Grunde til mangledne vækst på fyn og i odense
Vi savner udvikling og arbejdspladser på Fyn.
Der er ærgerligt at i hvert fald en del af dem der kan påvirke dette har alt for travlt med at pudse og beskytte deres eget ego.
Jeg fortæller her om et hændelsesforløb fra en af de måske mindre kendte institutioner på Fyn
”Dansk Data Arkiv” (benævnt DDA i resten af artiklen), måske bedst kendt for data til slægtsforskning.
Jeg var ansat i DDA fra 1998 til slutningen af 2002. Jeg arbejde som systemudvikler, dog kun med titel som
”Edb medarbejder”.
Mit job var at publicere forskningsdata fra sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og historie i det på daværende tidspunkt forholdsvis spæde dataformat xml styret af DDI.
Ved afslutningen af opgaven med at publicere eksisterende forskningsdata foreslog jeg at udvikle et system, hvor hele processen fra indlæsning af data, bearbejdning og publicering i DDI format blev varetaget af et program. Der blev udarbejdet et projekt med det beskrevne formål.
Systemet var funktionsmæssigt færdigudviklet i slutningen af 2002 og overgik alles forventning.
Dette system ville gøre hele processen med bearbejdning eller blot publicering af forskningsdata til en forholdsvis simpel proces, der dels kunne reducere den arbejdstid der skulle anvendes betragteligt, samt gøre DDA til et interessant sted for forskere at arbejde, idet tilgang til data pludselig var noget man ikke skulle bruge tid på, i væsentlig modsætning til eksisterende praksis.
Dokumentation var påbegyndt med manglede væsentlige dele, som skulle færdigøres i løbet af 2003.
Dette var et drømmescenarie for udvikler.
I efteråret 2002 kom krav om besparelser for bl.a. statens arkiver under hvilke DDA hørte.
Opfyldelsen af besparelseskrav blev i første omgang lagt ud til de enkelte arkiv chefer, da dette ikke gav noget resultat besluttede daværende rigsarkivar at sammenlægge DDA med landsarkiverne, således at disse arkiver havde fælles chef.
Ved uagtsomhed kom jeg til at såre min tidligere chef (daværende chef DDA), ved ikke at underskrive et dokument, som det senere viste sig min daværende chef vor ophavsmand til uden at dette fremgik af dokumentet.
Resultatet var at jeg ikke blev genansat, jeg skal her nævne at jeg var åremålsansat på kontrakt, som hidtil var blevet fornyet uden problemer.
Igennem ca. halvandet år var forskellige programmører ansat til at forsøge at dokumentere det system jeg havde lavet, hvilket naturligvis var en næsten umulig opgave og resultatet blev at systemet aldrig blev dokumenteret og derfor ikke officielt kunne bruges.
Jeg tilbød naturligvis min hjælp hver gang der blev annonceret efter en udvikler til netop denne opgave, men blev afvist hver gang.
Udviklingen på netop dette område har stået stille hos DDA i lang tid, hvor der kunne være sparet masser af tid (penge), samt opnået disponering af DDA som udvikler af et samlet system til behandling af forskningsdata, der ville naturligvis også være udviklings arbejdsplader hos DDA.
Dette eksempel viser hvordan i hvert fald for denne organisations vedkommende, enkeltpersoner kan få lov til at misbruge deres magt.
Min tidligere chef misbrugte sin magt fordi hans Ego var blevet såret, den nuværende chef misbrugte sin magt ved intet at foretage sig, idet han udmærket kendte programmet, og selv havde udtalt at dette var ”fantastisk”. Han burde naturligvis have bragt programmets manglende færdiggørelse til debat, men fordi han ikke kendte DDA’s daglige rutiner og arbejdsgange overlod han den daglige ledelse og driftsmæssige beslutninger til en tidligere chef som ikke længere havde den store interesse i DDA’s udvikling og som bestemt ikke skulle have undertegnede igen som medarbejder.
Udviklingen går naturligvis videre og et amerikansk firma har i dag et program, der funktionsmæssigt ligner det jeg lavede i 2002. (henvisning Colectica).
Der er ærgerligt at i hvert fald en del af dem der kan påvirke dette har alt for travlt med at pudse og beskytte deres eget ego.
Jeg fortæller her om et hændelsesforløb fra en af de måske mindre kendte institutioner på Fyn
”Dansk Data Arkiv” (benævnt DDA i resten af artiklen), måske bedst kendt for data til slægtsforskning.
Jeg var ansat i DDA fra 1998 til slutningen af 2002. Jeg arbejde som systemudvikler, dog kun med titel som
”Edb medarbejder”.
Mit job var at publicere forskningsdata fra sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og historie i det på daværende tidspunkt forholdsvis spæde dataformat xml styret af DDI.
Ved afslutningen af opgaven med at publicere eksisterende forskningsdata foreslog jeg at udvikle et system, hvor hele processen fra indlæsning af data, bearbejdning og publicering i DDI format blev varetaget af et program. Der blev udarbejdet et projekt med det beskrevne formål.
Systemet var funktionsmæssigt færdigudviklet i slutningen af 2002 og overgik alles forventning.
Dette system ville gøre hele processen med bearbejdning eller blot publicering af forskningsdata til en forholdsvis simpel proces, der dels kunne reducere den arbejdstid der skulle anvendes betragteligt, samt gøre DDA til et interessant sted for forskere at arbejde, idet tilgang til data pludselig var noget man ikke skulle bruge tid på, i væsentlig modsætning til eksisterende praksis.
Dokumentation var påbegyndt med manglede væsentlige dele, som skulle færdigøres i løbet af 2003.
Dette var et drømmescenarie for udvikler.
I efteråret 2002 kom krav om besparelser for bl.a. statens arkiver under hvilke DDA hørte.
Opfyldelsen af besparelseskrav blev i første omgang lagt ud til de enkelte arkiv chefer, da dette ikke gav noget resultat besluttede daværende rigsarkivar at sammenlægge DDA med landsarkiverne, således at disse arkiver havde fælles chef.
Ved uagtsomhed kom jeg til at såre min tidligere chef (daværende chef DDA), ved ikke at underskrive et dokument, som det senere viste sig min daværende chef vor ophavsmand til uden at dette fremgik af dokumentet.
Resultatet var at jeg ikke blev genansat, jeg skal her nævne at jeg var åremålsansat på kontrakt, som hidtil var blevet fornyet uden problemer.
Igennem ca. halvandet år var forskellige programmører ansat til at forsøge at dokumentere det system jeg havde lavet, hvilket naturligvis var en næsten umulig opgave og resultatet blev at systemet aldrig blev dokumenteret og derfor ikke officielt kunne bruges.
Jeg tilbød naturligvis min hjælp hver gang der blev annonceret efter en udvikler til netop denne opgave, men blev afvist hver gang.
Udviklingen på netop dette område har stået stille hos DDA i lang tid, hvor der kunne være sparet masser af tid (penge), samt opnået disponering af DDA som udvikler af et samlet system til behandling af forskningsdata, der ville naturligvis også være udviklings arbejdsplader hos DDA.
Dette eksempel viser hvordan i hvert fald for denne organisations vedkommende, enkeltpersoner kan få lov til at misbruge deres magt.
Min tidligere chef misbrugte sin magt fordi hans Ego var blevet såret, den nuværende chef misbrugte sin magt ved intet at foretage sig, idet han udmærket kendte programmet, og selv havde udtalt at dette var ”fantastisk”. Han burde naturligvis have bragt programmets manglende færdiggørelse til debat, men fordi han ikke kendte DDA’s daglige rutiner og arbejdsgange overlod han den daglige ledelse og driftsmæssige beslutninger til en tidligere chef som ikke længere havde den store interesse i DDA’s udvikling og som bestemt ikke skulle have undertegnede igen som medarbejder.
Udviklingen går naturligvis videre og et amerikansk firma har i dag et program, der funktionsmæssigt ligner det jeg lavede i 2002. (henvisning Colectica).