10tilføjet af

Gavetraditioner.

Vil lige høre om nogen herinde kender en tradition for gaveuddeling, der går ud på at alle får deres gaver, men at man kun pakker op en ad gangen - startende med den yngste osv. ?
Dette er en tradition i min søsters svigerfamilie. Vi skulle have holdt jul sammen med dem, men da vi fandt ud af at det var på den måde det foregik, så meldte min datter fra. For det ældste barn som vi har med, ville være den sidste af børnene der fik lov at pakke op - sådan ca 1 time efter den yngste var startet.... for de syntes ikke at man bare skal flå gaverne op, men tage den med ro og se på hinandens gaver. Men det ejendommelige er så, at børnene må lege med deres gaver så snart de har pakket op - dvs at de små ikke skal vente på de store....
Så er det jeg spørger - er man mere barn som 6 årig end som 10 årig❓Er glæden og spændingen ikke den samme ?
Ydermere, så har den ældste fødselsdag juleaften, og dermed fandt vi det ikke rimeligt at han skulle vente SÅ længe med at få sine gaver...
Vil lige tilføje at vi hos os ikke flår gaverne op, men tager dem en ad gangen, men i tilfældig rækkefølge. En starter med at finde en gave, og den som får den, finder den næste når man har pakket sin egen op. På denne måde er alle jo med.

Vil bare lige høre om jeres mening og evt kendskab til denne tradition.
tilføjet af

I min familie

I min familie gør man det samme som I gør, altså i tilfældig rækkefølge, så en person tager en gave og den person som gaven er til pakker den op, og så må den person finde den næste gave. Det synes jeg er en god måde at gøre det på🙂Så får man også set hinandens gaver. Jeg synes at den måde de gør det på ikke lyder rimelig, fordi at de ældste børn skal vente længst, det er ikke helt fair.
tilføjet af

Hvorfor...

kan I ikke fejre den ældstes fødselsdag som en traditionel fødselsdag - med gaverne om morgenen?
Ellers kender jeg kun til den julegave tradition du har. Det andet lyder lidt fjollet. Det med at skiftes til at åbne er da en meget god måde at gøre det på. Det har vi altid gjort i min familie - også da der var små børn. Det tager de ikke skade af *S*
tilføjet af

I min familie

Har vi en lidt anden udgave af den tradition du omtaler. Vi starter også med den yngste, men man pakker kun én gave op, hvorefter turen går videre. Derved kan alle følge med i hvad folk får, men man skal ikke sidde og vente i flere timer før man selv kan pakke sine gaver op. Det fungerer godt for os, og vi har gjort det i mange år. Det tager dog lidt tid, men det plejer at være meget hyggeligt.
Håber det kan give lidt inspiration.
Glædelig jul.
Hilsen Molle *<;o)
tilføjet af

Den forstod jeg ikke helt.

Hvilken af måderne gør i det på❓Som min søsters svigerfamilie ?
Han bliver også fejret om morgenen, men derfor er det jo stadig hans fødselsdag senere, og derfor lidt rigeligt surt at skulle vente så længe - og også fordi han ikke kender den tradition :o)
tilføjet af

Den model....

kender jeg godt,den er også udemærket.
Problemet er, at min svoger IKKE vil ændre på traditionerne - dette er fair nok, men desværre gør det jo at min søster og jeg ikke kan holde jul sammen da børnene her ikkevil være med i den tradition.
tilføjet af

Din måde

Man skiftes til at få gaverne. Den der sidst har fået en gave finder en til den næste osv. *S*
tilføjet af

Ok....

Tror også det er den mest brugte version. Har selv holdt jul en del steder hvor det har været sådan.Men den de har i min svogers familie er vist sjælden.
tilføjet af

rend mig i traditionerne ;-)

Nej misforstå mig nu ikke ;-) traditioner kan være hyggelige, men kan for nogle blive et helvede med uvenskab og ufred. Det er synd at alle de forskellige traditioner der nu engang er i de forskellige familier ødelægger julefreden rundt omkring i familierne.
Som jeg forstår dit indlæg får hver person alle sine gaver på en gang, derefter får den næste alle sine pakker o.s.v. Jeg må give dig ret i at det er en underlig tradition og har aldrig hørt om det før. Som andre skriver, har det hos os været sådan at man lukker pakker op på skift i forskellig rækkefølge.
Nu ved jeg jo ikke om det skaber splid at i har meldt afbud i år, det synes jeg da bestemt er kedeligt hvis det er tilfældet. Underligt at tænke på hvor mange familier der bliver uvenner på grund af den ene sk... dag.
Kunne man ikke lave morgenfødselsdag for drengen og give ham hans fødselsdagsgaver der, han bliver vel forhåbentligt ikke snydt i gaveregnen fordi at han har fødselsdag d. 24.12? evt. kunne han også få en gave om eftermiddagen, en af de ting han virkelig har ønsket sig. Han er stadig en lille dreng, men mon man ikke kunne forklare ham at dem i skulle holde jul med, gør tingene anderledes end i gør. Når det så bliver jeres tur til at holde jul, så er det jer der bestemmer hvordan racet skal køre. Måske hele familien synes om dette og det så fremover bliver sådan?
Det var bare en tanke.........ærgeligt hvis der skal være juleufred.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

vores måde

Vi har prøvet at gaverne pakkes ud efter alder,dog kun en af gangen,så ingen skulle vente urimlig længe.
Vi har osse pakket ud i tilfædig række følge,osse fint nok.
Vi har osse givet alle gaver fra en giver på en gang,især med jævn aldrene børn som ofte får det samme i jule gave,og så er det træls at se hvad man nok får på forhånd.
Vi har osse haft pakker til første juledag hvis barnet er "pakkemæt" så lægger resten over.
Alle måder er lige gode,og tilpasse det selv skab man er.
Har dog aldrig hørt om at en person pakker alle sine gaver op og så næste.det lyder surt!
tilføjet af

Ingen juleufred

Vi holder en julekomsammen en dag inden jul i stedet.Men alle havde jo glædet sig til at ku holde jul sammen (dette er ellers kun sket 1 gang på 10 år).Men desværre er svoger ikke til at hugge eller stikke i - den tradition kommer fra hans familie, og det skal der ikke laves om på.
Vi har ikke mulighed for at samles med alle børnene i julen da der er en del skilsmissebørn som jo er på skift hos mor og far.
Men ang fødselaren, så bliver han fejret med fødselsdagsfest d 1 søndag i advent hvert år. Og på selve dagen blir der så hygget ekstra om morgenen, også med gaver. Dette for at undgå at det bliver blandet sammen. Men derfor ville han jo nok føle at både jul og fødselsdag blev ødelagt hvis han sku stå og vente i en times tid på at få lovat pakke julegaverne op.
Og jo, vi kunne sagtens forklare børnene at dette
er den tradition de har,og den må vi følge når vi er der, men vi mener at julen er børnenes fest -især da vi voksne ikke er på gaver,og derfor fik de lov at vælge om vi skulle deltage eller holde en herhjemme som de kender. Selvfølgelig er min datter ked af ikke at kunne holde jul med sin kusine, men hun ville hellere undvære det(og lege sammenen anden dag) og så få en jul som hun kan blive glad for.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.