Hej Malene
Jeg har desværre meget let til forstoppelse og forsøger at få nok grøntsager. Men hvor mange grøntsager er det lige, man skal have om dagen? Har hørt noget med 600g, men kommer det ikke an på ens størrelse? Jeg har desværre ikke så mange muligheder for at få grøntsager i kantinen på mit arbejde, så jeg tager 3-4 skrællede gulerødder med. Til aften måler jeg 300g grøntsager op (typisk bønner, ærter og broccoli), jeg synes godtnok det er meget.
Jeg vejer 95kg og dyrker lidt motion hver dag (cykler frem og tilbage til arbejde, ca. ialt 20km om dagen og cykler en tur på 80km hver weekend), ved du hvor stor mængde grøntsager jeg skal have om dagen?
Og har du evt. nogle tips til, hvordan jeg kan gøre min madpakke lidt mere spændende på arbejdet, så jeg stadig får nok kostfibre?
Mange hilsener
m vil være sund
tilføjet af samme båd
extra spørgsmål
skal man have 600g grøntsager + frygt eller er det tilsammen?
Må kartofler indgå i disse 600 g?
tilføjet af vital-life
600 g. frugt og grønt
Kære m
Anbefalingen er 600 gram frugt og grønt hvor max 300 g. skal komme fra frugt. For alle voksne uanset størrelse eller vægt
Man må dog meget gerne spise flere grøntsager. Gerne op til 600 g. grøntsager (+ 300 g. frugt)
Kartofler indgår ikke i de 600 g.
Jeg synes på den baggrund dit indtag lyder fornuftigt.
Den nemmeste vej til en god madpakke er at lave ekstra grøntsager til sin aftensmad og bruge dem som en del af madpakken. F.eks sammen med lidt grøn salat og en god dressing på fx olivenolie, citron salt og peber.
Spis gerne noget rugbrød og fisk til din frokost f.eks sild, laks eller tun. Det er selvfølgelig nemmest hvis du har adgang til et køleskab.
Du kan også lave en ekstra portion aftensmad og tage den med næste dag.
Mange hilsner
Malene
tilføjet af Bimmer ILP
Det de har oplyst i medierne
Så skal du have 600 g frugt og grønt om dagen.
tilføjet af m vil være sund
Tak for svar :-) spm omkring mængde, stivelse
Hej Malene
Tak for dit hurtige svar 🙂 Ok, ja så burde jeg have dækket mit behov idet jeg nok får mere end 300g grønt og 300g frugt. Stivelse forsøger jeg at holde mig fra, hvis jeg f.eks. spiser kartofler og pasta, så får jeg meget let forstoppelse 🙁 Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg meget let kommer til at svede på mine cykelture og selvom jeg drikker vand, så har jeg svært ved at drikke nok (jeg drikker ikke kaffe, øl, rødvin eller andet vanddrivende).
Men hvor meget stivelse må man egentlig få til f.eks. et aftensmåltid? Altså hvor mange gram kartofler, ris eller pasta?
Omkring mængden, så synes jeg, det lyder underligt, at man skal have 600g grønt uanset om man vejer 50 eller 150kg, men well.
Dine forslag til madpakke lyder rigtig spændende, dem vil jeg helt sikkert tage til mig!
Endnu engang tusind tak!
Varme hilsener
m vil være sund
tilføjet af Bimmer ILP
Der er ikke noget galt med kartofler
Fødevareministeriet har ikke trukket kartoflerne
ud af regnskabet pga. stivelsen. De har fjernet dem
fra regnskabet, fordi de ofte udgør en stor del af
indtaget. Hvilket kan medføre, at du ikke får
de nødvendige vitaminer.
tilføjet af ytbn
...
En der vejer 50 kg skal jo også have mindre end en der vejer 150 kg, det kan man jo sige sig selv. Det er jo bare sådan nogen gennemsnitstal de har fundet på, fordi så er alles behov sådan nogenlunde dækket, for du ved, de regner jo befolkningen for en børnehaveklasse, der er så dumme, at de ikke selv ved hvad de skal have. Så sætter de bare et eller andet tal, for så får man da i det mindste noget. Jeg spiser ikke efter kostrådene, men jeg spiser det jeg selv synes er sundt. Fx også frugt, som jo er så forfærdeligt! Det er så in i dag, at sammenligne sig med hvad huldemændene gjorde, fordi vi jo overhovedet ikke har udviklet os siden. Mon ikke de fandt mere frugt rundt omkring, end de fandt grøntsager? Desuden har folk jo udviklet sig meget forskelligt siden. Fx er der nok ikke så mange frugttræer på Grønland, eller specielt mange sæler i Egypten. Men det er jo alligevel tydeligt at se, at folk har tilpasset sig det miljø de lever i. Jeg giver ikke en flyvende fis for alle deres "ekspertråd"! De modsiger sig selv og hinanden hver dag, og skifter mening her og der som de har lyst. Og hvor i alverden skulle de dog også vide det fra?