Fattig = dødsdom?

Nu snakkes der meget om "de svage" - arbejdsløse, ældre osv.
Jeg er en af de EKSTRA "svage":
For det første har jeg været så uheldig at få en kronisk diagnose allerede som 30-årig, som gør mig MEGET tæt på 100% uarbejdsdygtig. Dermed forsvandt mit job da også i 2009.
Ja faktisk har jeg i næsten 1 år været sengeliggende 20-22 timer pr døgn.
Når ens sygedagpenge så udløber er man tvunget til at melde sig "rask" - helt uden at være det - for ellers klapper kassen i.
I forbindelse med at jeg blev syg, flyttede damen, og jeg sad i et 140 m2 hus, hvilket jeg overhovedet ikke havde råd til med den pressede økonomi jeg nu havde.
Derfor "havnede" jeg i "udkants-danmark". Det var ganske enkelt det eneste sted jeg ville have en jordisk chance for at betale husleje (2500kr incl vand/varme og el).
Dertil kommer afdrag på div gæld, betaling af børnepenge osv.
Når tingene er betalt har jeg (kigger i min pung...) 667,50 kr tilbage til ting som tøj mad og transport til resten af måneden!
Altså lige over 20 kr pr døgn.
Som raskmeldt skal man så "aktiveres" divs sidde foran en computer på et nærmere bestemt sted.
Dette sted skulle så jævnfør min jobplan være 37 timer pr uge, på et sted så langt væk at jeg ville skulle bruge 60 kr om dagen i transport (med tog, som jeg lige skal gå 5 km hen til først).
Alene de 60 kr pr dag er jo langt over 1200 kr pr måned, div ca det dobbelte af hvad jeg rent faktisk har - så jeg har meddelt jobcenteret at det er en fysisk umulighed for mig at deltage selvom jeg gerne ville, idet jeg maks ville kunne møde op halvdelen af dagene - forudsat at jeg i perioden altså hverken spiste eller drak andet end postevand.
Jeg kan jo faktisk i forvejen ikke engang tillade mig at købe et par bukser i en genbrugsbutik.
for de 20 kr pr døgn jeg reelt skal leve for, bliver det ikke til meget mere end en omgang pasta med ketchup, eller rugbrød med spegepølse - og når der ikke er mere toiletpapir, ja så skal man altså prioritere hvorvidt dagen budget skal bruges på mad - eller toiletpapir - eller måske ingen af delene. - for hvis man intet spiser kommer der jo heller ikke noget ud i den anden ende...
Og nu ser det så ud til at jeg snart må på kontanthjælp. Så overskygger udgifter langt indtægten = så er der kun et valg tilbage: hjemløshed eller sultedøden.
Når man udsulter folk på den måde er det da ikke så mærkeligt at det er utroligt svært - særligt for langtidsledige - at komme i job igen - man kan jo ikke engang tage sit "fine" tøj på og søge, for det fineste man har er noget andre har kasseret.
Samtidigt har man måttet spare andre ting væk som fx personlig pleje lige udover et bad med en håndsæbe - men tandlæge-besøg, frisør, deodorant, og mange andre ting som man normalt tager forgivet - er luksusting - som der ganske enkelt ikke er råd til med et rådighedsbeløb på 667,50.
Og det er altså ikke fordi jeg lever i anden "luksus" med bil, stor lejlighed eller noget i den stil - jeg bor i en 1-er uden køkken udover et køleskab.

- skal du have førtidspension.

Så kan de få en ægte historie på tryk!
Ring dem og fortæl din situation, det er sådanne situationer som DIG der skal på TRYK!
http://www.lo.dk/
Tlf: 35 24 60 00

Reglerene for det er uhyggelige, han er havnet i noget der minder om et "sort hul", han er ikke syg i samfundets øjne, men heller ikke rask, i det "hul" var jeg i 5år, det er et helvedet, man kommer kun længre ned for hver dag der går.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Han er ude af "systemet", han`s eneste chance er at der er en der vil tage han`s sag alvorligt, også hjælpe ham!, måske i arbejde eller også i en eller anden pensionsordning.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

alle her på sol er HELT klar over, at du er syg.... 😉
Sorry - kunne ikke lade være 🙂

heldigvis findes der da ordninger for folk der ikke er fysisk eller psykisk i stand til at varetage et job.

- men hvis han nu ikke laver de samme fejl, som du gjorde og gør som de selvfundne rådgivere og bisiddere siger, så har han en fair chance for at få en førtidspension, HVIS han er syg af andet end alkohol.

kan du ikke få førtidspension?
Og hvis du absolut skal på kursus, må du kunne få transportgodtgørelse?
Kontakt sr-bistand i morgen. Find dem på nettet - forelæg din situation - ring til dem, men få også svaret skriftligt.

Førtidspension bliver også meget snart mit "mål" - hvor trist det så end er.
Mht transportgodtgørelse - jovist kan jeg da sikkert få det - problemet er at det er bagudbetalt, så jeg skal således lægge de ca 1300 kr ud i første omgang.
Og det bliver jo lidt svært når 667,50 skal dække både de 1300 kr til transport, men også til mad og andre dagligvarer i en hel måned.
Og nej jeg har ikke en kassekredit eller lign at trække på - og heller ikke mulighed for at få en, og ej heller fra venner/familie, de er om muligt endnu fattigere end mig - eller det ved jeg ikke om de er, men de har det også med at løbe tør for penge "før tid"... De er alle enten på SU eller kontanthjælp - ja dem er vi mange af i "udkants-danmark".
Men altså. Jeg er sgu nødt til at prioritere et sted at sove, og beskeden mad over at bruge 3 gange mit mulige budget på at deltage i et lamt kursus hvor man bliver bedt om at gå en lang tur (jo det blev jeg de 2 dage jeg nåede at deltage før jeg blev ramt af ny "sygdom" (løb tør for penge).
Jeg bor lige overfor en skov. Hvis min aktivering skal bestå i at gå ture, så lad mig dog rende rundt inde i den skov i stedet for. Det kan jeg selvfølgelig godt gøre alligevel.
Heldigvis er jeg stadig i A-kasse, men gad vide hvad der sker hvis jeg "officielt" melder mig syg på jobnet.dk?
5 års "pladder" med jobnet håber jeg da ikke det bliver til *gys*...
Hvorfor hulen kan kommunerne ikke fatte at når ens læge har givet en op til flere diagnoser som begynder med "Diagnosen er kronisk...xxxxxx", så er det jo nok fordi man ikke lige er helt på toppen - og heller ikke har udsigt til at blive det foreløbig.
Og hold da kæft det er hul i hovedet når de endda indkalder kræft-ramte til "jobsamtale" i jobcenteret!!!
Fatter slet ikke de bruger ordet "jobsamtale" - det forbinder jeg med en samtale man har med et firma eller lign hvor der rent faktisk er et job ledigt - ikke med at skulle sidde hos en eller anden kommunal-arbejder og redegøre for ens helbred og meget mere.
Men jeg vil da prøve at kigge på det med sr-bistand...

- det er en "opfølgningssamtale". Den foregår med en "samtaleguide" som sagsbehandleren skal udfylde HVER GANG.
- Det er ikke for den syges skyld disse samtaler afholdes, det er en kontrol af sagsbehandlingen, derfor er det heller ikke tilladt for sagsbehandleren eksempelvis at skrive "uændret" ved helbredsspørgsmålene. Så hvis nogen synes, de bliver spurgt om det samme hver gang - så har de fuldstændig ret.
- De samtaler er en hjortsk opfindelse og for at få sagsbehandlerne til at gennemføre dem, med de intervaller de er vedtaget, er der selvfølgelig stokkemetoder inde over. De får ikke deres refusion til sygedagpenge fra staten, hvis ikke samtalesekvensen overholdes.
- Jeg talte for noget tid siden med en sagsbehandler, der havde haft en kvindelig kræftpatient til samtale. Hun var udskrevet efter operation om mandagen og samtalen fandt sted onsdag. Kvinde sad ligbleg stadig med forbindingen for sit fjernede bryst på. Sagsbehandleren sendte kvinden hjem i seng med en undskyldning for indkaldelsen, og et ønske om snarlig bedring, men hun skal nok ikke regne med at det vikariat bliver til en fastansættelse - efter den efterfølgende ballade at dømme.
- Straf dem, der gør sådan ved borgere og sagsbehandlere, til næste valg.

Og den største er nok bare at gøre som de "kloge" siger, for det gjore jeg, det er derfor jeg er der hvor jeg er i dag, jeg stolede på systemet og de "kloge".
Men nu skal man jo huske på, at ingen af de "kloge" har været kommet tilskade, ingen af dem ved hvilken hjælp man har brug for, for at komme vidre, og måske i arbejde igen, det eneste de gør er at komme med "tilbud" om forskælligt arbejde, arbejdsprøvninger og flex job, men Pga en ulykke eller langvarig sygdom har man måske brug for en helt anden form for hjælp til at komme i gang igen, og den får du/man ikke.
Når du/man først er kommet ud af sygehuset, så betragtes man som rask i deres øjne, og man får ALDRIG det offentlige til at indrømme, at DE har taget fejl, eller handlet forkert, det er altid "ofret" der er gal på den.
Efter min første ulykke, den hvor jeg brækkede nakken, der blev jeg sendt hjem efter kun 13½ time på sygehuset, med en brækket nakke, et brækket kraveben, en trykket brystkasse og nogle brækket rigben, 2 ødelagte albuer, men det var jo kun småting de ikke lige havde opdaget, da jeg var på vej hjem fra sygehuset kom jeg kun 250 meter, så kunne jeg ikke længre, jeg faldt omkuld, jeg kunne ikke gå længre, men om de ville havde mig ind igen, nej!, fordi så ville det jo bevise at DE havde lavet en fejl ved at udskrive mig, hele min krop gik i Chok, 750-Kg slår altså meget hårt når man får det i hovedet, og der går et stykke tid inden kroppen opdager hvad der er sket, så om man skal stole på "de kloge", ikke efter min overbevisning, i min journal står der at jeg lå til opservation på sygehuset i 1 døgn efter den ulykke?, 13½ time var hvad det blev til.
Den anden ulykke?, der stolede jeg også på systemet, de skulle nok klare det hele?, goddavs!, sygehuset udskrev mig efter 3-4 timer, i journalen står der igen, udskrevet efter 1 døgn efter opservation for hjernerystelse, efter den på hovedet anede jeg ikke hvem jeg var, eller hvor jeg var, om systemet hjalp?, gu fanden gjore de ikke nikke nej, jeg var i fagforening, så jeg kunne bare gå arb.løs til jeg blev rask, om systemet gjore noget i det hele taget?, jo tak!, de fyldte mig med piller i 13år Pga smerter som kun blev værre Pga jeg gjore som systemet sagde.
Om systemet hjalp mig med at få erstatning eller oplyste mig om mine rettigheder?, ikke engang da jeg var i retten for den offentlige anklager imod ham der kørte ind i mig fik jeg mine rettighedder oplyst, tryg/Baltica var indkaldt til retten, som erstatningspligtig part i sagen, men jeg fik ingen oplysninger om at jeg skulle havde erstatning af/fra dem.
Mon ikke det også er derfor jeg er så tvivlene på systemet efterhånden?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Men jeg kan se sammenligningen mellem det der sker for hende også det der skete for mig, det ene "system" udnytter det andet "system" og taberen bliver ofret.
Hvis nu de lidelser skyldtes en ulykke, så vil hun bruge så meget tid lige nu på alt andet end at sikre sig, og når alt så er prøvet og ofret er kasseret, så er chancerene for at få sin ret(en erstatning) nok forældet, jeg brugte over 13år på at prøve at komme i/på arbejde igen, og da jeg endeligt måtte opgive, så siger de "det er forsent" også kommer de med 1908-loven, jeg tror ikke der er nogen der ved hvor hårt det tager på en at prøve, og prøve igen og igen og igen, og hver gang at få et nederlag Pga man ikke kan Pga ens helbred, man kommer ind i en ond cirkel, hvor man slet ikke tænker fornuftigt eller på sig selv, men kun på det man ikke kan mere også på alt det man gerne ville kunne, det man kunne tidligre, og alt imens så går tiden også kommer 1908-loven`s § 1. stk 1. nr 5. snigendene uden man aner noget om det, for helt ærligt?, hvem her inde kendte til den, hvis det ikke lige havde været Pga alt mit bavl om lige den skide lov.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Der findes jo ingen fattige i Danmark, lars Løkke udtaler jo nettop at Velfærds samfundet Danmark der har alle det godt,, det er jo også nemt at sige når han selv har en løn på over 1 million kroner om året, og sikret sig en minister pension resten af sit liv,, jeg fik et chok forleden dag da jeg læste at folke pensionister skal lever for 66.235kr om året, det kan man sku da ikke, de har jo ikke meget tilbage når de har betalt husleje, og så kan løkke sidde og sige at vores pensionister har for mange penge at leve for,, nemt at sige når han selv har en så høj pension, der er jo ingen i folketinget der har prøvet at leve for 66.000kr om året..