4tilføjet af

Flæskestegsskat

I sidste uge så jeg magasinet penge på DR 1, hvilket var en fremragende udsendelse. Udsendelsen handlede om skatteministeriets fantastiske forslag til en fedtskat, som har til formål at bringe yderligere halvanden milliard kroner i den slunkne statskasse. Argumentet for at indføre sådan en skat (på mættede fedt) er selvfølgelig for at forbedre den almene folkesundhed….. og ikke en ”cash cow” som enkelte måske kunne fristes til at tro. Skatten på F.eks. kød skal udregnes efter hvilket dyr det kommer fra, og ikke om det er en mager udskæring eller ej. Med andre ord beskattes en svinemørbrad på lige vilkår med bacon, kan du se logikken? var det ikke en bedre idé, hvis politikkerne i stedet differentierede momsen på fødevarer, så de sundeste af slagsen fik en momsnedsættelse på 10 %, det ville da være til at få øje på, og så kan indkøbsvognen fyldes med de magre udskæringer, uden man bliver ruineret. Som en lille krølle på halen, skal lige nævnes at skatteministeriet har brug amerikanske tal til fastsættelse af hvor meget fedt der er på henholdsvis en okse og et svin, til brug for udregningen af fedtskatten på dansk kød. Det er de danske slagterier mildest talt ikke tilfreds med, da de har brugt mange resurser på at forædle deres slagte kvæg/svin, så deres fedt procent er noget laverer end vores amerikanske konkurrenters, det er da tankevækkende. For at gøre forvirringen total, så er det ikke lang tid siden at fødevareministeriet indførte det grønne nøglehulsmærke på fødevarer, som skulle gøre det nemt for forbrugeren at finde de sundeste fødevarer i hver deres kategori. Meningen er, at nøglehulsmærket skal hjælpe forbrugeren med at træffe det rigtige (læs sundeste) valg i supermarkedet. Men selv om flere magre oste og pålæg har opfyldt kravene til det grønne nøglehul, vil skatteministeren fremover pålægge dem en ekstra fedtafgift, fordi de også indeholder det udskældte mættede fedt. Er det ikke et paradoks, at et statsligt sundhedsmærke gives til de samme varer, som Troels Lund Poulsen bagefter kommer og lægger en 'usundhedsskat' på. Hvis man ikke er rundt på gulvet i forvejen, så er jeg sikker på at ”fedtskatten” nok skal gøre at man bliver det. Set i bakspejlets ulidelige klare lys, så tror jeg at ”fedtskatten” skal være med til at finansiere allerede givet skattelettelser, men det er bare mit bud på den komplet meningsløse skat, som desværre nok snart bliver vedtaget af regeringen og DF, med virkning fra juni 2011.
Til det kan jeg kun sige ” det er en ommer Troels”
tilføjet af

øv og jeg

der lige troede at det var opskriften på en katteflæskesteg 😃.......os så er det bare en skatteflæskesteg...[:*(]
tilføjet af

Ja, det bliver noget rod

Jeg forudser at producenter der mener at kunne bevise at deres produkter ikke er fede vil protestere højlydt.
EU vil nok også blande sig på et tidspunkt.
Og Fødevarestyrelsen skal spare, så hvem skal dagligt kontrollere hvert enkelt produkt, inclusive snydefarsen der indeholder 14 % fedt istedetfor de anførte 8 % ???
Skulle de endelig lave afgiftsændringer for sundhedens skyld ville det enkleste være at have lav moms på brød, frugt, grønt, fisk og fjerkræ, og lidt mere på øvrige produkter.
Der vil så være yderpunkter som "knastør" skinke eller fed avacado og spiseolie.
Summa summarum, lovsjusk som selv beskæftigelsministeren ikke kunne lave værre 😃
tilføjet af

Jeg ser da frem til...

Skat på valgflæsk 😉
tilføjet af

Huh...

Så mange penge eksisterer der ikke.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.