Føler mig ikke god nok- til noget som helst!

Jeg er godt nok kommet langt ned af en eller anden underlig årsag. Men jeg vil ikke lade lykkepiller gøre mig "lykkelige"!! Så derfor søger jeg hjælp herinde, hos nogen der har oplevet lignende eller har gode forslag.
Jeg er 25 år, og er bestemt ikke det sted i livet som jeg havde håbet på som 25 årig. Er ikke færdig med en uddannelse, er ikke kommet til det punkt hvor man kan tillade sig at skabe sig en familie. Har dejlig familie, venner og kæreste som vil gøre alt for mig. Men på trods af det føler jeg mig som en fiasko!!!!
Jeg har altis haft store forventninger til mig selv mht. uddannelse, og i det hele taget måden at leve ens liv på.. Men synes jeg har fundet mit fred med det, da jeg har været ude og opleve en masse ting af.
Faktum er dog at jeg virkelig har det dårligt med mig selv!!!- føler mig utilstrækkelig for min kæreste, for fed, for grim.. Når jeg ser mig selv i spejlet få jeg virkelig lyst til at smadrer det, da det jeg ser på er bare så afskyggeligt!
Har tit tænkt på at bare skride fra det hele, og efterlade alle. Men ved bare hvordan mine forældre vil reagere og det kan jeg ikke gøre med dem. I virkeligheden er jeg i tvivl om jeg ville gøre det hvis chancen var der, eller om det bare er en form for råb om hjælp.
Jeg bliver nød til at ændre på mine tankegang, ellers er jeg sikker på det kommer til at øddelægge min forhold til min kæreste og guderne må vide hvad det vil gøre ved mig..
Hjælp mig
Anonym

i over 50 år, på grund af mit arbejde i udlandet, kunne jeg ikke komme til en psykiater, det var først da jeg kom hjem, at der skete noget.
jeg lider af såkaldt indadvent ahd--tror jeg nok det hedder, og psykiateren gav mig acarin, 40 mg daglig, som nævnt isolerede jeg mig fra alt, også familien, jeg havde nok i mig selv, og søgte ikke selskab, sikkert også fordi jeg er asocial, så jeg har aldrig gået på date, eller i byen, da jeg ikke drikker øl og spiritus.
der er nu gået 8 måneder med akarin, og aldrig før har jeg haft det så godt, desuden fik jeg stesolid igennem de 50 år, men nu er der lavet en ny regel med, at jeg skal møde op hos min læge til bedømmelse, hver gang jeg skal have nye hexalid--stesolid--valium, så nu er den epoke over for 5 måneder siden.
ved min hjemkomst vejede jeg ca. 130 kg, og nu vejer jeg 84 kg, og vægten er stabil, im a guy, ha ha.
jeg skulle have røngten fotograferet min lænd, fordi jeg havde frygtelige smerter, og min læge havde skrevet på anvisningen, at der er tale om en stærk overvægtig person, da jeg læste det, tænkte jeg, nej faneme nej, han skal ikke kalde mig overvægtig, så jeg gik igang med et program, som jeg selv har udtænkt, i korthed går det ud på, at jeg kun spiste yogurt i 4 måneder, og intet andet, jeg kunne blive fantastisk sulten, men efter et stykke tid forsvant sulten, og jeg spiste kun yogurt, når jeg var mest sulten.
senere viste det sig, at det ikke var min lænd der var problemet, men derimod min venstre nyre, som nu kun arbejder med 30%, det er dog ikke et problem efter lægernes udsavn, nyrenes kapasitet skal helt ned på 10% for at komme i dialyse, men min højre nyre fungerer perfekt, jeg går stadig til undersøgelser, men smerterne er aftagende.

Er ked at du har det sådan, men du skal ikke tænke over dine forælder, da det handler om dig, men tænk lige på hvad du vil med at skride fra det hele.. og hvad bagefter ?
Jeg har prøver.. men jeg viste en dag jeg ville vende tilbage når jeg havde det bedre..
og det gjorde jeg efter lang.. tid men for mig hjælp det fordi det var noget at tide kunne hjælpe på, og for mig har det være det hele vær :0)
Med dig ved jeg ikke lige om jeg kan se at det vil hjælpe så meget..synes måske du skal bruge kræfterne på noget andet for dig selv så spejlet holder
vi alle har et eller andet... der ikke går som det skal.. eks har jeg ingen job og får ingen penge nogen steder fra

mvh En der tænker på dig