2tilføjet af

For 117. gang...

skete det så igen - jeg kørte forbi en ræv, der lå på kørebanen på vej hjem i min bil. Jeg stoppede straks for at se, om den var død, hvilket den da "heldigvis" var...
Et er, at man påkører et dyr, det kan til tider være uundgåeligt, men det går over min forstand, at man ikke har så meget medfølelse, at man for F..... gør sig den minimale ulejlighed at stoppe op, og checke, om det dyr man har påkørt rent faktisk er dødt???
Jeg har heldigvis (7-9-13) aldrig selv kørt et dyr ned, men stopper ALTID hvis jeg ser et dyr ligge i vejkanten eller midt på vejen - det kan jo faktisk være at det ligger og lider.
Så en opfordring til alle jer ligeglade billister, der åbenbart findes derude: Næste gang i påkører nogen eller noget, så gør jer lige den ulejlighed at køre ind til siden og brug 2 minutter på at sikre jer, at i ikke efterlader et såret og lidende dyr!
tilføjet af

Ved du

hævet over enhver tvivl, at bilisten ikke havde tjekket dyrets tilstand? Det kan man jo faktisk godt have gjort, selvom man så begefter efterlader det på kørebanen. Selvfølgelig ville det være bedst at flytte det ind til siden og dermed undgå de 10 kilo rævefars på vejen, men lad være med at forarges over bilisten, hvis du ikke er 100% sikker på, du har ret.
Og for en ordens skyld er jeg helt enig med dig i, at man selvfølgelig ikke bør efterlade et såret eller døende dyr!
Hilsen Pus
tilføjet af

Nej

det kan jeg naturligvis ikke være sikker på - men jeg vil da tro, at man flytter dyret ind til siden hvis man er stået ud og har checket, hvorvidt det er dødt eller ej - et dødt dyr på vejen kan faktisk udgøre en fare for andre billister, særligt i mørke hvor man typisk opdager det ret sent, og måske forsøger at undvige det med fare for sig selv og ens medtrafikanter.
Iøvrigt kan jeg fortælle dig, at jeg 2 gange indenfor det sidste år (jeg kører en del)har overværet folk køre dyr ned uden så meget som at sagtne farten for at checke dyrets tilstand - den ene gang en kat, den anden gang endnu en ræv.
For mindre end ½ år siden stoppede jeg ligeledes ved en død råbuk på vej fra lufthavnen - den lå midt på vejen til stor fare for de kørende da det jo er et ret stort dyr, som ikke sådan lige bliver til "hjortefars". En anden betænksom trafikant og jeg selv stoppede ind og fik i fællesskab dyret slæbt ind i vejkanten. Jeg tvivler stærkt på, at nogen kan have overset at de har torpederet et dyr på 35-40 kilo....
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.