2tilføjet af

Førstehjælp til kærligheden....

Jeg har brug for at redde kærligheden til min kæreste. Vi kalder os voksne(hhv. 40 og 33 år) og min kærlighed og sexlyst er ved at drukne i hans usikkerhed. Jeg er så skide træt af "mand><kvinde" rollespil og at han trækker sig følelsesmæssigt, hver gang der er kurrer på tråden. Problemet er også at jeg er "brugt op" på den konto, og jeg orker næsten ikke at holde gang i hjulene mere. Vi kan sidde og spise alene sammen, men hvis jeg ikke holder snakken igang, så sker der INTET. Bagefter får jeg så at vide, at han synes jeg er i "en anden verden" og ikke er nærværende.
Jeg er ved at give op - ved ikke længere om jeg overhovedet KAN og VIL bekræfte ham længere. Han siger han elsker mig overalt, men at han er usikker. Han vil allerhelst have et barn med mig (vi har tilsammen 3 i forvejen fra tidligere) for at få bekræftet vores kærlighed. Han giver mig ikke det jeg har brug for, for jeg oplever kun hans kærlighed som ORD og INTET andet. Vi bor ikke sammen - og han ringer f.eks. aldrig og spørger til mig, mine børn, eller bare hvordan min dag er gået. Jeg trænger til ægte omsorg fra et voksent menneske, der ikke er bange for kærligheden.
Jeg ved godt at han og jeg ikke har samme syn på kærligheden. Jeg vil gerne være "fri" i kærligheden og har den opfattelse at hvis jeg er i stand til at tage vare om MIG og dermed gøre mig selv lykkelig, så har jeg også MASSER at give ham. HAN derimod ser kærligheden som om at jeg skal udfylde et tomrum han har. Han leder ligesom efter én der kan gøre ham lykkelig. Derfor også de mange konfrontationer. Han virker umiddelbart mere lykkelig end da jeg lærte ham at kende, hvor hans adfærd var meget udadrettet, når han var vred og ked. I dag er den indadrettet, men som jeg oplever det har han det lige skidt med sig selv.
Jeg mærker jo også at i takt med hans dalende selvværd og forsøg på bekræftelse - trækker jeg mig tilbage og har ikke lyst til ham.
Hvad er det bedste at gøre...? Jeg er fuldstændig rådvild. Måske er jeg bare den helt forkerte kvinde på dette tidspunkt i hans liv? Måske vil han have det lettere med en kvinde han ikke skulle være usikker på /jaloux, og som ikke udfordrede ham til personlig udvikling, men én som bare accepterede at leve med hans indadrettethed og frygt for sige hvad han føler.
Han er en dejlig mand og jeg elsker ham dybt - men ikke for enhver pris.
Please...giv et råd!
tilføjet af

Lyder ret bekendt...

Hej
Nu er jeg ikke Carl-Mar, men jeg er en mand på 38, og tja, dit indlæg lyder som en tro kopi af mit parforhold -bare hvor det hele er omvendt.
Altså hvor det kunne være MIG som skrev dit indlæg -om min kærreste. Til tider fornemmer jeg hun er ude på, at gøre sig selv så uinteressant, at jeg bare ikke kan holde hende ud, og dermed skal være skurken der tar skridtet. Jeg er selv fuld af liv og lyst til alt, men føler jeg langsomt rådner i hendes selskab. Hun er sød og pæn, men
er gået i stå med alt, og fornemmer hun faktisk allerede er klar til at leve et liv som et pensionistpar. Holder det ikke ud i længden, men holder et eller andet sted meget af hende, men som dig....ikke for enhver pris.....! Hvis du har lyst, kan vi måske udveksle muligheder på
en privat mail, hvis du da har sådan en? Ved ikke, men bare en ide´:)
Hilsen songwriter
tilføjet af

førstehjælp til kærligheden

Hvis han virkelig elsker dig, så vil han også med
i parterapi. Jeg kan anbfalde 5 gange parterapi
a timer. I får en skriftig hjemmeopgave for hver
gang. Denne opgave som tager en time at lave
skal så gennemgås f.eks hos mig.
Han skal åbnes op for at forholdet kan forsætte
og det bliver hård arbejde. Han skal lære at tale
om sine tanker og følelser, så han bidrager til
jeres fælles følelsesliv ellers vil du blive
drænet af at være sammen med ham fremover.
Mænds selvværd falder desværre ofte med alderen
fordi deres personlige udvikling går i stå efter
de er fyldt 30 år. kvinders selvværd stiger ofte
med alderen fordi de er åbne for nye tanker og
personlig udvikling. I er velkommen på sommerkursus den 23 til 30 juli, se mere om det
på min hjemmeside under kalender www.carl-mar.dk
I kan sammen læse nogle af min artikler fra min
hjemmeside. Jeg udkommer med en ny bog til september der omhandler jeres problem
den hedder
Energiens hemmeligheder
hilsen
Carl-Mar Møller
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.