Skal man være forelsket, eller have været det, for at elske en person? Nu tænker jeg ikke på kærligheden til et familiemedlem, men selvfølgelig til sin bedre halvdel.
Hvis du mener, at man ikke behøver være, eller have været, forelsket i denne person, kan må så leve et lykkeligt liv hvis man elsker personen (men ikke har været forelsket i ham/hende)?
Vil gerne høre dine tanker herom eller endnu bedre...dine erfaringer...
tilføjet af Ting
tjah
Det kommer an på din definition af forelskelse og det at elske.
Hvis du tænker på en hovedkuls forblindelse hvor man ikke kan tænke på andet end personen, så vil jeg mene at man sagtens kan elske en person uden denne oplevelse.
Personligt vil jeg nu definere en forelskelse mere som en del af det at elske en anden, som en stærk følelse indeni. På den måde vil jeg mene at en forelskelse er en uadskillelig del af det at elske.
Håber det gav mening.
tilføjet af lagermann
Tror det ikke....
Hejsa
Jeg tror ikke det er nødvendigt at have været forelsket i personen, for så at komme til at elske vedkommende. Jeg ser forelskelsen som nærmest en sygdom, hvor man er lettere utilregnelig i gernings øjeblikket.
Men har man f.eks levet side om side med en person så længe man kan tænke, og det så pludseligt bliver til mere. Så tror jeg at man kan tale om at elske vedkommende, uden at man er gennemgået en egentlig forelskelse.
Skulle jeg være så heldig at komme til at elske nogen igen, så vil det dog være første gang det skete uden de der pokkers sommerfugle i maven som gør at der ikke er plads til mad. At gå med et fjoget grin ned gennem gågaden så folk begyder at kigge underligt på én.
Jeg elsker at være forelsket. Men symptomerne kunne jeg godt undvære. Ihvertfald en del af dem :o)
Mvh Lagermann
tilføjet af Ninne
Jeg tror,
at man skal have været forelskede før man kan elske en anden på den måde som man gør i parforhold.. En forelskelse kommer jo i det øjeblik du begynder at tænke på personen på en anden måde.. Hvis ikke man har været forelsket tror jeg da bestemt man kan leve sammen men jeg tror det er en anden form for kærlighed.. det er mere en kærlighed fordi man synes hinanden er dejlige mennesker og godt vil leve sammen.. Men med sådan et helt "almindeligt" parforhold (hvor kærligheden ikke altid giver helt mening) tror jeg man altid er forelskede i starten.. -og engang imellem hen af vejen..🙂Man vil jo altid blive genforelskede i hinanden i løbet af de år man er sammen (forhåbentlig), men det kan man vel også blive selvom man ikke havde en forelskelse fra starten af..? eller hvad..? Jeg ved det ikke.. er sgu svært at forklare :)
tilføjet af anonym
Hvad med forelskelse i
en far og hans søn.
er meget svært og er forelsket i både far og søn
tilføjet af an1
elske en
man behøver ikke være forelsket i en for at elske vedkommende. Hvis du har et barn elsker du dit barn da du har set denne i verden.
tilføjet af s10
Kan man ikke få den man elsker...
...kan man lære at elske den man kan få. Jeg læste engang en artikel i Illustreret Videnskab der netop handlede om dette emne og mange forskere var kommet frem til at man satens kan lære at elske en person.
Hvis man for eksempel forestiller sig at man indgår et fornuftsægteskab og lever med hinanden i flere år, skulle man iflg. teorien begynde at elske sin partner. Da har man aldrig været forelsket først....
Jeg tror denne teori er helt rigtig.
Mvh. Ms. S