4tilføjet af

Mos

Jeg er helt ny ud i det her have-halløj, og ærgrer mig grusomt over, at min græsplæne er 95 procent mos. Faktisk så tykt, at min græsslåmaskine næsten ikke kan kæmpe sig igennem...
Er der mon nogen, der kan komme med et råd eller to til, hvordan jeg får lavet en græsplæne ud af min mos-plæne?
Kan jeg i rive mosset af og så nyt græs bagefter, eller skal jeg have gang i en større operation?
Stine
tilføjet af

Irriterende mos

Din plæne er fyldt med mos fordi græsset mangler næring, så det taber kampen mod mosset.
Du kan sagtens rive mosset af og så nyt græs, men problemet kommer igen hvis ikke plænen får noget gødning.
Nyt græs tåler ikke gødningen så derfor skal du vente med det til det nye er vokset godt til.
Du kan også vælge at fjerne det meste mos og så gøde, så at det nuværende græs kan optage kampen, men det varer så noget tid før plænen bliver pæn.
Det minder mig da om at jeg også skal há fat i noget plænegødning :)
tilføjet af

Mos-hjæpl

Mosset fjernes lettest med jernvirtiol.
Jernvitriol købes i et byggemarked, havecenter el.l. Jernvitriol er ikke gift eller miljøskadelig. Men lad være med at drikke det.
Køb samtidig en omkring 5 liters sprøjte til at udsprøjte jernvitriolen med.
Jernvitriol er et pulver, der opløses i vand i en spand inden det hældes i sprøjten. Vær opmærksom på, at der er en del bundfald, som du skal undgå at få i sprøjten, idet det stopper filter og dyse.
Sprøjt plænen en eller to gange. Du vil hurtig se virkningen. Mosset bliver sort. Efter et par uger kan du rive det døde mos af. Når det er gjort kan du så nyt græs. Begyndelsen af maj er en fin måned til græssåning.
Med venlig hilsen fra en gammel haveejer, der har anlagt mange plæner.
tilføjet af

Tak

Takker for hjælpen - skønt med nogle hjælpsomme mennesker! :-)
Der er vist ikke andet at gøre for mig end at komme i sving og så ellers glæde mig til, at arbejdet bærer frugt.
Tak igen!
Stine
tilføjet af

mere hos-hjælp

Når din nysåede plæne er kommet frem, skal den have gødning og vand. Den skal slås mindst en gang om ugen (gerne 1½). Sæt klipperen så den ikke klipper tættere på jorden end 3-4 cm, lad det afslippede græs ligge på jorden. det omsættes og giver næring til plænen, og så skygger det for mos og ukrudt.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.