Guddommelige og dæmoniske egenskaber
BHAGAVAD GITA, KAPITEL 16
De guddommelige og dæmoniske egenskaber.
Den Højeste Personlige Guddom sagde; Frygtløshed; renselse af ens eksistens; kultivering af åndelig viden; velgørenhed; selvbeherskelse; udførelse af forsagelse; studier af Vedaerne; nøjsomhed; ligefremhed; fredelighed; sandfærdighed; frihed fra vrede; forsagelse; fredfyldthed; aversion mod fejlfinderi; barmhjertighed med alle levende væsener; uden besiddertrang; udvise mildhed; beskedenhed; støt beslutsomhed; energisk; tilgivenhed; sjælstyrke; renlighed; og frihed fra misundelse og trangen til ære - disse transcendentale egenskaber tilhører gudelige mennesker udrustet med guddommelig natur,
O Bharatas søn. (Bhagavad Gita 16.1-3 )
Stolthed, hovmod, indbilskhed, vrede, skånselsløshed og uvidenhed - disse egenskaber tilhører de med dæmonisk nature, O Prithas søn. (Bg 16.4)
De transcendentale egenskaber er befordrende for befrielse, hvorimod de dæmoniske egenskaber medfører trældom. Du kan dog være hel rolig, O Pandus søn, for du er født med de guddommelige kvaliteter. (Bg 16.5)
I denne verden findes der to slags skabte væsener, O Prithas søn. Den ene kaldes guddommelig og den anden dæmomisk. Jeg har allerede forklaret gennemgribende for dig om de guddommelige kvaliteter. Hør nu fra Mig om de dæmoniske. (Bg 16.6)
De, der er dæmoniske, ved ikke, hvad der bør gøres og hvad der ikke bør gøres. Hverken renlighed, korrekt opførsel eller sandhed findes hos dem. (Bg 16.7)
De siger, at verden er uvirkelig, uden fundament, ingen Gud ved magten. De siger, den er et resultat af sexbegær uden nogen anden årsag end lyst. (Bg 16.8)
I det de følger sådanne konklusioner, engagerer de dæmoniske, der ikke kender sig selv, og som er uden intelligens, sig i ugavnlige, forfærdelige handlinger, der er beregnet på at ødelægge verden. (Bg 16.9)
Absorberede i indbilsk, falsk prestige, og således vildledte, tiltrukkede som de er af det midlertidige, sværger de dæmoniske altid til urene handlinger. (Bg 16.10)
De tror på, at sansetilfredsstillelse er den vigtigste nødvendighed i den menneskelige civilization. Lige til det sidste er der ingen ende på alle deres ængstelser. Indviklet i et netværk af hundred og tusindvis af længsler og absorberede i lyst og vrede, sikrer de sig gennem ulovlige metoder penge til sansetlfredsstillelse. (Bg 16.11-12)
Den dæmoniske person tænker: "Jeg har så meget rigdom idag, og ifølge mine planer har jeg mere i udsigt. Alt dette er mit nu, og det vil øge i fremtiden. Dette var min fjende, og jeg har ryddet ham af vejen, og mine andre fjender vil også blive dræbt. Jeg er herskeren over alting. Jeg er nyderen. Jeg er perfekt, kraftfuld og lykkelig. Jeg er den rigeste mand omgivet af aristokratiske slægtninge. Der findes ingen mere magtful og glad end jeg. Jeg vl udføre ofringer. Jeg vil give noget i velgørende, og således skal jeg fryde mig." På denne måde bliver disse mennesker vidledte af uvidenhed. (Bg 16.13-15)
Således forvirrede af forskellige ængstelser og indviklet i et netværk af illusion, bliver de alt for meget tiltrukkede af sansenydelse og falder ned i helvede. (Bg 6.16)
Selvtilfredse og uforskammede, vildledte af rigdom og falsk prestige, udfører de af og til stolt ceremonier, der blot er en facade, uden at følge nogen regler og regulativer. (Bg 16.17)
Forvirrede af falsk ego, styrke, stolthed, begær og vrede, bliver de dæmoniske misundelige på Guddommens Personlighed, der befinder sig i deres egne kroppe såvel som i alle andres kroppe, og de bespotter den virkelige religion. (Bg 16.18)
De, der er misundelig og nederdrægtige, som er de laveste blandt mennesker, kaster Jeg bestandigt ned i den materielle tilværelses ocean i forskellige dæmoniske livsarter. (Bg 16.19)
Idet de tager fødsel i de dæmoniske livsarter, O kuntis søn, kan den slags mennesker aldrig nærne sig Mig. Gradvist synker de ned til de mest afskyelige former for eksistens. (Bg. 16.20)
Der findes tre porte, der leder leder til helvede - begær, vrede og grådighed. Enhver forstandig person bør opgive disse, for de leder til sjælens fornedring. (Bg 16.21)
Det menneske, der har undsluppet disse tre porte til helvede, O Kuntis søn, udfører handlinger, der er befordrende for selverkendelse, og således opnår de gradvist det højeste mål. (Bg 16.22)
Den, der lader hånt om skriftlige anvisninger og handler ifølge sine egne luner, vil hverken opnå fuldkommenhed, lykke eller det højeste mål. (Bg 16.23)
Man bør derfor forstå, hvad der er pligt og hvad der ikke er pligt gennem de skriftlige anvisninger, og gennem kendskab til sådanne regler og foreskrifter bør man handle, så at man gradvist ophøjes. (Bg 16.24)
De guddommelige og dæmoniske egenskaber.
Den Højeste Personlige Guddom sagde; Frygtløshed; renselse af ens eksistens; kultivering af åndelig viden; velgørenhed; selvbeherskelse; udførelse af forsagelse; studier af Vedaerne; nøjsomhed; ligefremhed; fredelighed; sandfærdighed; frihed fra vrede; forsagelse; fredfyldthed; aversion mod fejlfinderi; barmhjertighed med alle levende væsener; uden besiddertrang; udvise mildhed; beskedenhed; støt beslutsomhed; energisk; tilgivenhed; sjælstyrke; renlighed; og frihed fra misundelse og trangen til ære - disse transcendentale egenskaber tilhører gudelige mennesker udrustet med guddommelig natur,
O Bharatas søn. (Bhagavad Gita 16.1-3 )
Stolthed, hovmod, indbilskhed, vrede, skånselsløshed og uvidenhed - disse egenskaber tilhører de med dæmonisk nature, O Prithas søn. (Bg 16.4)
De transcendentale egenskaber er befordrende for befrielse, hvorimod de dæmoniske egenskaber medfører trældom. Du kan dog være hel rolig, O Pandus søn, for du er født med de guddommelige kvaliteter. (Bg 16.5)
I denne verden findes der to slags skabte væsener, O Prithas søn. Den ene kaldes guddommelig og den anden dæmomisk. Jeg har allerede forklaret gennemgribende for dig om de guddommelige kvaliteter. Hør nu fra Mig om de dæmoniske. (Bg 16.6)
De, der er dæmoniske, ved ikke, hvad der bør gøres og hvad der ikke bør gøres. Hverken renlighed, korrekt opførsel eller sandhed findes hos dem. (Bg 16.7)
De siger, at verden er uvirkelig, uden fundament, ingen Gud ved magten. De siger, den er et resultat af sexbegær uden nogen anden årsag end lyst. (Bg 16.8)
I det de følger sådanne konklusioner, engagerer de dæmoniske, der ikke kender sig selv, og som er uden intelligens, sig i ugavnlige, forfærdelige handlinger, der er beregnet på at ødelægge verden. (Bg 16.9)
Absorberede i indbilsk, falsk prestige, og således vildledte, tiltrukkede som de er af det midlertidige, sværger de dæmoniske altid til urene handlinger. (Bg 16.10)
De tror på, at sansetilfredsstillelse er den vigtigste nødvendighed i den menneskelige civilization. Lige til det sidste er der ingen ende på alle deres ængstelser. Indviklet i et netværk af hundred og tusindvis af længsler og absorberede i lyst og vrede, sikrer de sig gennem ulovlige metoder penge til sansetlfredsstillelse. (Bg 16.11-12)
Den dæmoniske person tænker: "Jeg har så meget rigdom idag, og ifølge mine planer har jeg mere i udsigt. Alt dette er mit nu, og det vil øge i fremtiden. Dette var min fjende, og jeg har ryddet ham af vejen, og mine andre fjender vil også blive dræbt. Jeg er herskeren over alting. Jeg er nyderen. Jeg er perfekt, kraftfuld og lykkelig. Jeg er den rigeste mand omgivet af aristokratiske slægtninge. Der findes ingen mere magtful og glad end jeg. Jeg vl udføre ofringer. Jeg vil give noget i velgørende, og således skal jeg fryde mig." På denne måde bliver disse mennesker vidledte af uvidenhed. (Bg 16.13-15)
Således forvirrede af forskellige ængstelser og indviklet i et netværk af illusion, bliver de alt for meget tiltrukkede af sansenydelse og falder ned i helvede. (Bg 6.16)
Selvtilfredse og uforskammede, vildledte af rigdom og falsk prestige, udfører de af og til stolt ceremonier, der blot er en facade, uden at følge nogen regler og regulativer. (Bg 16.17)
Forvirrede af falsk ego, styrke, stolthed, begær og vrede, bliver de dæmoniske misundelige på Guddommens Personlighed, der befinder sig i deres egne kroppe såvel som i alle andres kroppe, og de bespotter den virkelige religion. (Bg 16.18)
De, der er misundelig og nederdrægtige, som er de laveste blandt mennesker, kaster Jeg bestandigt ned i den materielle tilværelses ocean i forskellige dæmoniske livsarter. (Bg 16.19)
Idet de tager fødsel i de dæmoniske livsarter, O kuntis søn, kan den slags mennesker aldrig nærne sig Mig. Gradvist synker de ned til de mest afskyelige former for eksistens. (Bg. 16.20)
Der findes tre porte, der leder leder til helvede - begær, vrede og grådighed. Enhver forstandig person bør opgive disse, for de leder til sjælens fornedring. (Bg 16.21)
Det menneske, der har undsluppet disse tre porte til helvede, O Kuntis søn, udfører handlinger, der er befordrende for selverkendelse, og således opnår de gradvist det højeste mål. (Bg 16.22)
Den, der lader hånt om skriftlige anvisninger og handler ifølge sine egne luner, vil hverken opnå fuldkommenhed, lykke eller det højeste mål. (Bg 16.23)
Man bør derfor forstå, hvad der er pligt og hvad der ikke er pligt gennem de skriftlige anvisninger, og gennem kendskab til sådanne regler og foreskrifter bør man handle, så at man gradvist ophøjes. (Bg 16.24)