fatter ikke meningen!!!!
Hej B
Jeg har længe haft lyst til at sætte mig ned og skrive et brev til dig, prøve at forklare mig selv, prøve at forklare dig hvad jeg tænker, og føler......jeg har jo altid denne følelse af at du inderst inde ikke tror mig, pga dit manglende selvværd. Her på brev kan du ikke gi udtryk for at du ikke tror mig.....hvorfor skulle jeg lyve, hvad vil jeg vinde ved det??
Tro mig eller lad være, jeg føler virkelig meget for dig, jeg føler mig meget sexuelt tiltrukket af dig. Kan ikke helt selv forstå hvorfor, efter al den ballade vi har været igennem. Min læge sagde jo at ligepludselig ville jeg møde en mand hvis barn jeg bare følte trang til at få, og det har jeg gjort......det er dig. Føler bare sådan en trang til at føde dit barn, men er godt klar over at det desværre ikke ville være så smart, fordi vi ikke KAN være gode venner så længe af gangen, for så kommer alle misforståelserne......som måske kommer af at vi begge to, et eller andet sted håber/forventer, at den anden siger det vi gerne vil høre, når vi spørger om noget, når vi bare forventer noget, men det gør den anden desværre ikke, og vi ender i disse opslidende diskussioner.........og har så begge lige svært ved at gi` os, og sige, ja ok det var dumt. Istedet står vi stejl overfor hinanden, og problemet vokser sig kæmpe stort.
Jeg har været så sikker på at det ville blive dig, mig og barn, og at vi nok skulle finde ud af det, jeg har følt det så rigtigt inde i mig selv.......men vi er bare ikke kommet et skridt videre........har nogle gange tænkt på om det ville hjælpe, med noget parterapi, men det er vist nok lidt hurtigt i et par forhold at ha brug for det. Jeg kan bare ikke forstå hvorfor vi ikke kan snakke sammen!!
Du behøver ikke at kommenterer brevet, bare læs det og tro på at jeg taler sandt........ikke forstå hvorfor vi ikke kan snakke sammen!!INGENTING!!
Knus, kys og kram A
mit spørgsmål er
hvad for i ud af sådan et brev ?
PS kvinden er 38år er selv 33år
Jeg har længe haft lyst til at sætte mig ned og skrive et brev til dig, prøve at forklare mig selv, prøve at forklare dig hvad jeg tænker, og føler......jeg har jo altid denne følelse af at du inderst inde ikke tror mig, pga dit manglende selvværd. Her på brev kan du ikke gi udtryk for at du ikke tror mig.....hvorfor skulle jeg lyve, hvad vil jeg vinde ved det??
Tro mig eller lad være, jeg føler virkelig meget for dig, jeg føler mig meget sexuelt tiltrukket af dig. Kan ikke helt selv forstå hvorfor, efter al den ballade vi har været igennem. Min læge sagde jo at ligepludselig ville jeg møde en mand hvis barn jeg bare følte trang til at få, og det har jeg gjort......det er dig. Føler bare sådan en trang til at føde dit barn, men er godt klar over at det desværre ikke ville være så smart, fordi vi ikke KAN være gode venner så længe af gangen, for så kommer alle misforståelserne......som måske kommer af at vi begge to, et eller andet sted håber/forventer, at den anden siger det vi gerne vil høre, når vi spørger om noget, når vi bare forventer noget, men det gør den anden desværre ikke, og vi ender i disse opslidende diskussioner.........og har så begge lige svært ved at gi` os, og sige, ja ok det var dumt. Istedet står vi stejl overfor hinanden, og problemet vokser sig kæmpe stort.
Jeg har været så sikker på at det ville blive dig, mig og barn, og at vi nok skulle finde ud af det, jeg har følt det så rigtigt inde i mig selv.......men vi er bare ikke kommet et skridt videre........har nogle gange tænkt på om det ville hjælpe, med noget parterapi, men det er vist nok lidt hurtigt i et par forhold at ha brug for det. Jeg kan bare ikke forstå hvorfor vi ikke kan snakke sammen!!
Du behøver ikke at kommenterer brevet, bare læs det og tro på at jeg taler sandt........ikke forstå hvorfor vi ikke kan snakke sammen!!INGENTING!!
Knus, kys og kram A
mit spørgsmål er
hvad for i ud af sådan et brev ?
PS kvinden er 38år er selv 33år