fejldiagnose? kan det ændres?
Jeg er en kvinde i start 20`erne som for ca. 1,5 år siden blev indlagt på psykiatrisk afdeling med et nervesammenbrud.
grunden vil jeg ikke komme så meget ind på andet end at jeg var psykisk under et stort pres.
Lægerne havde meget svært ved at finde ud af en diagnose, og til sidst fik jeg diagnosen Dysthymia.
Jeg læste så senere, da jeg havde fået det lidt bedre, en masse op omkring denne sygdom.
bl.a. at den skulle være kronisk og at personer der havde denne sygdom tit var meget pessimistiske osv.
Alt dette syntes jeg bestemt ikke passede på mig, jeg er i gang med en uddannelse og syntes selv jeg for det meste prøver at se lyst på enhver situation.
Dog kan jeg let falde ned i et sort hul, og på det tidspunkt jeg var indlagt var jeg selvfølgelig ikke i det bedste humør.
I september 08 talte jeg med en distriktlæge som, uden jeg nåede at komme ind på det selv, sagde at jeg ikke passede på profilen som en der havde dysthymia.
han forklarede, at de patienter han havde med denne diagnose ofte var mere "brokkende" og tungsindige, men det kunne han ikke se i mig.
Jeg spurgte om man kunne gøre noget ved denne diagnose, evt. få den lavet om, men som han forklarede, så er det meget svært.
han sagde endda at jeg burde være "glad" for at have en diagnose, da det gør det lettere at søge offentlig støtte osv, hvilket jeg ikke har tænkt mig at gøre nu da jeg som ethvert andet menneske gerne vil klare mig selv og være uafhængig.
kan det være rigtigt at det skal være så svært at få lavet en diagnose om?
Og er der nogle der ved hvilke konsekvenser det kan have for ens liv fremover at have en sådan diagnose?
Jeg ville være virkelig taknemmelig for nogle svar.
grunden vil jeg ikke komme så meget ind på andet end at jeg var psykisk under et stort pres.
Lægerne havde meget svært ved at finde ud af en diagnose, og til sidst fik jeg diagnosen Dysthymia.
Jeg læste så senere, da jeg havde fået det lidt bedre, en masse op omkring denne sygdom.
bl.a. at den skulle være kronisk og at personer der havde denne sygdom tit var meget pessimistiske osv.
Alt dette syntes jeg bestemt ikke passede på mig, jeg er i gang med en uddannelse og syntes selv jeg for det meste prøver at se lyst på enhver situation.
Dog kan jeg let falde ned i et sort hul, og på det tidspunkt jeg var indlagt var jeg selvfølgelig ikke i det bedste humør.
I september 08 talte jeg med en distriktlæge som, uden jeg nåede at komme ind på det selv, sagde at jeg ikke passede på profilen som en der havde dysthymia.
han forklarede, at de patienter han havde med denne diagnose ofte var mere "brokkende" og tungsindige, men det kunne han ikke se i mig.
Jeg spurgte om man kunne gøre noget ved denne diagnose, evt. få den lavet om, men som han forklarede, så er det meget svært.
han sagde endda at jeg burde være "glad" for at have en diagnose, da det gør det lettere at søge offentlig støtte osv, hvilket jeg ikke har tænkt mig at gøre nu da jeg som ethvert andet menneske gerne vil klare mig selv og være uafhængig.
kan det være rigtigt at det skal være så svært at få lavet en diagnose om?
Og er der nogle der ved hvilke konsekvenser det kan have for ens liv fremover at have en sådan diagnose?
Jeg ville være virkelig taknemmelig for nogle svar.