden ikke er egoistisk og ikke dømmer. TYpisk dansk fejl.
Sandheden er at Danskere tror de er ydmyge men i virkeligheden har de et kæmpe desperat ego som konstant har brug for anerkendelse, eller at svine andre til for at føle sig vigtig.
Det har ikke noget som helst at gøre med ydmyghed som er det der skal til for at kende Gud.
Stop med at dømme. Lær at elsk. Lær først at acceptere dig selv og lær at andre er mindst lige så værdige som dig. Især hvis du ikke har gjort hvad du kunne for at observere, være retfærdig og overordnet kærlig.
Hvis du vil hade nogen så had dig selv for din mangelfuldhed. ANdre har ikke skyld deri. Når du er villig til at lære nyt og bedre istedet for på desperat vis at søge falsk tryghed ved at få opmærksomhed, at have ret (selvom du i virkeligheden ikke ved noget) eller ved at dømme uskyldige ifølge dine selvopfundne idealer om hvem der fortjener det, ja når du er nået så langt, så er du istand til at vise andre vejen på en kærlig måde.
Indtil da, observer, lær, lyt og følg de tre veje som beskrevet tidligere (sig til, accepter eller forlad)
I Dk identificerer folk sig ligeledes med kulturen som blot er en kollektiv afspejling af illusioner, som ikke bygger på sandhed men menneskers behov for anerkendelse og at have ret: Egoet.
Tre valg hvis man er observant nok til at se det: 1) Råb op og giv mulighed for forandring istedet for kun at dømme, 2) Accepter det og bliv en del af det 3) Gå væk og lad det være som det er, imens du søger en anden realitet (en anden kollektiv og kulturel ego følelse, som måske giver visse andre fordele, som ikke får dig til at kaste op.
Fordelen ved at forlade noget er: 1) Se tingene fra en anden synsvinkel 2) Slippe for den negative paranoide og angst/hadfyldte hverdag som f.eks danskere propper ned over hovedet på hinanden, i troen på at: "Hvis bare jeg er mere ondskabsfuld, bagtalende og bedrevidende og bliver bekræftet af de andre lige så selvhævdende (men med skalkeskjulet: Jantelov, som er en gang falsk marketing), ja så er man stærk og nået langt og kan være tilfreds med sig selv.
Årsagen til denne søgen efter at hævde sig selv på bekostning af andre er manglen af værdier. Ja, egoet er utroligt fleksibelt til at skaffe sig argumenter for at have ret, inklusive at man er god og bedre end andre, ydmyg og næstekærlig. Men det er ikke som folk giver sig ud for, det er hyklerisk, det er falsk marketing.
Sandheden er at folk er ondskabsfulde med den ene hånd og laver falsk marketing for at bekræfte sig selv og få anerkendelse, med den anden hånd.
Uden visdom= retfærdig kærlighed, handles der ondt fordi det er det forsvarende og paranoide og blinde ego man lader have magten. Det er dumhed og mangel på sand observerende/ikke fordomsfuld intelligens.
Dømme er ok når det er med en god hensigt. DØmme en person er forkert, for derved giver man ikke mulighed for forbedring men sætter i bås. At dømme mentalitet, systemer og kulturelle fordummende indentificeringer er ok.
Observer og genkend dig selv i andre istedet for at hade. Det er kærlighed. Det er ikke kærlighed at vise affektion og positive følelser samt accept, blot fordi den anden tilsyneladende er enig i dine holdninger (mangel på indsigt og snævertsynethed).
Den vise dømmer ikke men viser kærlighed og forståelse og føler sig ikke stærk, kun fordi den anden ikke er egoistisk og ikke dømmer. TYpisk dansk fejl.
Sandheden er at Danskere tror de er ydmyge men i virkeligheden har de et kæmpe desperat ego som konstant har brug for anerkendelse, eller at svine andre til for at føle sig vigtig.
Det har ikke noget som helst at gøre med ydmyghed som er det der skal til for at kende Gud.
Stop med at dømme. Lær at elsk. Lær først at acceptere dig selv og lær at andre er mindst lige så værdige som dig. Især hvis du ikke har gjort hvad du kunne for at observere, være retfærdig og overordnet kærlig.
Hvis du vil hade nogen så had dig selv for din mangelfuldhed. ANdre har ikke skyld deri. Når du er villig til at lære nyt og bedre istedet for på desperat vis at søge falsk tryghed ved at få opmærksomhed, at have ret (selvom du i virkeligheden ikke ved noget) eller ved at dømme uskyldige ifølge dine selvopfundne idealer om hvem der fortjener det, ja når du er nået så langt, så er du istand til at vise andre vejen på en kærlig måde.
Indtil da, observer, lær, lyt og følg de tre veje som beskrevet tidligere (sig til, accepter eller forlad)