Ja, se...Halfevil er virkelig total ynkelig for tiden. Hænger i SOL-debatten når andre er gået i seng...leger handicappet og arbejdsløs...bare sådan ligesom for at MÆRKE andres SMERTE...naaaa nitte
Sagen er, jeg udover at have anskaffet mig en solid influenza kom til skade til en fest for snart 4 uger siden... Nogen SOL-ister husker måske at jeg efterlyste noget 80'er-musik til den fest?
Jeg indsamlede musik i bunkevis efter alle de mange bud, jeg fik herfra ihvertfald, og det var STOR succes!
Fik endda også en masse 70'ermusik med i købet!
Forskellen på det og så det musik jeg har hørt de sidste mange år er...måden man lever det ud på. Før i tiden twistede man og hoppede og vrikkede med røven og dansede BOMB og hvad ved jeg...idag foregår det til det vildeste headbanging. Det har ligesom rykket opad i kroppen. Det har jeg slet iukke spekuleret over selvom det egentlig er meget iøjenfaldende når man ser på det....det er bare ikke faldet mig ind....
Så det var ganske uvant at jeg kastede mig ud i dansen til "Ballroom Blitz" med The Sweet...og den er sgu også fed!
http://youtube.com/watch?v=ZrBDivsSe3k
jeg twistede løs...dansede og hoppede...men det KAN man sgu ikke gøre samtidg, det skal være meget bedre koordineret. Men så var der altså en "elastik" i mit knæ der sprang... Jeg har været til læge, gået med skinne..og ja...nu venter jeg så på en kikkertoperation på ortopædisk afdeling...der er vist 13 års ventetid eller sådan noget!
Kan ikke komme ud og "lave nogle penge"...altså undervise, så jeg feder den bare af her og venter på at blive rask! Det er røv og gulvsand, som den store digter (Finn Søborg) så ømt anførte!
Jeg bor i et rækkehus i tre etager, og det er MEGET svært at lalle rundt her i ventetiden, og ret umuligt at gå ud at handle...
Så TVANG en veninde mig til at søge hjælp, og der kom en visitator fra kommunen herud og så på min situation... Hun bevilgede mig noget hjemmehjælp med en vis egenbetaling...men HJEMMEHJÆLP Dulkis. Jeg føler mig som en på 97 og ikke 47! Men jeg har sgu ikke noget valg lige nu...Og kan desværre ikke cruise henover bakkerne i den seje bob!
Men jeg gider bare ikke være så hjælpeløs...der er for meget der bare ikke er mig i det her...rigtig mange uretfærdigheder det går op for mig, vi ikke ved en dyt om i den pulserende dagligdag. Feks at man kan ringe til en ventende klinet og sige..."Goddag frue, det er fra hjemmehjælpen. Vi kan altså ikke hjælpe dig idag." Godt jeg selv kan komme ud af min seng og at dette show kun er midlertidigt, men tænk dig dem som er afhængige af det med deres liv? Det må være forfærdeligt....
Og så er der lige den med det dobbelte bonsystem....vidste du at en gigant som Føtex kører med enkelt bon-system? Næhhh hvad er det hun nu vrøvler om hende halfevil????
Hjemmehjælpsbrugere bliver ringet op af hjemmehjælperen, og remser op, hvad der skal købes ind. Så bliver det købt ind...fra EEEn butik. så bliver det afleveret, man afregner kvitterer for at man har modtaget varerne....og så dapper de af igen MED bonen, for den skal kommunen have. Der er ikke en til brugeren, selvom det er ham/hende der har betalt for varerne! Og hvad hvis de skal byttes eller reklameres over? "Det er sgu bare ærgerligt Fru Hansen, vi skal have kvitteringen til vores arkiv"...Tænk at små forretninger har dobbelt bonsystem, hvor der bare kunne køres to boner ud på det samme indkøb...så var problemet løst....men store butikker med stor omsætning tilgodeser IKKE de svage borgere...De aner ikke, at de får krænket deres ret til at holde regnskab med deres eget forbrug!
Hmmm - sikke en gang brok hvad? Det er vist lidt misfarvet...jeg er slet ikke så sur som det her lyder...jeg er egentlig meget glad. Især for de tilbagemeldinger jeg fik her i SOL-debatten om det døende barn, hvor du blandt andet skrev noget enormt fedt. Jeg er faktsik også oprigtig glad for at det endelig blev vinter....mit system skal sgu have vinter og køles ned en gang hvert halve år, ellers er balancen forkert...Det er så bare sådan temmelig koncentreret vinter...det kommer til at vare mindre end en uge, men fylde med skader og kulde og snemængder for en hel måned. Bedre end ingenting efter min mening.
Nu har jeg vist sagt mere end rigeligt....må hellere finde tilbage til mit vinterhi igen. God bobtur i morgen "Rødbede" og fyr den lige af for mig også ikke? ;o)