folk tager afstand

Hej.
Jeg er ved at komme ind i en dårlig cirkel.
Synes folk undgår mig, det virker svært at skabe kontakter.
Dette fører til at det igen er endnu sværere at forsøge at skabe nye kontakter andre steder.
Måske er man bare nået en alder hvor folk ikke har tid eller har egen vennekreds.
Nogen af jer andre der kender det?
Synes det er pinligt, og kan mærke det går ud over min selvtillid.

Du må jo som det allerførste prøve at søge ind i dig selv, og prøve at finde svarerne der!
Hvorfor tror du selv, at folk undgår dig - og er det virkeligt eller indbildt?
Mangler du måske bare den der lille dumme egenskab som at sende et smil, som du rent faktisk tænker - men ikke lige får sat mimik på?
Eller værre: Er du måske typen, som har det med konstant at plage omgivelserne med utallige sygdomshistorier, rædselsberetninger om dette og hint, at du konstant bliver uretfærdigt behandlet osv osv?
Bare et par tanker!

Tak for dit indlæg.
Jeg vil betegne mig selv som et reflekteret og socialt bevidst menneske, og jeg søger også indad, for at finde mulige svar.
Jeg er ikke en træls type, og jeg lugter ikke :)
Jeg er måske lidt stille, men ikke passiv.
Måske er jeg mere alvorlig end funny, men det burde ik være en hindring...
Nej jeg ved det ik rigtig, måske kan det bare mærkes at jeg er lidt trist, selvom jeg som person er et varmt menneske.
Det er mere det at høre at jeg ik er den eneste i verden der har det sådan, på trods af at man er rimelig velfungerende, jeg har behov for.

Måske kan det også blive for meget at søge i sig selv hele tiden, hvis det er det eneste, du gør.
Jeg har for rigtig mange år siden haft en noget lignende periode. Havde svært ved at finde ud af, hvordan jeg skulle være sammen med andre og tænkte, de syntes, jeg var mærkelig. det syntes jeg også selv, jeg var. Lidt af en ond cirkel. Først da jeg begyndte at "glemme" mig selv lidt, begyndte det at gå fremad. Jeg holdt op med at tænke så meget på mig selv. I stedet gav jeg mig til at interessere mig mere for dem, jeg nu var i kontakt med.
Og ja, tristhed kan nemt skabe afstand til andre, som ikke "vil have noget i klemme" - altså ikke involveres i dit problem. Er der ikke noget,du er glad for?
Jeg har ikke lige noget super godt råd, men jeg tænker altså på, om ikke du lader dine tanker køre for meget med dig, og dermed kommer til at kredse for meget om dig selv. Du er jo et velfungerende, varmt og socialt bevidst menneske. Hold fast i det.
Hilsen

Nej jeg synes ikke det er tilfældet, jeg er int i andre og hvad jeg har at "byde" dem

hej Marie,
Jeg tror vi alle har prøvet at være der du er nu.
Tingene ændre sig folk får kærester, nye veninder, børn og førhen var man måske en priotet og det føler ikke ar man er mere..
det er ikke pinligt men noget der gør ondt da man ikke ønsker at være i denne situation.
hvor gammel er du? hvad er dine intresser jeg søger selv efter nye veninder man kan lave sjove ting men hygge snakke og støtte hinanden.
hilsen karina

Hej Karina :)
Ja du har nok ret, og jeg skal nok ikke lægge så meget i det, forstået sådan at der er noget jeg gør forkert.
Jeg er 28, jeg er til samtaler til langt ud på natten, gode bøger, sport og naturen, ganske kort beskrevet.
Hvor er du fra? :)