Forventer jeg for meget?

Jeg elsker min kæreste - måske for meget nogle gange. jeg har massere af tid til ham og ringer dagligt til ham. Vi har været sammen i 3 år nu, men det har altid været mig der skulle lave aftale, ringe til ham osv. Jeg ved han elsker mig, men det er ofte som om han ikke gider mig. Fx idag smed han mig ud da vi havde sovet sammen fordi han gerne ville være alene (fair nok, men han gør det hver gang), jeg bliver såret og det ender altid i en diskution hvor jeg brokker mig og han bliver sur. Det er ikke fordi han har specielt travlt, men han nyder ofte at være alene. Det er ikke kun mig han er sådan ved også hans venner. Men jeg er konstant skuffet og føler at det er en gave når vi endelig er sammen.. Hvad gør man når den ene forventer mere af et forhold end den anden? jeg har på ingen måde lyst til at droppe ham, da vi har det fantastisk sammen når vi endelig er sammen..

som bare har brug for tid alene..
det må du acceptere.

...ligesom han også må acceptere, at hun har brug for det modsatte.
For mig at se, er der ikke balance i det forhold, og du vil altid skulle skrue ned for dine forventninger og behov, for at tilpasse dig hans. Jeg kender typen, og tror, at der er tale om en mand, der hviler så meget i sig selv, at han ikke har så meget brug for andre, dermed er han heller ikke så bange for at miste.

Havde det også engang sådan, jeg havde en "legekammerat" og ham smed jeg ud, når jeg synes at jeg ville være alene.
Stakkels mand, som i virkeligheden var ret ensom [:*(] Nå, enhver er sig selv nærmest og jeg giver medhold i, at forholdet ikke yder nogen af parterne retfærdighed.
Løvemor

Jeg synes ikke du forventer for meget
Efter så lang tid må han da kunne forstå at du gerne vil mere end at at blive smidt ud efter at have sovet sammen.
Måske bør i sætte jer ned og lave nogle fælles planer/snakke fremtid. Hvad ønsker i af livet og jeres parforhold? Bo sammen, børn eller bare sjov?