30tilføjet af

Går du på røgfrit værtshus?

Det område, jeg bor i, er et område med rigtig mange værtshuse, restaurationer og caféer. Så jeg har allerede et røgfrit værtshus og en røgfri kaffebar lige rundt om hjørnet.
Ville du som rygere gå ind et sted for at spise, drikke, høre musik eller danse, hvis du ikke måtte ryge der?
Vi ved, at 25% af befolkningen er rygere (nikotinafhængige). Jeg har svært ved forstille mig rygere, der gå ind et sted for at spise, drikke, feste eller slappe af, hvis man ikke må ryge der. - Jeg ville da gå et andet sted hen.
Så er den nye rygelov - i praksis - ikke bare en uformel ekspropriation af 25% af værtshusholdernes indkomstgrundlag uden erstatning til værtshusholderne?
Ordforklaring:
En ekspropriation er inddragelse af privat ejendom eller egentlig nationalisering.
I Danmark skal ekspropriationer være formelt vedtaget som ekspropriationer. Og der skal gives erstatninger til de eksproprierede. - Altså til værtshusejerne og restauratørerne i dette tilfælde.
Stat eller Folketing kan ikke bare kollektivisere privat ejendom, som det passer dem. Det siger grundloven.
Du ved den lov, som valgte folketingsmedlemmer skal love højtideligt at overholde, inden de kan indtræde i Folketinget.
Link til underskriftsindsamling fra Sammenslutningen Af Restauratører Imod lov vedr. røgfriemilijøer: http://www.rygervalg.dk/skema.htm
tilføjet af

røgfri hed

hvor er det bare rart som ikke ryger at man endelig kan gå ud på røgfrie restaurationer og cafeér.
bare trist at det var nødvendigt at lovgive om det.
men så kan hensynsløse rygere jo bare takke sig selv. i alt for mange år har flertallet af rygere jo bare været ligeglade med alle ikke rygerne. man rider som man sadler. tak.
God Røgfri Påske!
vh glad ikkeryger
tilføjet af

Pjat, dine værtshuse har været der hele tiden

Udover, at der (allerede inden den nye røgfrie lovgivningen er trådt i kraft) ligger et røgfrit værtshus og en røgfri kaffebar i mit kvarter, så glemte jeg at fortælle, at der også ligger helt tomt værtshus.
Det er et kæmpe stort værtshus med plads til både dans, levende musik, restaurationsvirksomhed og hæng-ud-bar. Det har vi rygere været så ”hensynsfulde” at lade stå tomt (til udlejning) i over et år.
Ikke-rygerne har bare kunnet leje det - til den husleje, som alle andre skal betale.
Og hvad mener du med en god RØGFRI påske? Du da ikke en af mine forældre.
tilføjet af

Hmmm....

Nu er jeg ikke selv ryger, men mine venner der er ryger vil helst ikke selv ind steder hvor der ryges, de vil hellere gå udenfor mens de ryger og så sidde indedører i et røgfrit lokale.
Og ærlig talt synes at danske rygere som reagere som de gør er hysteriske, det fungere i alle andre lande tilmed Irland hvor klimaet er dårligere end i DK og der er flere rygere, men det kommer åbenbart som en overraskelse for nogle af de danske rygere at DE også skal vise hensyn til andre og at alle skal have lov til at være her også os som ikke synes om røg.
tilføjet af

Selvfølgelig

vil jeg da stadig gå ind for at spise, drikke, høre musik eller danse. Jeg trækker mig da bare stille og roligt udenfor, når jeg får brug for et par hvæs.
Jeg syntes faktisk det er dejligt vi ikke er omgivet af røg imens vi spiser eller hygger. På tide med et ordentligt indeklima når vi går i byen.
tilføjet af

Jeg går ikke på røgfrie steder..

Holder mig bevidst væk fra det meste af det kulturelle liv...
biblioteker, museumer, koncerter, butikscentre o.s.v.
Kommer istedet i klubber, private hjem og friluftskoncerter..
Jeg har lagt mit liv om, efter at være blevet lagt til had for min
lugt/røg, men er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om det er et
sådant samfund jeg ønsker at støtte med mine skattekroner (85.000)
sidste år..
Men lad os nu håber at vi snart kan få en debat, der fokucere på at
give dem, der tåbelige som de er, har valgt at nyde deres tobak, nogle
fristeder.. (med løs hånd strøet ud over det danske samfund)
Klaus
tilføjet af

dupont og dupont

du lyder som min dobbeltgænger. Jeg ryger også kun hjemme. Lytter du også til P1 Business for at slappe af?
Musikfrit og røgfuld hilsen HR. Særling.
tilføjet af

det kommer an på

jeg har ingen regler for hvorvidt jeg går det ene eller andet sted, hvis jeg går på druk, går jeg derhen hvor jeg føler mig velkommen, altså et sted hvor jeg føler mig hjemme, hvis jeg bare skal have en pizza er jeg da total ligeglad, jeg spiser da også en sjælden gang på Macdonald uden en smøg, Men jeg har meget svært ved at se mig selv sidde på et værtshus med en enkelt pilsner eller to, uden en smøg i hånden.
Så fremover ingen værtshusbesøg fra min side hvis jeg ikke har mulighed for at ose.
tilføjet af

Rygeforbudsværtshus har ingen interesse

Jeg behøver næppe at gøre opmærksom på at jeg vil reducere mit forbrug af cafè- værtshus- og restaurationsbesøg til det absolut minimale i kølvandet på et rygeforbud. Jeg rører f.eks. ikke McDonalds med en ildtang mere. Rygerum vil formilde min indstilling, men ikke ændre ved at mine besøg på sådanne etablissementer vil blive reduceret.
For værtshusejere er ekspropriationen betydeligt højere end 25 %. Rygerprævalensen på værtshuse er meget højere end 25 %. En af de kundegrupper der er hyppige gæster på værtshuse er alkoholister og folk der drikker meget alkohol. Disse mennesker er meget tilbøjelig til at være rygere. Det ved værtshusejere udmærket. De taler om rygeprævalenser på helt op til 80 %, selv om det tal nok varierer noget efter klientellet på det enkelte værtshus.
tilføjet af

De bor vist i et lille smørhul Fru Svendsen

"Det område, jeg bor i, er et område med rigtig mange værtshuse"
Ti hi
tilføjet af

ja, det er trist

at rygerne ved lov skal fratages deres grundlovssikrede ejendomsret for at du kan gå på røgfrit værtshus. Trist at ALLE I antirygere er så initiativ- og fantasiforladte at I ikke for længst har åbnet de etablissementer selv. Trist at I har brugt al Jeres krudt på at bekæmpe os i vores egne miljøer i stedet for selv, at skabe det, som I nu tager med magt.
Trist at vi nu må starte forfra og starte private foreninger for at have det sjovt.
Hvor tror du i øvrigt Kim Larsen og Johnny Madsen kommer for at spille - i min private rygerforening eller på dit røgfri værtshus? Jeg tror det bliver TRIST hos dig!!!!
tilføjet af

kunne ikke falde mig ind

jeg er ryger sætter ikke mine ben hvor jeg - og min røg - ikke er ønsket.
tilføjet af

Dupond og Dupont hedder de

De platte Mogens og Mogens samler på kalapøjsere (En kalapøjser = ca. 10 cm vandslange med en ballon i den ene ende). Og jeg er ret sikker på, at de nok også gerne vil hører ”Business” på P1.
De sære Dupond og Dupont er tobaksrygere.
Dette burde forklarer, forskellen på plat og sært. Og hvorfor du ikke er sær men bare plat.
tilføjet af

når loven træder i kraft

Bliver jeg og min hustru væk, vi bliver hjemme i stedet for og det sted hvor vi lægger omkring 20.000 kr om året kan så kun håbe at et ikkeryger par syntes at det er synd at de midster de penge og så kommer i stedet for os og lægger samme beløb.
Nej vi går ikke i byen når loven træder i kraft og jeg syntes at alle ryger skulle blive hjemme fra bare og spisesteder for så når de er gået konkurs kan alle ikke ryger så se hvor de vil få deres øl
tilføjet af

Ja det gør jeg

Hellere et røgfrit sted, end blive forpestet af din afhængighed.
tilføjet af

20.000 sparet

Bruger du vitterligt bruger 20.000 kr. om året på et værtshus? Hvilket spild af penge.
20.000 kr. - og en øl koster vel gennemsnitligt 15-20 kr. på et værtshus, det svarer til næsten 3-4 øl om dagen. Men du nøjes sikkert ikke med at drikke på værtshuset.
Hvis du køber dem i netto, kan du få 4 gange så mange. Plus det du i forvejen bruge på øl til hjemmet...
Ja ja - hvad en mister på karrusellen, tjener en anden en på gyngerne.
Sikke dog en rørende bekymring du viser for værtshusejerne. Du er jo velkommen til at donere et månedligt beløb til hans underhold, hvis du er så bekymre for om han skulle gå konkurs.
tilføjet af

LOL

Latterlige 85.000 kr. i skat - og så mener du at du har ret til at ødelægge andres helbred?
Kom igen når du tjener en ordenligt løn, og betaler en ordentlig skat.
Desuden: Du går jo ikke ud - skriver du et andet sted på debatten. Du bliver hjemme sammen med de 2 andre fra bænken. Så kan i smøge den og drikke discountøl i jeres eget lille fabelagtige private selskab. Og I får det helt for jer selv - der er ingen der gider være med i klubben.
tilføjet af

Ja det er meget trist

At du er så indskrænket at du tror du har privat ejendomsret over noget som helst som offentligheden har adgang til.
Et udskænkningssted skal have næringsbrev for at kunne servere noget som helst. Med sådan et næringsbrev følger visse betingelser. Bl.a. må man ikke servere til mennekser der tydligvis har fået for meget at drikke, gæsterne må ikke sidde i et hjørne og sove, og snart er det også forbudt at tillade rygning på stedet.
Jeg er ved at være overbevist om, at du er så snot indskrænket at du vil kunne få dine skolepenge tilbage. Du har simpelthen intet lært i din opvækst, om almindelige pli og adfærd. Du tumler rundt som en elefant i en glasbutik, og forstå ikke simple tegn på, at det er på tide du ændrer attitude, da du i modsat fald bliver fuldkommen uønsket, ikke bare i butikken, men i hele forretningsgaden.
Det eneste du har en grundlovssikret ret til at bestemme over, er din egen bolig - og så endda stadig kun til en vis grænse. Hvis du vil være en del af samfundet, må du nødvendigvis følge de spilleregler der er. Ellers må du flytte.
tilføjet af

Hmmmm

Lige omkring din kommentar til det 'velfungerende rygeforbud i Irland' - Det skal siges at 600 pubber har lukket og slukket siden lanceringen af rygelovgivningen.
I Skotland, som er næste trin på stigen i UK, kæmper mange netop nu en yderst hård kamp for overlevelse i branchen. Der er pubkæder i UK, som har sat mere end 1000 pubber til salg. De dør nemlig snart pga. et rygeforbud. De har ingen mulighed for at lave udendørs servering og vil tabe med det samme.
Det dybt ulykkelige for de mennesker, der er fanget i dette ækle PR stunt / Rygeforbud er, at de ingen ret har til erstatning fra staten. Det er det værste af alt ved den lov. Tænk at gå fra en forholdsvis sund forretning til bankerot pga. af en lov, hvor ingen har 'taget hensyn', som det så smukt hedder fra anti rygernes gemakker.
Så at sige det 'fungerer fint' rundt omkring, kommer i høj grad an på hvilken betydning 'fint' har for dig.
Det er et ubestrideligt faktum at ALLE bliver ramt af rygeforbudet. Selv i de byer hvor der allerede er ikke ryger steder, vil de mærke den nye lov. For nu er alle tvunget til dette pladder.
At regeringen i Irland bliver ved med at påstå det er ren lykke, er jo logisk. Tænk hvilke sagsanlæg de risikerer fra vrede borgere, som har mistet eksistensgrundlaget fra dag til dag. Og skal vi så lige sige at ingen af de 'hensynsfulde' anti rygere har tilbudt nogen form for kompensation til de berørte. For det er jo gratis at hyle som de ulve man er iblandt. Men det havde klædt dem at starte en landsindsamling blandt egne rækker til de værtshusejere, som dette først og fremmest omhandler.
tilføjet af

Skal vi lave en aftale?

Hvis du i fremtiden holder dig væk fra rygernes værtshuse, så holder jeg mig i fremtiden væk fra antirygerne og moralisternes værtshuse.
Det gør jeg da med glæde, fordi det er godt at ha’ det sundt, men det er bedre at have det godt, siger en dansk dr. med.
tilføjet af

Er der ikke noget

DU har misforstået?
Du mener at din retorik bunder i almindelig pli og adfærd? Hvis du mener at kunne svare ja på dette spørgsmål, vil jeg foreslå at du overvejer det med elefanten og glasbutikken.
Dit pli kan i al fald ligge på et meget lille sted - med det sprogbrug du har.
tilføjet af

Nej, det gør jeg ikke

kommer kun der, hvor der må ryges.
tilføjet af

Gamle kone

Hør nu her: DU tror tydligvis, at du har ret i alt, bare fordi du er gammel. Det har du ikke.
Jeg taler til folk som de taler til mig. Jeg er jo nødt til sprogligt at bevæge mig ned på samme niveau, ellers forstår du jo ikke hvad jeg mener.
Det er helt almindelig pli at vise hensyn. Noget du også påstår du udviser. Men så snart nogen forklarer på rent og uforfalsket dansk hvad hensyn er, så er der du straks med en løftet pegefinger. Husk lige: når du peger af andre, peger 3 fingre tilbage på dig selv.
Der er spilleregler i et samfund. Har du tænkt dig at følge dem, eller vil du hellere skabe ballade, frustratione, splid og skænderier?
Nu har vi ikke rygere i årtier bedt om hensyntagen. I har ikke lyttet. Så stiller vi krav til jer, og hvad sker der så? Sådan nogen som dig bliver bare hjemme og surmuler. Kan I ikke få det som I vil have det, bliver I bare væk. Jamen, værsågod - det skal være mig en udsøgt fornøjelse at undvære jeres selskab. I der har det så svært med at forholde jeg til samfundets spilleregler, er jeg hellere fri for at være sammen med - I er sikkert ganske utålelige på alle andre områder også.
tilføjet af

Jeg holder mig gerne væk

fra de afhængiges og giftspredendes værsthuse, hvis bare du undlader at ryge på de røgfri steder.
Ser du: Det er ikke dig der er problemet - det er din røg! Så du er mere end velkommen overalt, du skal bare ikke tage din røg med. Det er simpelthen for ulækkert.
tilføjet af

Vræl

"Jeg vil bestemme. Jeg VIL VIL VIL. Hvis jeg ikke kan få det som JEG vil, så vil jeg bare slet ikke lege med, så er I bare dumme og så gider jeg bare slet ikke lege med jer"...
Som om det skulle være en trussel!
Ynk ynk ynk - hvor bliver det en lettelse, når alle I infantile pattebørn ikke længere belaster det offentlige liv.
tilføjet af

dine verbale overfald

på mig som person og mine påståede manglende skolekundskaber lader jeg stå helt for din egen regning... Blot undrer jeg mig over hvad din mening om mig egentlig vedkommer denne debat! Derudover har jeg ingen kommentarer til dit ynkelige angreb.
tilføjet af

Nej selvfølgelig har du ikke det

For du er jo ved nærmere eftanke udmærket godt klar over, at der er himmelvid forskel på hvad man må på et offentlig tilgængeligt sted, og hvad man må i private hjem.
Og nu er det pinligt for dig at erkende, at du ikke lige havde overvejet at der skal tilladelser til, i form af nærringsbrev og spiritustilladelse, før man kan få lov at drive et udskænkningssted, men blot himlede op om din snart forgangne ret til at forpeste dine omgivelser.
tilføjet af

Vi andre takker

For befrielsen for samvær med så uhygglig selvcentrering som du udviser.
tilføjet af

Det passer jo ikke

De pubber der er lukket efter rygeforbuddets indtræden, var i forvejen i så ynkelig økonomisk forfatning, at de ville være lukket alligevel.
tilføjet af

Kære Tante

hvis det skulle være en hemmelighed til dato for dig, vil jeg gerne afsløre for dig, at der er noget der hedder det frie valg - og det frie fravalg.
Jeg vræler overhovedet ikke fordi jeg ikke må ryge bestemte steder - jeg tager blot konsekvensen af disse forbehold og lader være med at frekventere disse steder.
Og nej, det er ingen trussel - blot en konstatering af de facts, som jeg forholder mig til; det er faktisk lige modsat dig, der har udset dig et "offer", som bare ikke vil makke ret efter din hellige opfattelse.
Capisce?
tilføjet af

Til den Anonyme

er der nogen steder, hvor jeg har skrevet at fordi jeg har alderen med mig, at jeg har ret i alt?
Nej - men jeg HAR RET i alt hvad der vedrører mig selv - hertil og ikke længere.
Hvis du skulle sprogligt være på samme niveau som jeg, har du meget at lære endnu - men det kommer måske nok med tiden, hvem ved?
Om jeg vil skabe ballade, osv? - Det er op til dem, der kender mig - men umiddelbart mener jeg det ikke. Jeg vil blot være i fred for alle Jer Hellige Meningsmålere, som ikke vil forstå at en lovlig nydelse er noget jeg værdsætter.
Hverken du eller dine ligesindede har ret eller lov til at opsætte spilleregler for samfundet - men her har du noget at lære, endnu.
Jeg vil være mere end lykkelig for at undvære et selskab som dig - det selskab du kan tilbyde er under min værdighed og er uønsket både under private og andre former.
Så behold dit hysteri helt for dig selv og dine - jeg beholder min røg helt for mig selv og mine.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.