Han er ikke over sin eks..
Jeg står i den situation at jeg for godt og vel en måneds tid siden mødte den her fyr i byen og til en fest hos ham ender vi så med at kysse på hinanden over hans initiativ.
Vi har været sammen mere eller mindre uforpligtende i 3 uger og det var meningen det hele bare skulle have været fun&games.
Efterhånden lægger han op til noget mere seriøst, altså ikke at det skulle ende i et forhold nu og her, men at det evt. var noget det kunne blive til på sigt.
Jeg gik rundt med min tvivl til om det nu var det her jeg ville og fik sagt til ham at jeg måske synes vi skulle stoppe igen hvor han bliver rigtig rigtig ked af det og der er ligefrem tårer på. Jeg indser dog at jeg gerne vil give det en chance og fortsat have noget kørende med ham da jeg nu var gået hen og blevet ret glad for ham og han var også villig til at tage et skridt af gangen så det passede mig fint.
Jeg får dog denne her fornemmelse af at han ikke er kommet over sin eks kæreste, da hvergang vi mødte hende i byen blev han ret fjern og som om at han ville holde mig lidt på afstand for at hun ikke skulle se det men når jeg har spurgt ham benægter han det og siger at han ikke føler noget for hende mere. Hun finder dog ud af det og konfronterer os, af en eller anden mærkværdig grund og hun mener så åbenbart at de har en aftale om at fortælle hinanden når de har fundet en anden..
Det ender ud i at hver gang jeg har været i byen står hun og hendes veninder og snakker "diskret" men alligevel højt nok til at jeg skulle kunne høre dem og det er bare en masse lort om at jeg er dum og klam og skulle bare have nogle på hovedet, de griner og peger fingrer og de skubber til mig når vi går forbi hinanden og er virkelig bare overflødiske. Men jeg griner bare af dem og synes egentig at det var meget sjovt for jeg havde jo det hun gerne ville have og jeg må da sige det var underholdende sådan som hun skabte sig over os.
Søndag får jeg så et slag af en anden verden fra helvede da han fortæller mig at han ikke kan være sammen med mig mere pga af det ene og det andet men til sidst indrømmer han at det er fordi han alligevel ikke er helt over hende og jeg bliver simpelthen så hamrende ked af det.. Jeg ville jo ikke engang have noget seriøst men ender med at falde for knægten fordi han virkelig har lagt noget i det og gjort så meget for at vise mig at han virkelig ville mig.
Om jeg begriber hvad han ser i hende. De har været sammen on and off over rigtig lang tid og hver gang pakker hun sine ting og forlader ham uden et ord så han kan komme hjem til et hus tømt for hendes ting og derefter den kolde skuldre fordi hun ignorerer ham og ikke gider snakke med ham overhovedet.. Lige indtil hun igen mangler opmærksomhed og kan bruge ham igen. Og nu hvor han har været sammen med mig er han jo pludselig meget spændende fordi han er eftertragtet hos en anden og hun bliver jaloux fordi hun er vant til at være hans #1 også selvom de er eks kærester fordi han altid har prioiteret hende jeg begriber bare ikke at han lader sig udnytte hun vil ham jo kun på hendes egne præmisser og lige nu handler det om at hun er interesseret fordi opmærksomheden er blevet flyttet fra hende og overpå mig og hun vil have at han altid skal stå klar til hende når hun lige føler hun kan bruge ham, og det vil han jo ikke hvis han som sagt kommer over hende så hun lader ham ikke..
Nu står jeg tilbage med en følelse af tomhed og skuffelse og jeg er samtidig så ked af det og synes det var ret egoistisk gjort af ham. Selvfølgelig er jeg glad for at han er ærlig men det kunne han i det mindste have været lidt før så jeg havde en chance for at vide helt nøjagtigt hvad jeg gik ind til og så jeg kunne vælge udfra situationen om det var noget jeg havde lyst til at satse på.
Han undskylder og siger at det var fordi han gerne ville se om ikke godt det kunne have fungeret.. Jo men derfor synes jeg stadig det er urimeligt og egoistisk ikke at lægge alle kortene på bordet og tænke over om man kan være bekendt at lade en anden person falde for sig hvis man alligevel ikke ved hvad man vil med dem..
Forstår simpelthen intet.. Han viste så meget overfor mig og udtrykte så klart at han ville det her med mig og så får man bare sparket :'/
Jeg føler ikke at jeg kan give slip på ham, jeg er bare blevet så glad for ham og har virkelig nydt at bruge min tid på ham og kan ikke sove om natten fordi jeg er så ked af det her udfald, og han er så meget savnet [:*(]
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op? Skal jeg virkelig fokusere på at glemme ham eller skal jeg være tålmodig og vente på ham?
Undskyld det lange og rodede indlæg, havde bare så meget brug for at komme ud med det og forhåbentligt få et par gode råd med på vejen.
//Den Fortvivlede
Vi har været sammen mere eller mindre uforpligtende i 3 uger og det var meningen det hele bare skulle have været fun&games.
Efterhånden lægger han op til noget mere seriøst, altså ikke at det skulle ende i et forhold nu og her, men at det evt. var noget det kunne blive til på sigt.
Jeg gik rundt med min tvivl til om det nu var det her jeg ville og fik sagt til ham at jeg måske synes vi skulle stoppe igen hvor han bliver rigtig rigtig ked af det og der er ligefrem tårer på. Jeg indser dog at jeg gerne vil give det en chance og fortsat have noget kørende med ham da jeg nu var gået hen og blevet ret glad for ham og han var også villig til at tage et skridt af gangen så det passede mig fint.
Jeg får dog denne her fornemmelse af at han ikke er kommet over sin eks kæreste, da hvergang vi mødte hende i byen blev han ret fjern og som om at han ville holde mig lidt på afstand for at hun ikke skulle se det men når jeg har spurgt ham benægter han det og siger at han ikke føler noget for hende mere. Hun finder dog ud af det og konfronterer os, af en eller anden mærkværdig grund og hun mener så åbenbart at de har en aftale om at fortælle hinanden når de har fundet en anden..
Det ender ud i at hver gang jeg har været i byen står hun og hendes veninder og snakker "diskret" men alligevel højt nok til at jeg skulle kunne høre dem og det er bare en masse lort om at jeg er dum og klam og skulle bare have nogle på hovedet, de griner og peger fingrer og de skubber til mig når vi går forbi hinanden og er virkelig bare overflødiske. Men jeg griner bare af dem og synes egentig at det var meget sjovt for jeg havde jo det hun gerne ville have og jeg må da sige det var underholdende sådan som hun skabte sig over os.
Søndag får jeg så et slag af en anden verden fra helvede da han fortæller mig at han ikke kan være sammen med mig mere pga af det ene og det andet men til sidst indrømmer han at det er fordi han alligevel ikke er helt over hende og jeg bliver simpelthen så hamrende ked af det.. Jeg ville jo ikke engang have noget seriøst men ender med at falde for knægten fordi han virkelig har lagt noget i det og gjort så meget for at vise mig at han virkelig ville mig.
Om jeg begriber hvad han ser i hende. De har været sammen on and off over rigtig lang tid og hver gang pakker hun sine ting og forlader ham uden et ord så han kan komme hjem til et hus tømt for hendes ting og derefter den kolde skuldre fordi hun ignorerer ham og ikke gider snakke med ham overhovedet.. Lige indtil hun igen mangler opmærksomhed og kan bruge ham igen. Og nu hvor han har været sammen med mig er han jo pludselig meget spændende fordi han er eftertragtet hos en anden og hun bliver jaloux fordi hun er vant til at være hans #1 også selvom de er eks kærester fordi han altid har prioiteret hende jeg begriber bare ikke at han lader sig udnytte hun vil ham jo kun på hendes egne præmisser og lige nu handler det om at hun er interesseret fordi opmærksomheden er blevet flyttet fra hende og overpå mig og hun vil have at han altid skal stå klar til hende når hun lige føler hun kan bruge ham, og det vil han jo ikke hvis han som sagt kommer over hende så hun lader ham ikke..
Nu står jeg tilbage med en følelse af tomhed og skuffelse og jeg er samtidig så ked af det og synes det var ret egoistisk gjort af ham. Selvfølgelig er jeg glad for at han er ærlig men det kunne han i det mindste have været lidt før så jeg havde en chance for at vide helt nøjagtigt hvad jeg gik ind til og så jeg kunne vælge udfra situationen om det var noget jeg havde lyst til at satse på.
Han undskylder og siger at det var fordi han gerne ville se om ikke godt det kunne have fungeret.. Jo men derfor synes jeg stadig det er urimeligt og egoistisk ikke at lægge alle kortene på bordet og tænke over om man kan være bekendt at lade en anden person falde for sig hvis man alligevel ikke ved hvad man vil med dem..
Forstår simpelthen intet.. Han viste så meget overfor mig og udtrykte så klart at han ville det her med mig og så får man bare sparket :'/
Jeg føler ikke at jeg kan give slip på ham, jeg er bare blevet så glad for ham og har virkelig nydt at bruge min tid på ham og kan ikke sove om natten fordi jeg er så ked af det her udfald, og han er så meget savnet [:*(]
Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op? Skal jeg virkelig fokusere på at glemme ham eller skal jeg være tålmodig og vente på ham?
Undskyld det lange og rodede indlæg, havde bare så meget brug for at komme ud med det og forhåbentligt få et par gode råd med på vejen.
//Den Fortvivlede