Forvirret - Hvad gør jeg galt?

Hej alle sammen.
Jeg har et problem med min nuværende kæreste..
Der har over en længere periode været en masse skænderier mellem min kæreste og jeg, og nu siger hun til mig at hun har brug for en "pause". Jeg synes jeg gør alt hvad jeg kan for at tilpasse mig hendes behov, men synes bare ikke jeg er "mig selv" mere .. Jeg elsker hende af hele mit hjerte, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre mere. For hver gang vi skændes føler jeg mig mere og mere afkræftet, og jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde det ud længere.
Hun har altid været en meget .. dominerende type, men jeg er blevet bedre til at sige fra, men hun er de sidste 2 måneder begyndt at tage mere afstand fra mig, behandle mig skidt og egentlig føles det som om der ligger noget bag det. Hun har det med altid at få drejet samtalen om så det er mig der har gjort noget galt, selv hvis hun tydeligvis har gjort noget der var galt. Jeg bryder mig bare ikke om at skulle føle mig så undertrykket i forholdet, og generelt mener jeg at jeg fortjener at blive bedre behandlet - hvad kan jeg gøre?
venlig hilsen
desperat, afkræftet teenager

Det kan være svært at kommentere på, da det du oplever subjektivt(personligt), kan opleves helt anderledes objektivt(uvildigt, overordnet).
Du skriver at hun behandler dig rigtig dårligt, men at du elsker hende af hele dit hjerte. Normalt burde det jo påvirke din oplevelse/følelser for hende. Men jeg kan forstå på dig, at i er teenagere. I den alder betyder det overfladiske meget, så måske skal du spørge dig selv, om det bare er hendes ydre du er tiltrukket af ?
Du antyder at hun måske har fundet en anden, og derfor forsøger at få dig til at forlade hende, eller om ikke andet reagerer som hun gør pga af dette. Måske var det en god ide, at tale med hende om det, og fortælle hende, at du accepterer det, hvis det er tilfældet ?
MVH
Megaprofilos

Megaprofilos: Ja jeg ved godt det kan være svært at svare direkte på, men har simpelthen brug for hjælp!
Mht. overfladiske - det tænker jeg egentlig ikke så meget på. Hun er også helt vildt dejlig normalt, men det er bare gået meget ned af bakke de sidste 2 måneder, og ville gerne komme frem til en forklaring
Jeg siger ikke hun har fundet en anden, eller hun er mig utro. Jeg mener at hun har taget afstand fra mig på den måde som fx at sige hun ikke kan være sammen pga. sygdom og at hun "har travlt" de fleste dage osv..
Jeg har prøvet at snakke med hende, men hver gang jeg konfronterer hende med problemet, tager hun det på en negativ måde og tror at jeg "angriber" hende med det jeg siger. Jeg vil bare gerne finde ud af hvad problemet er, og hvordan det kan rettes op igen.
mvh
AnonymDreng17

Hej AnonymDreng17
Jeg håber du læser dette, da jeg som alle andre, har fester/fødselsdage mm, at se til, og derfor svarer lidt sent.
Der kan være flere forklaringer på det du oplever.
Måske er hun naturlig dominerende, og det passer bare ikke til dig. Flertallet af mænd kan ikke lide dominerende kvinder. Når vi finder partnere, og i den første tid af partnerskabet, er vi nok alle lidt falske. Vi opfører os som modparten forventer. Hvis hun er dominerende af natur, skal du spørge dig selv, om hvorvidt du kan leve med det, og tilpasse dig en underdanig rolle. Pointen er at det ikke behøver være et "problem", men derimod hendes natur.
Måske søger hun modspil fra dig. Måske er hun bare dominerende inden for de områder, som hun naturligt(ud fra hendes tankegang) ser som kvindens. Så skal du ikke stoppe, bare fordi hun reagerer på din adfærd. Så skal du stå fast, og tage diskussionen med hende. Måske har hun brug for det. Men igen skal du spørge dig selv, og det er det du ønsker(fordele, ulemper). Igen er pointen, at det ikke behøver være et "problem", men derimod hendes natur.
Måske har hun det bare ikke nemt lige for tiden. Det kan være på arbejdet eller andet. Det tager hun så med hjem, og får afløb for det, ved at skændes med dig. Vi oplever alle dårlige dage, og kender følelsen af, at få afløb for det, når man kommer hjem. Nogle af os er bare højere oppe i herakiet, og bliver derfor sjældent udsat for det. Husker du at spørge hende, om hvordan hendes dag er gået? altså sådan for alvor. Er du villig til at lytte? Ikke bare jaja osv, men til virkelig at tage debatten om hendes dagligdag.
Jeg kan ikke vide hvilken af disse ting, eller helt andre, der er årsagen, men jeg håber de hjælper dig til at forstå hende 🙂
MVH
Megaprofilos

Det kan siges ret enkelt.
Hvis du føler at hun er FOR dominerende, og det ikke er noget du bryder dig om.
Så drop hende. Som teenager er du så ung at i formentlig ikke har børn og boligmæssige spørgsmål og biler og alt muligt "rodet rundt i gryden" - så kom væk mens du kan hvis du ikke kan lige det dominerende ved hende.
Ellers kommer du til at være "tøffelhelt" hele dit liv - trust me!

så han lærer hende at tjene dig lydigt.

Du har helt ret i, at hvis hun "naturligt" er den "alt"-dominerende type, så er det bare med at komme væk, og det kan ikke gå stærkt nok.
Men det kan ikke siges så enkelt. Nogle kvinder er dominerende inden for bestemte områder, og hvis man som mand kan leve med det, så er det jo helt fint.
Feks blev min kone alt-dominerende efter 2 års ægteskab. Det ville jeg ikke finde mig i, og tog den alvorlige debat med hende om det. Det jeg opdagede var, at hun havde alvorlige problemer på arbejdet, og at jeg helt havde glemt at lytte til, hvordan hendes dag var gået.
Det blev jeg så bedre til, og på samme tid gav hun mig mere plads i forholdet.
I dag har vi vores forskellige ting, som vi hver især "styrer". Det betyder ikke, at hun styrer alt det huslige. Jeg står feks for vasketøj, støvsugning mm og andre ting. Men jeg får ikke lov til at bevæge mig ud i køkkenet i mere end 2 minutter, før hun er der, og overtager det jeg var i gang med, og inddirekte smider mig ud, hvilket nok er meget godt. 😉
Derfor kom jeg med 3 overordnede svar, da ingen kvinder er ens, nøjagtig som vi mænd ikke er det.
MVH
Megaprofilos

Ja ok men hvis den dominerende kvinde er netop dominerende pga problemer på jobbet.
Så er det hendes opgave at sige til manden at det er derfor, ikke mandens opgave at spørge om det måske er derfor!