Forældremyndighed og samvær

Så kom der hul på bylden!
Men pressen er ikke god til at adskille tingene, det fremstår at fordi man har forældremyndigheden, så har man også automatisk barnet 24 timer. Det er jo ikke sandt, man er den udøvende myndighed i forhold til barnet og har ret til at skifte skole, medvirke til skole/hjemsamtaler mv.
Samvær er noget andet. Den part der ikke har barnet boende, kan søge statsamtet om fastsættelse af samvær. Men her bliver der under normale omstændigheder taget for lidt hensyn til barnets gøren og laden.
Hvem siger at det er godt for barnet at være halvt hos hver?
De eksempler der hives frem af pressen er overfladiske, for de aner ikke hvad der ligger til grund for moderens beslutning om at holde barnet væk fra faderen. Hvad med at høre den anden part. Moderen der har forældremyndigheden og det fulde samvær altså er forældre 24 timer i døgnet alene! Tror i det er frivilligt eller tror i hun kæmper for hvad der er bedst for barnet fordi manden måske har været en idiot?
Det er en stor mundfuld, men har lyst til at høre nogle meninger, da denne lov måske får betydning for min datter på 10, der absolut ikke vil have mere med sin far at gøre. Og fordi jeg kæmper en hård kamp heller ikke får det sålænge hun ikke selv vil.
Hulla

hvis vi alle kæmper for, at det er barnet der har retten til samvær med sine forældre, da kunne man gøre noget, dvs. så var det barnets tarv. Din datters ønske ville derfor kunne blive hørt.
Og der kunne gøres noget ved dem som skrider fra ansvaret overfor de børn de sætter i verden.
Men en ting er altså væsentlig, kvinder ville ikke kunne frarøve barnets deres tid med faren. Jeg mener, at baren har lige ret til far og mor.
Kvinden ejer ikke deres børn.
vh anonyn kvinde

Jeg vil først give dig helt ret i at det ikke altid er en fordel for barnet at være hos halvt af hver!
Angående om den ene halvdel er en idiot eller ej, så syntes faktisk at det er fint med en instans som kan se objektivt på dette!
Så længe at der ikke kun findes lykkelige skilsmisser, så mener jeg ikke at det er de respektive forældres subjektive meninger om hinanden der kan afgøre barnets bedste!
Uden at kende noget til dit tilfælde, så syntes jeg at din holdning til at barnet ikke skal have nogetsomhelst at gøre med dets far, egentligt har paralleler til debatten om homoseksuelles ret til børn!
Den toneangivende holdning i den debat er at børn har ret til både en far og en mor! Det må vel også gælde, og måske især, imellem heteroseksuelle forældre!

Jeg syntes dog ikke at man skal tvinge børnene til det fåtal af kvinder som skrider fra ansvaret, at have samkvem med dem imod deres vilje!
Det er sikkert heller ikke i barnets tarv!

Der er jo lige præcis ingen sammenhæng mellem forældremyndighed og samvær.... og der ER jo ligesom en grund til at man har været igennem både byretten og landsretten og alle mulige andre instanser for at sørge for at éns børn får det bedst muligt....
Pressen generaliserer fuldstændigt og får mænd til at stå i det lyserøde lys: det er SÅ synd for dem at de ikke må være sammen med deres børn. Og mødrene til at stå i det dårlige lys: de onde onde kvinder der KUN tænker på sig selv og vil holde de sagesløse børn for sig selv!!! det er skræmmende - når man selv har været igennem en forfærdelig skilsmisse og det BESTEMT ikke er sådan.
Pressen burde kunne se sagen for mere end én side!!
Jeg sætter dog min lid til at mine børn vil blive HØRT når/hvis barnets far igen vil forsøge at få fælles forældremyndighed.... :-)
Lad os håbe det bedste :-)

"Men pressen er ikke god til at adskille tingene, det fremstår at fordi man har forældremyndigheden, så har man også automatisk barnet 24 timer. Det er jo ikke sandt, man er den udøvende myndighed i forhold til barnet og har ret til at skifte skole, medvirke til skole/hjemsamtaler mv. Samvær er noget andet. Den part der ikke har barnet boende, kan søge statsamtet om fastsættelse af samvær. Men her bliver der under normale omstændigheder taget for lidt hensyn til barnets gøren og laden. "
Du har fuldstændig ret i første halvdel. Men jeg vil alligevel gerne stille følgende spørgsmål:
Kan du argumentere fornuftigt for at en mor er bedre end en far til være den udøvende myndighed i forhold til barnet, til at bestemme om der skal skiftes skole, medvirke til skole/hjemsamtaler ?? Fordi jeg synes det er en underlig praksis der er nu, hvor moderen får forældremyndigheden i mere end 80% af sagerne.. og som du selv siger, det handler jo ikke om samværet.
"Hvem siger at det er godt for barnet at være halvt hos hver? "
Det er der vel egentlig ikke nogen der siger.. Men mit modspørgsmål er: Hvem siger at det er bedst for f.eks en dreng at være mest hos sin mor ??
"De eksempler der hives frem af pressen er overfladiske, for de aner ikke hvad der ligger til grund for moderens beslutning om at holde barnet væk fra faderen. Hvad med at høre den anden part. Moderen der har forældremyndigheden og det fulde samvær altså er forældre 24 timer i døgnet alene! Tror i det er frivilligt eller tror i hun kæmper for hvad der er bedst for barnet fordi manden måske har været en idiot? "
De eksempler der er i pressen er næsten altid overfladiske. Men jeg håber da at det er frivilligt at man er forældre 24 timer i døgnet, det vælger man jo når man vælger at få børn. At manden måske er idiot er jo et vidt begreb.. Er han en idiot fordi han fandt en yngre model, eller fordi han var voldelig... i min hjerne er der en verden til fordel. men jeg syntes meget tit jeg kan se børnene blive brugt i en krig moderen prøver at udkæmpe mod faderen... som mange gange har uendelig lidt med barnets tarv at gøre, men mere er en personlig hævn fordi hun føler sig dumpet. Og der er mange kvinder (ikke alle) ikke for fine til at bruge deres børn som våben.
"Det er en stor mundfuld, men har lyst til at høre nogle meninger, da denne lov måske får betydning for min datter på 10, der absolut ikke vil have mere med sin far at gøre. Og fordi jeg kæmper en hård kamp heller ikke får det sålænge hun ikke selv vil. "
Jeg ved jo af gode grunde ikke hvad din ex har gjort dig og din datter... men så længe det er din datter selv der ikke vil se sin far, og hun er så gammel som hun er nu, kan jeg ikke se hvordan man skal kunne tvinge hende til at se ham hvis hun ikke selv vil...
Nu håber jeg så bare at det ikke er et personligt korstog fra din side, der gør at han ikke skal se sin datter.
Jeg er selv papfar, og kan godt se at børnenes far nogen gange er en spade over for min kæreste, og osse over for børnene... men det er ikke det samme som at vi behøver at præge ungerne til at tage vores holdning til deres far.
Vi omtaler ham aldrig negativt, og når han en gang imellem er en røv og aflyser eller flytter aftaler, så fejer vi op efter ham.. vi har tilbudt ham , at hvis han ikke gider sine unger, vil vi gerne være der for dem 24/7... fordi vi har ikke noget imod at være forældre hele tiden.. vi synes faktisk tit det er nemmere, ungerne er somregel umulige en dag eller 2 når han har haft dem.. men så længe han har lyst til at se ungerne og de har lyst til at se ham, så skal de sgu da have lov..
Jeg tror mange gange det er de voksnes indbyrdes problemer som ungerne pludselig skal inddrages i.. og det er sgu da synd.. og jeg tror sjov nok at problemerne bliver mindre hvis moderens " hjemmebanefordel" bliver mindre.. der er altid en bedre dialog mellem ligeværdige parter..

man kan give dem en dom for omsorgssvigt og man kan sige at de skal betale mere fx sådan at kvinden har råd til en barnepige en gang imellem.
Som det er nu kan de trække på skulderen og trække børnepengene fra i skat. Imens kvinden kan være nødsaget til at finde nyt arbejde og ender ret isoleret.
Det er ikke i orden, at lade et andet menneske tage konsekvensen "alene".
vh anonym kvinde

Jeg vil give dig ret langt henad vejen.
Lad os blive enige om, at et skilsmissebarn har ret til begge sine forældre. Men har behov for et trygt sted at være en såkaldt base! Mad, søvn, lektiehjælp og masser af kærlighed.
Hvis skilsmissebarnet som udgangspunkt har 2 af den slags baser, og den ene krakkelerer?
Så er det bedre for barnet, hvis en af forældrene har forældremyndigheden og hvis den anden må søge samværsret til sit eget barn.
Dette er ikke noget korstog mod faderen, hvis han dog bare ville lade os være i fred og ikke konstant forsøge at få samværet igen, så kunne hun leve i fuldstændig tryghed.
Jeg prøver at skildre et eksempel om et barn der virkelig ikke har lyst til længere at se sin far, fordi han før under og efter vores skilsmisse har været en stor idiot, og fordi jeg før under og efter vores skilsmisse har været så stor en idiot, at jeg har ladet det ske.
Grunde som, alkohol, vold, fængselsstraf, spritkørsel med barnet i bilen, burde vel være årsag nok eller hvad synes du?
Hvis det var dit barn, og du blev pålagt at skulle udleverer dit ellers velfungerende og glade barn til hendes far halvdelen af tiden- mod hendes vilje. Hvad ville du så gøre?
Hulla

Jeg synes ikke ubetinget, at det er en fordel at man AUTOMATISK får tildelt fælles forældreret - jeg synes det var mere relevant at idømme fælles forældrePLIGT!! Så var vi måske ude over alle de små rollinger, der står med rygsæk på og venter på en forældre, der aldrig kommer. Og måske var det så også muligt at finde løsninger på børnenes principper i stedet for alle de slåskampe der finder sted dækket ind under "barnets tarv".

sorry ;-))

Rigtigt ja forældrepligt. Du kan nemlig ikke tvinge en forældre til at møde op til samvær, men det kan du barnet.
Puhh det hører til mit værste mareridt da jeg havde afleveret mit barn til samvær og først for sent fandt ud af at manden var plakatfuld!
Hulla

Enig ja, jeg har det faktisk sort på hvidt da faderen skriver: "Jeg betaler mere end 12.000 om året til hende, så vil jeg da også have lov til at se min datter!"
Det er også et kæmpemæssigt beløb, det kan jeg da godt se. Vel ca. det beløb man årligt bliver trukket, pga. Barnets sygedage. Når man ikke lige har nogen til at tage sig af hende på 2-3-4 dagen på en rigtig god influenca.
Ja beklager men jeg kommer lige af med lidt galde. Det håber jeg er OK
Hulla

Du skrev...
Og der kunne gøres noget ved dem som skrider fra ansvaret overfor de børn de sætter i verden.
Vi er enige om at det kun kan være kvinden som du snakker om, eller hvad?
Mig bekendt er det enhver kvindes ret at få en abort i DK!
Derfor er det kvinden som SUVÆRENT beslutter om barnet skal sættes i verden!
Angående ansvar... Kan vi blive enige om at ansvaret følger beslutningstageren?
Eller er dette det eneste sted i verden hvor det ikke gør?

abort kan ikke gives når manden skrider fra et planlagt barn og man er langt over abortgrænsen. Og det er dem jeg er efter. Kvinden har jo ikke haft et valg... og en anden ting... abort er ikke et valg for alle. Ikke alle kan få sig selv til at få en abort og det er ikke omkostningsfrit.
..jo for manden.
vh anonym kvinde

Jeg var mere i en overordnet betragtning..
Men vil da gerne komme med min kommentar.
"Lad os blive enige om, at et skilsmissebarn har ret til begge sine forældre. Men har behov for et trygt sted at være en såkaldt base! Mad, søvn, lektiehjælp og masser af kærlighed. "
Absolut enig, bortset fra at der , i hvert fald i teorien godt kan være 2 baser, bare de opfylder de krav du lige har listet op.
"Hvis skilsmissebarnet som udgangspunkt har 2 af den slags baser, og den ene krakkelerer?
Så er det bedre for barnet, hvis en af forældrene har forældremyndigheden og hvis den anden må søge samværsret til sit eget barn. "
Hvis den ene base krakkelerer, skal der selvfølgelig ikke være samvær sålænge basen er i udu... men at en person går ned med flaget i en periode behøver vel ikke at diskvalificere for livstid... selvfølgelig afhængig af hvor dumt han har teet sig..
"Dette er ikke noget korstog mod faderen, hvis han dog bare ville lade os være i fred og ikke konstant forsøge at få samværet igen, så kunne hun leve i fuldstændig tryghed."
Hvis det nu var omvendt... hvad så...
"Jeg prøver at skildre et eksempel om et barn der virkelig ikke har lyst til længere at se sin far, fordi han før under og efter vores skilsmisse har været en stor idiot, og fordi jeg før under og efter vores skilsmisse har været så stor en idiot, at jeg har ladet det ske.
Grunde som, alkohol, vold, fængselsstraf, spritkørsel med barnet i bilen, burde vel være årsag nok eller hvad synes du? "
Er alt det her ting han stadig gør, skal han selvfølgelig ikke have uovervåget samvær...
men hvis det er 2-3-4 år siden og han har holdt sin sti ren siden, synes jeg rent personlig godt man kunne prøve at lade ham få en chance... husk det er er menneskeligt at fejle... men guddommeligt at tilgive..
"Hvis det var dit barn, og du blev pålagt at skulle udleverer dit ellers velfungerende og glade barn til hendes far halvdelen af tiden- mod hendes vilje. Hvad ville du så gøre? "
Jeg har svært ved at se nogen tvinge nogen til at udlevere Jeres barn (det er jo ikke kun dit) til en fyr der drikker, kører bil, sidder i spjældet og er dømt for vold... specielt hvis det er mod hendes vilje... så der ville jeg osse gå i pit... hvis barnet er bange for sin "anden forældre" skal det selvfølgelig ikke tvinges til samvær..
jeg synes bare den situation du beskriver er usædvanlig.. jeg syntes ikke jeg møder mange børn i den alder der er bange for deres forældre, næsten uanset hvor dumt de har teet sig.. Faktisk syntes jeg tit jeg ser børn i den alder forsvare deres forældre no matter what.. og når de ikke gør, er det typisk noget der er plantet i dem af andre.. jeg siger IKKE at det er tilfældet hjemme hos jer.. jeg ved intet om din sag, eller hvor "frisk" balladen er.. jeg siger bare at det er set.
Jeg håber i slipper godt gennem situationen.. alle 3..

OK Mr Big
Det var dig der startede med at tale om Korstog mod faderen. I dette tilfælde faktisk en der har begået de nævnte ting så ofte at barnet har mistet tilliden til ham. Hun er desideret bange for ham, og det er ikke noget jeg har bildt hende ind at hun skal være. Men selv et barn kan da mærke hvor der er bedst at være.
Når jeg fortæller at jeg har været idiot nok til at lade det ske, er det fordi jeg netop har tilgivet og tilgivet masser af fejl og så er disse ting sket igen. Og hvem er det gået mest ud over?
Jeg har altså indirekte været medårsag til at barnet idag ikke vil se sin far.
Ja det er et ekstremt tilfælde! Og jeg bliver af og til bebrejdet hvorfor jeg dog ikke gik noget før!
Hvordan hun vedbliver at være sit eget lille kærlige jeg, fatter jeg ikke, men det er hun altså.
Det jeg nu frygter er, om denne lov kan sætte en punktum for hendes trygge tilværelse og tvinge hende til et overvåget samvær som hun ikke ønsker.
Så skal jeg igang med kampen igen og tro mig, det er altså ligeså hårdt, som det er næsten umuligt at miste sit barns kærlighed. Det synes du jo at vide noget om.
Venligst Hulla

Først og fremmest skal du måske lige droppe din skyldfølelse.. det er aldrig befordrende at føle skyld for noget der dybest set ikke er din skyld.. alting er nemmere bagefter, man burde ha gjort, man kunne ha gjort... ja, men det gjorde man ikke. videre......
Jeg har set en del korstog mod fædre... det er så modbydeligt, og derfor stritter det altid lidt på mig, når det emne kommer op.
Jeg tror ikke du behøver være så nervøs... der er da endnu aldrig lavet en lov i dk som gjorde alt om med tilbagevirkende kraft.. så hvis det er det der plager dig, så tror jeg godt du kan slappe lidt af.
Og du har ret... jeg har ingen børn selv, men jeg har set de søde papunger jeg har, og dem jeg har haft, både tilgive umulige fædre og give mødre som var ude i hampen ret... simpelthen i kærlighed og ufortjent sympati.. børn er jo noget af det sødeste og mest uskyldige... det er vel osse derfor vi så gerne vil se dem lykkelige..
Venligst Hulla

Hvor er det dog godt, hvis den nye lov om fælles forældremyndighed er lavet for barnet/børnenes skyld!!!
Tit syntes jeg børnene bliver glemt - meget foregår hen over hovedet på de kære børn, også selvom det jo er dem det handler om.
Men, kan da godt grine af, at der nu er nogle forældre som skal til at tage sig gevaldigt sammen.
Her tænker jeg på de der forældre som bruger samvær og forældremyndighed som middel.
Da mine børn var små, var det SÅ nemt at få forældremyndigheden - lige netop fordi ingen andre ville ha den!!! Jeg kunne da ikke se faderen til mine børn for ene fodsåler... Og så kunne han da passende svigte dem igen og igen... Jeg var der jo altid..Og så vidste han da også, hvor jeg var !!
Det lyder måske bittert, men vi var da to om at få børnene og jeg har flere gange stået med et par små størrelser som spurgte "hvor blir far af?"
Mon denne situation er gennemtænkt i den nye lov??

når vi var uenige og han ville gå råbte jeg efter ham : Husk at tage vores 5 børn med, så gik han ingen steder, og vi er stadig gift på 45 tyvende år, og har fem sviger sønne og døtrer, og 13 børnebørn.
Men jeg er sørme glad hvis loven går igennem, for hvorfor er det næsten altid moderen, som får den fulde forældremyndighed.
Har far og mor ikke engang elsket hinanden, så der kom et barn ud af det, hvorfor er faderen så oludselig i moderens øjne en dårlig far.
Jeg tror en far er lige så glad for sin unge, som moderen er.

syntes de burde tage noget mere ansvar... Det har altid lagt i luften, at mødre er/skal være mere ansvarsfulde.
Fædre bliver altid taget i forsvar... Kunne da godt have tænkt mig, at faderen havde taget sin del af ansvaret for børnene meget mere alvorligt. De kan svigte og overlade alt vedr børnene til os mødre. Uden at høre for det... Der er sjovt nok altid en god undskyldning, hvis han svigter... Børnene er blevet brugt som middel til at fastholde mor hjemme - blevet væk, meldt afbud, skulle "arbejde" osv af samme skuffe ... Og han har været meget ops på om mor evt skulle have fundet en ny kæreste ... uha uha... Hun skulle jo være hos børnene..!!!
Syntes det blir rart og se, hvad der kommer til at ske med den nye lov...
Dejligt hvis fædre tager deres del af ansvaret alvorligt..

du må ha en skrue løs af de helt store idiot