er det for sent eller ????

vi er et par på 36 og 38 ,vi har to børn ,en dreng på 12 og en pige på 10
Vi har snakket meget om at får et barn mere,er det forsent er vi for gamle? vi har selv fundet en masse "for og imod"
Hvad siger i herinde ,er der nogen der også tænker på at får en efternøler???

I kan være 100.000.000 år gamle og stadig få små dejlige ønkebørn så længe i kan opdrage dem, indtil de er gamle nok til at flyve fra reden.
Alderen betyder da intet. Alle børn vil bare have sikkerhed og kærlighed. Resten er bare sladder og lal. Få dog en tumling mere, hvis I ønsker det.

Anser i jer for værende unge og friske i sindet?
Svaret er ganske givet ja!
Hvor længe har jeres barn brug for jer?
Svaret er ca. ved myndighedsalderen, og et par år frem.
Når barnet f.eks. er 30 år kan det tåle at miste, hvis det skulle være en af jer skulle dø!
Efter min mening er I ikke for gamle what so ever!
Glædelig jul
*FB*

Har I kærlighed nok, så skynd jer...
Hop i sengen og stop med at læse denne tråd inden halvaberne og andre imbicile vågner og ser dette indlæg...
Her på sol er der masse der vil ødelægge drømme...
3 Positive meninger... Behøver I mere???
Nej... Kom i gang...

din Knold

Indlægget var ikke rettet mod fede som det tydeligt fremgår af teksten:
"3 positive meninger"
Men det var personer som dig de skulle flygte fra...
Negativitet... tsk tsk...
Hvis I læser dette "kommende far og mor", så er I ikke i kanen... SÆT IGANG!

I to ;o)
Kom igang med at få den efternøler, det blir sjovt også for de to store at opleve, og dermed få den oplevelse med i bagagen, og i er da ikke det der ligner for gamle til det her. Og i får at opleve en ny måde at have barn på, for det er med at passe sig med forkælelse også fra dets søskende, men i lyder til at det skal nok gå, det har sikkert været med i overvejelserne og andres fordomme, dem skal i blæse en lang march, for der vil ganske givet komme nogle hen af vejen, som: Var i ikke færdig med det pjat? Så held og lykke med det lille ny familie medlem når tid kommer og glædelig jul.
Fik nr. to da den første var fyldt 8 år.

det kan lade sig gøre burde man have sine børn når man er mellem 25-30 år.
Men hvis i er villige til at løbe den risiko at få et barn der ikke er helt normalt, så kom bare igang.

Tænk dig om din abe!
SHUT THE FUCK UP

store ord for et lille menneske

tak for jeres deltagelse i vort spørgsmål

der er 10, 12 og 14 år imellem mig og mine ældre søskende. Jeg har haft en dejlig og sikker opvækst, hvor der altid har været opmærksomhed omkring mig. Jeg har taget mig af mine søskendes børn og elsket dem, og gør stadig, som var det mine egne søskende/børn. Det har lykkedes mine forældre at gøre mig til en person, der omend er møgforkælet, så tager hensyn til andre, måske for meget. Jeg elsker mine forældre og mine søskende.
Men jeg hader og har altid hadet at være eftenøler. Jeg er 32 år idag og ingen i familien ser mig som voksen. Selv de børn jeg har været med til at se vokse op, ser mig gennem deres forældres øjne. Mine søskende har altid haft og vil altid have dele af deres liv, hvori jeg ikke hører til, da jeg er så meget yngre end dem. Ligeledes er det med deres børn. Jeg er midt imellem om man vil.
og hér er ensomt.
Jeg har altid haft en del venner, som med overlæg ingen kontakt har til min familie. Jeg har ingen børn selv. Det har jeg ikke lyst til.
Kontakten til min familie bliver sværere med årene, fordi jeg ikke passer ind i deres perfekte verden.
Jeg har talt med andre efternølere på min egen alder. De siger det samme.
Så sorry, men frem med de p-piller, og skift dem først ud, når der står hormonpiller på pakken.
Jeres ufødte efternøler vil takke jer.
tak.

Jeg er efternøler med 11-13-16 år ældre søskende og mine forældre var oppe i fyrrene og blev født lige efter krigen, jeg har ikke haft barndom sammen med mine søskende. Tilmed var det som om jeg voksede op i et fremmed hus, da mine forældres kulturbaggrund var meget anderledes end den på stedet, tilmed var der ikke børnehave i den meget lille kommune. Man far var som præst nødt til at flytte derhen, hvor han kunne få arbejde.
Min 16 år ældre bror kom på universitet da jeg var 4 år, og den 13 år ældre søster fik sin hvide hue da jeg var 7 år mens endnu en (nu afdød) 11 år ældre søster var handicppet som epileptisk og hjerneopereret to gange og var taleretarderet, men kunne alligevel være mig overlegen. hvilket hun udnyttede og kunne være fræk ved mig. Desværre undgik jeg ikke en langvarig psykiatrisk indlæggelse lige før jeg nåede skolealderen. Jeg ved ikke om noget var gået galt eller om jeg kunne have tegn på en sygdom, der kunne vække bekymring eller noget skulle "studeres". Jeg blev ikke ekstra forkælet men fik nærmest lov at sejle min egen sø, men under overvågning mere end opdragelse og spørgsmål i krogene om, hvad der får knægten til at gøre det og det. Jeg er nu 64 år og har den glæde, at min 77 årige søster og min 80 årige bror lever i bedste velgående alderen taget i betragtning, og min mor havde jeg til hun blev mnere end 90 og min far blev 74 trods sit til sidst meget dårlige helbred, og kunne hjælpe mig i vej så godt han nu kunne. Jeg har ellers haft mange gode oplevelser men også en del begrænsninger.
Jeg oplevede mig selv som et mini-menneske, der hele tiden skulle rettes på, end som et barn indtil jeg senere blev den fysisk største og stærkeste, men var endnu ikke begyndt på min karriere,der skulle i gang samtidig med at mine forældre måtte "trække stikket ud".
I hvert fald. Hvis der fødes sildefødninger som "efternøleren" og undertegnede, så er det særlig vigtigt med et eget børne-netværk, og prøv endelig ikke at gøre den lille til en blanding af vidunderbarn og sinke, og glem ikke, at efternøleren ikke kan være barn sammen med sine søskende. Det er særlig vigtigt med en (god) børnehave, det som jeg ikke kunne komme i. Eksempelvis var mine søskende opfokset under krigen, som jeg ikke har oplevet, men lært en masse om.
Også at der er risiko for at føde børn med autisme eller det der er værre, hvis moderen er over de 40 ifølge hvad der oplyses fra videnskaben.