Fuck up!

Hej.
Jeg har set denne pige gennem længere tid. Og hun har givet udtryk for, at hun er rigtig vild med mig. Vi så hinanden for første gang i 'kun os to' for en uges tid siden. Inden da havde vi set hinanden i venners lag osv.
Jeg vælger så, at lave et rutineret input, hvor jeg så bruger de små 2 timer vi har sammen til at snakke om min tidligere depression, mit forliste forhold til mine forældre og generelt hvordan jeg har haft en hård barndom med alkoholisme osv. Jeg valgte vel kort sagt at bruge hende som psykolog.
Jeg er ovre alt dette, og tror, det var en blanding af nervøsitet og 'længe siden jeg har prøvet det her', der fik mig til at snakke om alt det. Det kom bare, da jeg gik i gang.
Men siden den date, er kommunikationen gået ned, og hun har nu skrevet, at hun ikke kan se mig mere. Men det er pga. hende, ikke mig :).
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, at jeg har skræmt hende væk. Eller jeg er nærmest 90% sikker på, det er det! Tidligere havde der jo bare været sjov i mellem os. Har meldt tilbage til hende, at jeg accepterer hende valg, men det passer ikke rigtig.
Er der noget, jeg kan gøre, eller er det her skib sejlet?

godt og grundigt.
Ingen gider sidde i to stive klokketimer og høre på at nogen hælder vand ud af
ørerne. I al fald er det ikke en måde at score på ! Har selv prøvet det, du udsatte
hende for, og det signalerer bare: problemer, problemer, problemer. Så sejlede jeg også mod andre havne .
Og den der med "det er ikke dig, men mig" når nogen slår op eller trækker sig væk,
er bare en flink måde at sige "skrid" på.
Glem hende og find en anden, men gå lidt langsommere frem med at fortælle om din hårde fortid - du skal i hvert fald ikke holde foredrag om det- hellere små doser.

Det du fortæller siger mig, at du bare SLET IKKE er ovre alt det som du selv tror du er. Det at du bruger 2 timer fortæller, at det stadig fylder så meget hos dig, at det er det som du vælger at konferere med hende om.
Har du evt. været hos en psykolog? Hvis ikke, så kan jeg kun anbefale at du gør det(Jeg taler af egen erfaring) så du derefter kan have sjov og konstruktiv samvær med din omverden i stedet for stadig at hænge dig i fortiden.

Enhver ung med et godt forhold til forældre står kanon-stærkt.

så smart lige at bruge første date til at åbne så selv på sådan et dybt personneligt plan.
kan godt forstå du gerne vil fortælle hende din historie, men lav der gå lidt tid inder..
det er jo osse en stor ting for hende at kapere....det er heller ikke alle og enhver der fortjenner at høre din historie, det er din og tænk på at den er dyrebar. lad folk gøre sig fortjent til at høre den.
men altså du kan jo prøve på at undskylde din opførsel og for at du farede for hurtig frem med alt dig lort og brugte hende som en skraldespand... brug hellere en rigtig terapeut til det
en anden gang kan du osse bare fortæle overfladisk at du har haft en hård barndom og opvækst og arbejder i terapi med det...det lyder lidt bedre syntes jeg...
men held og lykke med det..giv hende i det mindste en undskyldning for din opførsel....evt. rund hende af med en kop kaffe på en cafe og spørg hende om du var for påtrængende med dig selv....så ved du det til en anden gang....
prøv at forestil dig hvis det var dig der skulle sidde og høre på en piges historie ????
god vind med det..

Det er siden jeg sidst skrev gået op for mig, at jeg ikke er ovre alle mine problemer som Nonan så fint skriver!
Jeg har nemlig troet at løsningen på mine problemer var at cutte kontakten til mine forældre, hvilket jeg ved længere overvejelse ved, at det ikke er!
Jeg har nu besluttet mig for at konfrontere min familie med mine tanker, og så må jeg tage den derfra. Har som sådan bearbejdet problemerne med mig selv, da jeg tidligere har set en psykolog, men i stedet for at integrere dem, har jeg lagt skyld og had mod mine nærmeste.
Så dette 'forhold' gav mig nok mere, end jeg umiddelbart havde troet :)