9tilføjet af

Forbrugs fest?

Jeg er så træt af at høre om forbrugs fest, det er helt sikkert ikke en fest jeg har været med til,
Jeg ser en masse nye biler på vejende, selv er jeg lykkelig over jeg har et rusten lig som heldigvis først skal til syn næste år , hvor pladerne helt sikkert bliver klippet.DEn trænger til nye dæk , det er sådan at jeg kan se ståltråde i mit ene bagdæk.
Når de så er klippet kommer min næste dilemma! hvordan skal jeg så komme på job, ja jeg har dog et job 31 timer om ugen til ca 105 kr i timen før skat.Med det job giver det 9400 kr til alle udgifter, og i det område hvor jeg bor er jeg pisket til at have bil for at komme til og fra job, og grunden til jeg bor der er at det er det billigste sted jeg kar kunne finde , hvad der lever under mit gulv vil jeg helst ikke vide.
Når ALLE udgifter er betalt, og jeg har købt mad til os alle,min og mine to sønner, som jeg køber den 1. i månedet for at være sikker på at der er mad den sidste i månedet,og lagt penge fra til benzin, har vi 800 kr at have det sjovt for eller til uforudsete udgifter, og det er som regl den slags der æder pengene op.og nu kommer der en jul, hvor alle de blanke kataloger kommer ind af døren med derse flotte tilbud og gave ideer, og legetøj i km vis.jeg har ikke mobil telefon, jeg har ikke fastnet, for det er der ikke råd til at anskaffe, for jeg har ikke råd til at betale regningen.
jeg har ikke købt noget tøj det sidste år, ikke en gang i røde kors eller lign, men den ene søn har fået 3 par bukser,fra røde kors og 5 par strømper.Jeg har fået en vindeinde til at klippe mig, jeg har ikke været til tandlæge i over et år,og jeg har ikke råd til at købe min astma medisin, jeg er heldigvis ikke ryger.
jeg har fået aflivet min elskede hund, fordi jeg ikke havde råd til forsikring og fodder.
jeg har desværet været så dum at lade min økonomi løbe af med mig , mens jeg var gift, så der står alle kredotorene nu og vil have penge, for min eks mand vil ikke betale.(og jeg ved har får over 15000 udbetalt hver måned)
jeg går på bibloteket når jeg skal bruge et pc eller skal finde noget på nettet, jeg har ikke råd til at købe en selv.
jeg bruger en andens venindes vaskemaskine for en symbolsk beløb af 5 kr pr vask, og så tørre jeg det her hjemme på stativ.
og lige for tiden lever vi af rim suppe (det sidset der er i fryseren,)vi drikker vand for det er ikke råd til mælk (der er ren luksus hvis vi har mælk )
Jeg har ingen overforbrug for alt er skåret ind til benet, det næste vi skal have fat i er en sav så vi kan begynde at save i benet.
Og det bliver kaldt en velfær samfund og forbrugs fest,
Jeg kan ikke få øje på den !!!!!
tilføjet af

Børnepenge?

Sådan nogen må du da også få....
tilføjet af

minus

i dem blivre der trukket til sfo og børnehave,og penge fra deres far et indregnet til udgifter.
tilføjet af

Der er mange der lever sådan

De falder i kreditkortets fælde og bliver evigt forgældede. Dk har ikke så mange penge, de kan skyde om sig, for det meste er det kreditkortet der kører gennem terminalen. Jeg hørte inorges at op mod jul, bliver der rundt regnet brugt 9 mia kr. Halvdelen er på kredit.. Brug kun kontanter, så ved du i det mindste hvad du har, og skal ikke betale tilbage i årevis med renter og renters rente. En cirkel uden ende.
Iman
tilføjet af

Tænk på dine børn

Det ved jeg, du gør. Den eksmand kan da heller ikke være interesseret i, at hans børn er i fare for fejlernæring. Bor han så tæt på, at han kan hjælpe sine unger? Han har selv valgt at få dem, så han må også hjælpe til nu. Hans bidrag til jer er ikke nok lige nu. Hvis I er på tilstrækkeligt god fod, kan du invitere ham hjem, så han kan se, hvordan I lever. Jeg kender dig slet ikke, og hvis jeg havde pengene, sendte jeg dig en stor check. Han skal jo heller ikke hjælpe dig for din skyld, men for jeres ungers.
Når det så er sagt, så ved du jo faktisk ikke, hvilker omkostninger han har. Måske er han stadig økonomisk uansvarlig. Hvis det er tilfældet, så vær glad for, at du kom ud i tide. Så har du trods alt kun den gamle gæld at slås med.
Hvis kreditorerne fra dit ægtskab stadig er efter dig, og du ikke kan betale, så må du lade dem kalde dig i fogedretten. Der siger du, at du er insolvent. En insolvenserklæring giver dig fred for udlæg i et halvt år. Da dit hjem allerede er 'tarveligt', som der står i loven, kan man slet ikke gøre udlæg i dit indbo. Bor du til leje, kan de heller ikke sætte dig på gaden. Skulle det gå så galt, at du indkaldes til Fogedretten, så kontakt den lokale advokatvagt. Der er nogen, der hjælper gratis i de fleste større byer.
Og omkring julen, der varer længe og koster penge, skip den dyre julepynt, hvis der skal købes ekstra ind. Før i tiden hængte de fattige betalte regninger på juletræet. Det kan da godt være stuebirken.
Det kan godt være, at dine unger forventer mere, men i år må de så nøjes med uldne sokker fra Mor. Din familie ved garanteret godt, at jeres økonomi er stram, så mon ikke de vil kompensere. Kan du ikke også være hos venner og familie juleaften? Lad være med at føle, at du nasser. De er din familie. De skal da hjælpe. Og der er da garanteret nogen, der gerne vil se dig.
Jeg håber, at der falder en bil ud af himlen til dig, for den kan jeg ikke fikse. Men gid jeg kunne.
Gid du trods alt må få en god jul.
Kærlig hilsen
Linemor
tilføjet af

Jeg har en ide med julen

Jeg ved at mange ældre er tud-ensomme juleaften, og ikke inviteres ud i julen. For dem ville et samvær med dig og dine børn være en gave fra himlen, og både dem og dig og dine, ville derved kunne få et udbytte ud af det, ved julen.
Måske skulle du kontakte Ældresagen eller Røde kors, for at høre, om du og dine børn kan gøre "fælles gavn", sådan at du fungerer som besøgsven hos en ensom ældre, sammen med dine børn.?
tilføjet af

Sådan er det med cirkler

...uden ende
tilføjet af

Kender det!!!

Ja, jeg kender det godt. Jeg har det på samme måde, jeg har dog ingen børn, så det er jo meget heldigt hvad det angår. Det er dog ikke skydesjovt at være 29 år og stadig bo på et 12 kvm værelse. Det er lidt pinligt ikke?
Og inden kværulanterne begynder: Jeg har et arbejde, og betaler hvad jeg skylder. Jeg har bare ikke haft rige forældre til at bo gratis hos til jeg var 25 (jeg blev nødt til at flytte hjemmefra som 16-årig for at gå på gymnasiet) eller til at støtte mig med penge til uddannelse/flytninger/tandlægeregninger m.v. Ting som er nødvendige hvis ikke man vil sidde fast i fattigdommen.
Men jeg kender MANGE der har det på samme måde. Jeg har også været hos Røde Kors og købe tøj da jeg var barn og sådan som du beskriver din families økonomi lyder det NØJAGTIG som min familie dengang. Det er ikke luksus at være enlig mor når faderen til børnene nægter at betale og man har været så "dum" at vælge at være i arbejde, frem for at rende på kommunen... For nej, det kan ikke altid betale sig!!!
Og jeg har svært ved at se hvem der skulle bruge de mange millioner på "juleforbrug". Jeg har godt hørt det med at det skulle være radio-/tv-forhandlernes store gavejul, at det var Ipods, mobiltelefoner og computere, der skulle blive lagt under de danske juletræer i år, men hvem er det der køber det? Hvem er så tosse-fjolle-rige at de bare kan købe løs på den måde?
Jeg vil gerne vide det, så jeg kan lære det selv. Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af hvordan det føles at kunne give sådan nogle gaver. Hvor må det være rart!
tilføjet af

møbler osv

de møbler jeg har er noget jeg har klunset mig til fesk har jeg byttet mig til min sofa for to kaffe kander (af porselæn)min seng er en jeg har fået af en god ven som skulle have en ny, børnenes senge har noget der stod i huset som jeg har lejet, madresserne har jeg selv syet betræk til af gamle lagner købt på 10 kr i rødekors.
det vil blive en redselsfuld jul hvis deres far også er her, og jeg har ikke råd til at fodre på ham også .....
tilføjet af

må hjem nu

mine drenge står og hopper de vil hjem så det gør vi, jeg vender tilbage igen når jeg får mulighed!!
Forløbig 1000 tak for de mange gode ord !!!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.