Fortvivlet

Min og kæreste og jeg har en datter på snart to år.
Siden hun blev født, har min kæreste og jeg haft sex to gange. Sidste gang for et år siden ca.
Mit problem er for det første, at hun ikke har tabt sig siden, snare tvært imod.
For det andet så sad vi en dag og talte om vores sexliv, hvor det blev til at jeg til sidst sagde til hende, at næste gang var det hendes tur til at lægge op til mig. Det har hun IKKE gjort endnu.
Vi ER ikke særlige gode til at tale med hinanden mere og slet ikke om vores sexliv.
Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal gå ud i byen og finde noget fremmed eller om jeg seriøst skal tage vores forhold op til overvejelse.
Jeg har ikke på nogen måde lyst til at vores datter bliver taget som gidsel i den her situation.
Jeg aner ikke mit levende råd og er ved at blive idiot over at gå og spekulere over det, næsten døgnet rundt.
Jeg håber at I kan give gode råd/kommentare, så jeg måske kan se tingene fra nogle nye perspektiver.
På forhånd tak.

Hej leon
jeg synes at du skal snakke med din kæreste
selv om i ikke er gode til at tale om netop det emne men det er en vigtig ting i et forhold at have sex.
du kan jo spørge hende om hvad det er hun gerne vil have for at hun netop har lyst til sex, hun bliver nok lidt sur hvis hun føgler sig presset, men du må jo også tænke på hvad du vil og ikke hele tiden på hvad der passer hende bedst.
jeg synes at man skal kunne tale om sex i et forhold, jeg tror at det der holder dig tilbage nu og at du netop bliver hos din kærste er din datter, selvfølgelig elsker du din kæreste ellers havde i ikke en datter sammen.
jeg er meget imod troskab så jeg synes bestemt ikke at du skal gå ud og lave noget med en anden så er det bedere at du stopper mens legen er god
men husk at tænke på dig selv det kan man godt glemme en gang imellem.
knus kristina

Hej Leon
Vi har også en datter på snart to og hvor er de dejlige sådan nogle små nogen. Det første halve år efter at mine kone havde født var vi heller ikke overhovedet i nærheden af at have sex, hun kunne ikke lige at komme så tæt på som om hun fik sit behov for fysisk kontakt dækket gennem vores datter med amning osv. Vi var heller ikke gode til at snakke om og gik og blev mere og mere træt af hende da jeg som du havde sagt at nu måtte hun ligesom starte når hun fik lyst da jeg ikke gad mere. Dette hjalp bare overhovedet ikke som du også har oplevet og det endte med at vi efter et år fik os en gevaldig snak om det da jeg ligesom fortalte hende hvordan jeg havde det med det at jeg følte mig overflødig og til side sat som du sikkert også gør. Jeg kan derfor kun sige få snakket med hende om det og det lyder som om det skal være meget snart. At gå i byen og finde en anden vil altid ende galt og det er meget sjældent at faderen får forældre myndigheden og det lyder som om du også er meget glad for din datter. Det samme gør sig gældende med at overveje jeres forhold og til det kan jeg kun sige hvis du ikke har fået sex i to så er du stadig glad for din kone og det er derfor endnu vigtigere at I får snakket om det og det er ikke nemt at undvære sin datter, taler af erfaring da vi pga arbejde har været væk fra hinanden i kortere perioder. At hun ikke har tabt kan jeg ikke sige andet til end, er der noget at holde i er der også noget at holde af:-))
Som konklusion på hele denne smørre kan jeg kun sige at jeres problem er magen til det vi havde og efter vi fik snakket alvorligt om tingene er vores forhold nærmest blevet som da vi var nyforelskede så se at få snakket med hende det er MEGET vigtigt at kunne.
Håber du kan bruge det til noget

Som det også fremgår at mit første svar er jeg helt enig med Stina. Utroskab tror jeg hun mener det dur bare ikke og man kan finde sig i meget når man har en datter man forguder. Men får snakket om det, det er MEGET MEGET vigtigt.

Har du tænkt på om netop din kærestes overflødige kilo efter fødslen, er en afgørende faktor for hendes manglende lyst til nærvær sammen med dig?
Det lyder som om at det generer dig at hun har taget på, og det er hun måske klar over? Uden at du måske har sagt det direkte til hende. Måske har du nævnt det tidligere i jeres forhold, at du ikke bryder dig om piger med for mange ekstra kilo. Husk at piger aldrig glemmer sådan noget :-)
Hvis hun er klar over dét, så er det jo nok svært for hende at føle sig attraktiv over for dig. Muligvis er hun i forvejen elendig tilpas over at hun ikke har fået sin gamle figur tilbage endnu.
Hvis du tror at det er dér problemet ligger, så bliver du sgu nødt til at tage fat om det og få det snakket igennem. Du er ikke tjent med at leve sammen med en kvinde der ikke tilfredsstiller dine behov og hun er ikke tjent med at leve sammen med en, som får hende til at føle sig endnu mere usexet end hun måske føler sig i forvejen - det er skruen uden ende.
Hvad kan du så gøre, hvis det er problemet? Tja, hvis hun selv ser vægten som et problem, så må du lade hende vide at du elsker hende og at du vil hjælpe og støtte hende så godt som du nu kan. Men du må gøre op med dig selv om du kan leve med de ekstra kilo og elske og begære hende lige så meget som før, for tro mig - hun kan mærke forskellen hvis du ikke kan.
Nogen vil nok sige at du burde elske hende uanset hvor mange kilo hun tager på og det gør du jo nok også, men man bliver også nødt til at kunne tænde fysisk på sin partner.
Jeg havde selv det samme problem efter min fødsel, dog var min mand heldigvis ligeglad. Men jeg havde det selv elendigt med min krop og følte mig slet ikke attraktiv og sex var det fjerneste i mine tanker. Indtil den dag min mand tog fat i mig og bragte emnet på bane. Jeg blev pisse sur i starten (kvinder og deres vægt er et ømtåleligt emne), men efter et par dage faldt jeg ned på jorden igen og besluttede mig for at jeg ville tage mig selv i nakken og smide de ekstra kilo. Ikke for hans skyld, men for min egen, så jeg kunne føle mig sexet igen. Jeg er langt fra en smækker-lækker slank pige igen, men mit selvværd er steget betydeligt igen og det har haft en særdeles god effekt på vores sexliv. Og det har bestemt også hjulpet at min mand bekræfter mig ved tit at lade mig vide at han synes jeg er noget af det dejligste.
Tænk over det :-)

Du ved nok kun selv bedst om du kan acceptere at leve i et forhold uden sex.
Din kone/samlever har nu fået opfyldt sine egne overordnede behov, med at bygge rede og udnytte din sæd til reproduktion og tilfredsstillelse af hendes modergener.
Hun overser bare at vi mænd har meget svært ved at fungere fysisk og psykisk, hvis ikke vi (bare af og til) får dækket vores sexuelle og intime behov.
Kunne hun evt. blot give en hjælpende hånd eller mund en gang imellem ! er det for meget at forvente❓Du dækker vel allerede i forvejen hendes overordnede behov ved at påtage dig mande-/skafferrollen i jeres forhold ?
Jeg synes at du over for hende én gang for alle må redegøre for din opfattelse af jeres fælles situation, samt opfordre kraftigt til en løsning i begge kan leve tilfredsstillende med. Eller med andre ord: få så snakket ud - elers kommer i ingen vegne overhovedet, situationen blot forværres for hver dag der går.....
Min personlige holdning er at livet er alt for kort til "egoistiske" fruentimmere, men som indledt, du ved bedst selv.

Det var temmelig meget du med sikkerhed mener at kunne fastslå omkring min person via mit korte indlæg.
Sådan er jeg nu aldrig blevet diagnostifiseret før, hverken af venner eller partnere ! Kun tværtimod. Men, det siger også bare mere om dig end om mig.
Filmen knækker helt fra start af, ved at du bygger dit indlæg op omkring antagelser og teorier, og således kun opnår at brokke dig over dine personlige generelle antagelser, hvoraf summen er din holdning til kønsrollemønstret anno 2003.
Hvis du reelt vil tages avorligt og opnå noget konstruktivt med dine reaktioner (også udenfor dette forum), er det en forudsætning at du alene skriver ufarvet, uden fejlagtige forudindtagelser og i særdeleshed FAKTABASERET.
En enkelt holdning i dit indlæg vil jeg dog kommentere direkte. Du fordrer komfort og opmærksomhed førend du tillader at forholdet skal fungere ! Det er i mine øjne et meget uheldigt udgangspunkt, hvor du allerede har sat dig selv på et piedestal som dronning. BEGGE parter har ansvar for at yde hinanden retfærdighed i det omfang som den individuelles overskud kan yde det i enhver given situation.
Begge parter skal investere ligeværdigt istedet for at forvente at partneren yder først & mest.
Motivationen og lysten til at kunne opfylde dette, kan kun opretholdes ved at der foreligger en naturlig lyst og glæde, ved at respektere og forkæle sin partner.
Igen er nøgleordet ligeværdighed.

Hej By nature
Eller hvad du nu hedder. Fakta kritiserer du hende for ikke at fremstille. Hvad med dig selv søde skat, hvor er din fakta, argumentation og dokumentation for at dine oplysninger er mere rigtige end hendes. Dine såkaldte fakta er mindst lige så subjective som hendes er.
Desuden tilslutter jeg mig hendes holdning, kvinder i hvert fald ikke dette eksemplar er ikke kun ude på at blive forsørget, hvad tror du kvindebevægelsen har kæmpet for de sidste 100 år. I hvert fald ikke at blive forsørget. Hvis du vil have noget fakta kan du jo klikke ind på centret for ligestillingsforskning, du kan gå ind igennem på RUC adresse. www.ruc.dk og klik dig ind på den der. God fornøjelse.
Besos de Julie

Prøv at læse mit første indlæg igen.
Bemærk denne gang at jeg ikke bedrevidende konkluderer og fastslår ligesom "fruentimmer", men istedet afslutter åbent med spørgsmålstegn.
Deri ligger hele forskellen !

Der er noget I har misforstået, ved mit indlæg!!
Det handler ikke om magtkamp, kønnene imellem hjemme hos os.
Det jeg mener er.. At før vi fik barn sammen, var vi begge "skaffedyr" (er vi stadig).
Og før vi fik barn var der lige fordeling med de huslige pligter.
I dag når vi kommer hjem fra jobbet, laver min kæreste maden og jeg vasker op og vasker tøj. Alt det andet deler vi om.
Så det er slet ikke dét det handler om...
Det kan godt være at det har været svært for hende at komme af med de ekstra pund hun har vundet men hun gør heller ikke meget for det.
Jeg har prøvet at tale med hende om det men som en anden skrev, er det et ømtåligt emne for en quinde.. Godt nok men hvad skal JEG så gøre eller sige???
Det er jo heller ikke at jeg IKKE er tiltrukket af hende, trods de ekstra pund, for det er jeg.
Det jeg prøvede og prøver at sige/skrive er at det kan ikke være rigtigt at det skal være mig der ligger op til hende, hver gang der skal ske noget!!
Det er jeg træt og det har jeg sagt til hende.. Og se nu.. nu er der gået et år uden sex..
Det er jeg meget ked af men tilsyneladende er min kæreste IKKE!!!
Og jeg er sgu ved at være liderlig for alvor..
(Undskyld mit sprog ;-)
Det var det for denne gang.. Leon

Hvis du overhovedet kan, så gå dog ud og få noget fremmed.
I og med at hun ikke viser at hun har lyst til dig, har hun jo meldt sig ud af spillet. Du har meldt klart ud at hun skal lægge op til sex næste gang, så det må hun jo bare forholde sig til. At der så ikke er sket noget i 1 (et) år, viser jo med alt tydelighed, at hun har tabt lysten.
Tag i byen og giv den en skalle, og stop så det flæberi. Hvor svært kan det være...

Fortæl helt firkatet om dine behov,- tøv ikke gør det straks.
Kan I ikke finde en løsning sammen så tøv heller ikke gå hver til sit. Glem det med sidespring det gør kun sagen værre.
Jeg taler om egen erfaring. 13 år har jeg og min eks holdt sammen kun på grund af børnene. Lav ikke den samme dumhed. Lev dit liv og bliv glad Børnene vil få en lige så god om end ikke bedre opvækst med en papfar eller en far på deltid.
Detsværre er mange piger kun intereseret i at ligge på sofaen og ryge cigaretter end at pleje et forhold.

lav en romantisk aften til hende.
hun skal ikke tro at det hele er planlagt, men det skal det være! jeg ved ikk om du laver mad, men du skal lave det hele selv alligevel, en romantisk hjemmelavet middag er måske svaret+ tændte stearin lys... jeg tror at det vil gøre hende overlykkelig...
ps få én til at passe jeres datter den dag.

Dit indlæg, kunne være skrevet af mig, blot fra den anden vinkel - jeg er kvinden, hvis mand ikke tog initiativ i flere år. Jeg var som du, ved at blive idiot over at gå og vente, og har prøvet alt med lys, film, undertøj med stadig intet resultat. Du skal finde ud af, hvad DU vil være med til, og hvordan du får det, som du har brug for. Lad være med at læse de mange indlæg i Utroskab - tag din egen beslutning, gå eller bliv i et sexløst forhold, med eller uden en elskerinde og før din beslutning ud i livet. Det er svært, og nødvendigt for at du skal leve og ikke kun "overleve".