Han har givet mig et ultimatum..:-(

Jeg har været sammen med min kæreste i 2,5 år og nu har vi lyst til at flytte sammen.... meeeeen... han har givet mig det ultimatum, at hunden skal væk inden han flytter ind....
Jeg har bestemt ikke lyst til att gå af med min hund... Jeg kan ikke forstå at man ikke kan acceptere en hund... en ting er hvis man er allergisk overfor dem, men nfordi man ikke kan lide at få hundehår på tøjet!!!?? Det synes jeg ikke er normalt. der er da opfundet fnugruller...
Men kunne godt tænke mig at høre jeres mening om hvad i synes jeg skal gøre og synes er fair... Gå af med hunden eller lade være med at flytte sammen med ham????
På forhånd tak...

Jeg syntes besemt ikke at det er fair at man i et forhold skal stille ultimatum over for hinanden , og jeg syntes helt klart at det er unfair overfor dig!
Min kæreste har også tendens til at stille ultimatumer, men som jeg ser på det så er det dominans. Han skal ikke have sin vilje bare fordi et eller andet, vi alle sammen kan komme med dårlige undskyldninger fordi vi er stædige og vil ha det skal være på vores måde!
Men jeg syntes klart at du skal tage en snak med ham om det, hvorfor og hvordan det kan være at han ikke er villig til at gå på kompromis.
Hvis ikke han kan acceptere at du har en hund, så er det eneste jo bare at i må undlade at flytte sammen.
Det er jo det samme hvis du stiller ham et ultimatum og siger : Enten flytter du ind og bor sammen med mig og min hund eller også går jeg fra dig?
Det er enormt tarveligt at stille valg på den måde overfor sin partner.

da være ok at han har meldt klart ud at han ikke bryder sig om at have hund, og at hvis de skal flytte sammen skal hunden væk. der er jo ikke nogen tvang fra hans side og han siger heller ikke at i ikke kan være kærester pga hunden. det er faktisk ikke et ultimatum han kommer med. han fortæller noget om sig selv. han er ærlig og giver dig et valg. kunne godt tænke mig at vide hvem der foreslog at i skulle flytte sammen. du må simpelthen tænke over om han er din store kærlighed og så overveje hvem der er vigtigst for dig. vælger du hunden er det fint. men så må du nok indse at han ikke er manden for dig.

Tusind tak for dit indlæg... det var en god måde at formulere det omvendt på...😉
Og ja... hvis han ikke kan acceptere min hund, tror jeg ikke at det bliver til noget med at flytte sammen... for jeg har 2 børn på 4 og 6 og det vil jo også berøre dem meget, hvis hunden skal væk...
VP

Ja det er da fint at han siger sin mening. Men nu er det HAM der vil flytte ind i mit hjem.... Så hvorfor skal jeg ændre/skille mig af med noget som jeg holer af, fordi han vil bo hos os??
Jeg ville da aldrig sige til ham, at han ikke kan få sin grimme lænestol med, som han er så glad for....
VP

Jamen jo syntes da også klart at det er super fint at manden kommer og fortæller hvad han ikke vil ha i sit hjem og omvendt.. Men det kan på den anden side så heller ikke være rigtig at fordi han ikke vil ha hundehår på sit tøj at parret ikke kan flytte sammen, det må man da sige er noget af valg!!!
Jeg ved bare at havde det været mig som var i situationen, jamen så har han også vidst fra starten af at hos mig og min familie der har vi hund.
Det er fuldkommen ham som er sippet og sart !!!
Håber at du finder ud af en løsning sammen - da det klart ville være bedst!
Bedste hilsner herfra

Kommer jo an på hvad hund du har og hvor meget den/du sviner!
Jeg kan ikke selv tage, når man har været på besøg hos nogle med hund, som støvsuger når den er død. Man både lugter og er fyldt med hundehår. Nej send du din kæreste hjem til mig i stedet, og find dig en der elsker hunde. ;)

Før han flytter ind, . Man spekulerer så på HVAD det næste er der skal væk, og som han ikke bryder sig om. Mvh. K. 🙂

Som støvsuger når den er død?

Hvis jeg var dig ... jeg vil vælge hunden end ham.
😃[l]😃 Børnene er glad med hunden.
[f][l] Hunden er deres legekammerat derhjemme.
[f] Kæresten må ikke ødelægge moren og børnenes forhold.[l][s]
Det er bare hans undskyldning ... den mand der ->.. din egoistkæreste ... fordi
han er ikke voksen nok, så du skal af med ham 😮 Først og fremmest skal børnene have det godt, sammen med deres mor og kæledyr ... ellers du mister dem.

DU skriver, at det er "HAM, der vil flytte ind i mit hjem" - dit hjem??? Når/hvis I flytter sammen, skal det så ikke være JERES hjem?
For at kunne bo sammen i et parforhold, må begge (også du) indgå kompromiser. Hvis I ikke kan finde ud af det, skal det måske ikke være jer to.
Det er altså ikke alle, der elsker hunde. Jeg ville også betakke mig for at flytte sammen med een, og jeg kan (desværre??) ikke undskylde mig med allergi. Ligesom du har lov til at elske din hund, har andre vel også lov til ikke at elske den. . .
Det er jo ikke dine børn, han beder dig om at skille dig af med!

Det er sgu klamt på den måde at stille ultimatum for sin kæreste. Han ved jo hun elsker sin hund. Der er ægte følelser indblandet i det forhold menneske - hund og det vælger han så at skide højt og flot på. Sikke en egoist.

I må bare lade være med at flytte sammen indtil videre🙂 Måske blvier han mør🙂

Tænk hvis mine forældre havde taget hunden fra min bror og jeg da vi var små, vi havde været grædefærdige. Dine børn elsker sandsynligvis den hund og ville blive SÅ kede af det.
Noget helt andet er, at jeg tror ikke du ville kunne tilgive dig selv, hvis du skilte dig af med den pga ham og der ville være en chance for, at du ville komme til at lade det gå ud over kæresten. Det ville skabe dårlig stemning i forholdet. Jeg tror ihvertfald godt jeg kunne komme til at handle på den måde, om jeg ville være ved det eller ej🙂

Ved du hvad en mand der stiller sig sådan an, inden han er indenfor døren...thumb down. Det har ikke noget at gøre med (for mig) om han kan lide hundehår, men at han vil tage hunden fra dine børn, siger meget (synes jeg) om hvad I kan vente, når først hertugen her har fundet sig tilrette. Det blev ikke mine børn, der skulle udsættes for sådan en.

Det er VORES hjem, hvis vi har anskaffet os det sammen - ligenu er det HENDES hjem han vil ind i. Er du i tvivl om det?
Nej hun skal ikke skille sig af med børnene (endnu) men mon ikke det er børnenes hund også ?

Vil han overhovedet være god ved hunden? Han er ikke engang god ved børnene.

Fik han at vide at enten var det HELE mig og HELE min person han flyttede sammen med, ellers skulle det bare ikke være. Han valgte at det ikke skulle være og jeg slap for at komme af med mine dyr til fordel for en vatnisse af et handyr.
Vil han dig vil han hele dig, er du et dyremenneske kan han ikke forvente at du pakker den del af dig væk. Hvad er han interesseret i? Så foreslå ham at han fjerner det inden I flytter sammen, find på en ligegyldig forklaring på hvorfor (fodbold sviner helt vanvittigt) og se ham i hovedet. Med dumhed skal dumhed bekæmpes, den hund var der da I tog beslutningen, at han nu giver dig et ultimatum og presser dig ud i en beslutning han burde have talt med dig om INDEN, tyder desværre en del på hans personlighed. Hvad så når du køber tøj han ikke bryder sig om? Veninderne han synes er irriterende? Byturen han ikke synes du skal på? Hvor meget skal han bestemme?
Et parforhold er et teamwork, det team bliver sat på sin hårdeste prøve når man flytter sammen, vil du virkeligt ende som hende der bare gjorde hvad hun blev bedt om?

Og vælger man en kæreste med 3 børn og vovhund går man IKKE ind som kongen af hytten og beslutter at nu har vi ikke hund mere. BASTABUM.
Heldigvis lever vi da ikke i middelalderen mere, så mænd som ovenstående kan kastes i rendestenen som det passer.

Ville det ikke være en idé at sætte sig ned her og finde et komprimis.. Hvis i altså er glade for hinanden og ikke ha lyst til at slå op over en hund.
Selvfølgelig skal du ikke af med hunden, men du må acceptere at han måske bare ikke er den store hundefan. Så i kunne jo sætte jer ned og lave en aftale om, at hunden selvfølgelig bliver, men at den ikke må sove i sengen, være oppe i sofaen og sådan noget. Prøv at finde et kompromis i begge kan leve med. Og går den ikke kan i beslutte om i vil gå fra hinanden.

Jeg takker for alle jeres indlæg...
Jeg er da blevet en hel del klogere og har fundet ud af at han må tage hunden med, hvis han vil have mig og mine børn!!! 😉
Og med det med at gå på kompromis... Jo det er en god idé men bare rigtig aktuelt, for min hund er virkelig velopdragen. Han ødelægger ikke ting, han er KUN i køkken bryggers og stue. Ligger IKKE i møblerne! (kunne jeg aldrig selv leve med nemlig). Der er rent (støvsuger nok MINDST 4 gange om ugen;-)) Så jeg kan bare ikke se hvad problemet er med at have ham!!?
Han kan godt lide hunde. Han kan bare ikke bo sammen med dem siger han... Men han hopper rundt og leger med ham og aer ham osv, så det er sku ikke nemt at finde ud af hvad fanden manden har imod hunde...
Vi må se hvordan det ender. for mig betyder det ikke så meget, om vi bor sammen eller ej. Han er her næsten hver dag alligevel, så i princippet bor han nærmest sammen ,med en hund alligevel. He he...
(NB: Det er MIG der har betalt for huset, derved må det da være MIT uanset hvad!?)😉

😖Læste vist Hm´s indlæg, da jeg skrev, så skrev forkert navn i feltet... UPS!!!!😖

Jeg tror bestemt ikke han er klar. I kunne da sagtens aftale at hunden fortsat er dit ansvar, hvilket i sikkert allerede har været inde på. Men din hund er da en del af dig. Du ville da sikkert blive rigtig ked af det hvis du skulle af med hunden - ønsker han virkelig du skal være ked af det????????? Man må jo også tage de børnene med hvis der er nogen - kan da ikke bare pludselig skille sig af med nogen der betyder noget for én. Han må være indstillet på at gå på kompromis hvis I skal flytte sammen. Det er en meget stor beslutning og en meget lille forhindring der stopper ham! Værd at undre sig over....

🙂 Find dig ikke i det!

han har jo vidst at du havde en hund allerede fra starten af.....eller..??
så det er da lidt sent at melde ud at den gider han ikke bo sammen med...
tænk på at hvis du giver den hund væk, eler det der er være afliver den... og han så skrider alligevel, ville du kunde leve med DET...[:*(]
Nej han er et skvat der har nok i sig selv...og måske ønsker han ikke at flytte sammen med dig uanset hund eller ej...???😕

Jeg gider heller ikke have hundehår alle vegne, og jeg gider ikke være afhængig af at skulle være hjemme hver dag, for at underholde den. Og jeg gider ikke skulle støvsuge hver dag for at holde hårene på så lavt niveau som muligt.
Det er faktisk ganske normalt, at man ikke gider have hundehår på tøjet. Og fnugrulle? Så gode er de altså heller ikke til at fjerne hundehår fra en striktrøje eller en uldfrakke.
Du skal selvfølgelig beslutte om du elsker din kæreste nok til, at ud kan undvære din hund. Hvis ikke - jamen så se at få afsluttet det forhold hurtigst muligt. Der er ingen grund til at I spilder mere af hinandens tid, når I alligevel ingen fremtid har sammen. Han har jo besluttet sig - han vil ikke have hunden i sit hjem, og den holdning vil han nok have for altid. Så hvis du forestiller dig, at du altid skal have hund - så skal du nok finde dig en der også har det sådan. For det får du ikke med denne kæreste.

Der findes et gammel ord der siger : den der elsker mig elsker også min hund ...
Hvad så når han finder dine børn larmene og rodende ??
En mand som kommer udefra og ser en familie hvor en hund er en del af hverdagen og til glæde for børnene og den voksne , må være et meget egoistisk menneske ,hvis han syntes det er ok at de alle skal lide afsavn for hans tilfredstillelse 😮

Han vil bare ikke være en del af det, så han har bedt hende vælge.
Og helt ærligt: Der er sgu da himmelvid forskel på børn og hunde! Børn er for livet, hunde er for 10-12 år.
Jeg fatter ikke folks menneskeliggørelse af deres hunde. Hunden er et dyr, der hører til på gulvet. Og hvis ikke hele familien syntes det er fantastisk med en hund, skal den ikke være der. Det er da synd for hunden, at den skal bo med et menneske der ikke kan lide den.

I har været kærester i 2,5 år...han ved du har hund. Hvis I elsker hinanden, så flyt sammen når hunden engang ikke er mere. Man skiller sig ikke bare af med et dyr.
Skal den stakkels hund aflives eller ud til en ny familie, hvor den måske er i vejen om 2 år igen???
Kort sagt...hvis han vil have dig tager han hele pakken...børn og hund.
Held og lykke

Hvor kan du læse i mit indlæg at jeg menneskeliggører hunden❓
Jeg tænker såmænd mere i baner som ansvarlighed osv. man bør gøre sig klart
hvilket ansvar det er at anskaffe et levende væsen, og jeg syntes det er uheldigt
at fordi man finder noget der er mere tiltalende så vælger man at se bort fra det faktum at man ved anskaffelsen godt vidste at der er tale om et årelangt ansvar , hvilke normer er det at give videre til sine børn❓At han kan finde på at forlange hunden bortskaffet viser jo da at det er et ansvar han ikke finder har den store betydning og har børnenes tilknytning til hunden slet ingen ret❓Er det kun de voksnes behov der skal tilgodeses ?

Nu ved jeg ikke hvordan du har det med din hund. Men hvis det var mig, ville jeg slå op på baggrund af et sådan ultimatum.
Jeg går ikke af med mine dyr, bare fordi der er en der ikke kan lide dem. Det er levende væsener, og man kan simpelthen ikke byde dem at de skal tilpasse sig et nyt hjem, blot fordi der er en der ikke bryder sig om dem.
Hvis vi nu snakkede allergi som du selv er inde på, så ville jeg bedre kunne forstå det. Men når de ikke er noget andet end hundehår der er problemet, så ville han ryge meget hurtigt ud!

Jeg ELSKER mig kat som nu har været min "familie" i flere år. Ikke destomindre har jeg fuld forståelse for at min kæreste ikke ønsker at bo sammen med den. Det er ikke fordi han ikke kan lide min kat som sådan, men han bryder sig ikke om tanken om at skulle bo sammen med dyr. Det er en del af ham og når jeg vælger at være kærester med ham, er det en accept af hans personlighed. Han er trods alt vigtigere end min kat.
Katten skal selvfølgelig ikke aflives eller efterlades, som nogle mennesker gør. Den flytter hjem til min fars tante i nordjylland som også er katteelsker. Det bliver virkelig svært at sige farvel til den, men det er prisen for at få den mand jeg vil have.
Jeg ville da ønske at han ville have hende boende, men hvis han fx havde en fulg (ja jeg kan ikke lide fugle), slange eller en edderkop, ville jeg også forbeholde mig ret til at sige "den eller mig"
Du er nok nød til at gøre op med dig selv om du elsker ham eller hunden højest. Jeg ville ikke bo sammen med et menneske som ikke elskede mig højere end noget/nogen anden!

Flytter dein ven ind hos dig?
Flytter i sammen?
Flytter du ind hos din ven?
Der er ligesom nogle muligheder. Hvis det er den første sker tingene på dine betingelser, og selvfølgelig beholder du hunden og lukker fyren ind på dine betingelser hele vejen igennem. Kan han acceptere at leve under dit herredømme, så er det jo helt fint. Det kan i have det fint med.
Flytter i sammen er der mange ting at tage stilling til. Her vælger i at ligestille hinanden, hvis det er muligt - alt kan diskuteres også børn og hund. Det er i denne situation i ofrer mest af jer selv, men samtidig også får mest af partneren. Dette forhold er i mine øjne det mest reelle, men skal det fungere skal forarbejdet være i orden. Er huset dit bliver det jeres. Børnene får ikke en ny far, men endnu en opdrager derhjemme. Den gamle lasede lænestol får kun en plads i det nye hjem hvis i er enige om det. Det er ikke nemt - det kræver ofre, i bliver meget sårbare, men det er nok den mest værdige løsning.
Flytter du ind hos ham, ja så har vi igen sit1, men med modsat fortegn. (kunne du leve på de betingelser)
Alt i alt må man konstatere at det er frygteligt besværligt. Jeg håber dog at i vil investere den energi der er nødvendig for at få tingene til at fungere. Hvis ikke er det langtr bedre at være korester, bo hver for sig, og så besøge hinanden og dermed bevæge sig ind og ud af hinandes domæner.
Hunden - ja prøv at se på hvilken position den har i familien. Der er muligt at han kun kræver at opnå dens position - en lille pris.

Håber at i finder en løsning.

Der er forhåbentlig ganske stor forskel på hvilken plads et dyr og et menneske har i ens liv.
Henter du katten igen, når fyren skrider?

jeg siger, det skulle gerne være mennesket der er højest elsket. Derfor er det ud med dyret, hvis ens bedre halvdel ikke er med på at bo sammen med det.
Ja jeg ville hente katten igen hvis fyren skred. Men jeg ville da under ingen omstændigheder undvære min kat for en fyr jeg frygtede ville gå.
Forrige kæreste har måttet finde sig i hende fordi jeg godt vidste at min kærlighed til hende var større end til dem. Det er jo ikke holdbart vel?

bliver vel du skal aflive børnene fordi de sviner/ støjer, han er dig ikke værdig, man må tage hele pakken han har jo vist hele tiden du har hund, og den kan jo ikke gøre for han er egoistisk. UD MED HAM, og få en der kan lide det hele

da ikke bare en hund, fordi ja undskyld stoderen ikke kan lide den, føj for en mand

du er da også Egoistisk, hun har haft hunden hele tiden, skulle hun så aflive den fordi stodderen ikke vil have den, han kunne jo være smuttet da han opdagede der var hund, det næste bliver vel at børnene skal på børnehjem fordi de larmer

Du har kun TISSEMAND i hovedet!😮 Hvad med børnene? De er glad med hund.😃[l]😃

eller bed ham om smide et eller andet ud som han holder meget af, nej du skal sq ikke gå af med din hund, bare fordi han ikke kan li at få hundehår på tøjet, noget andet hvis den bed ham og sked i hans sko, det er din hund og får han dig først til at sende den væk, så vil han også få dig til at gøre andre ting som vil være imod din overbevisning og drop ham så, fordi han vil ikke få et "forhold" til din hund tværtimod... Hundehår og et par beskidte poter hist og her det er miljø og charme og kan fjernes med børste og vand🙂🙂🙂

Tjae, "stodderen" har vel lov til at bestemme om han vil have selskab af en hund.
Efter hvad jeg forstår, vil han ikke flytte ind, hvor der er en hund. Det er hans afgørelse. At hun så siger, så kan det ikke lade sig gøre. Det er hendes afgørelse.
Jeg ville da aldrig aflive min hund, så jeg måtte da bare tage til efterretning, at det ikke blev den mand. Man afliver ikke en god hundeven. Hvad ville børnene også sige.
Nej, sådan kan man ikke bære sig ad. Men manden må da have lov til at have sin mening.
Jeg kan ikke sige: føj for en mand, men hvis hun afliver hunden, så siger jeg: føj for en kvinde.

Sjovt, som kvinder mener at en mand er et skvat, hvis han har sin egen mening.
Nu må manden træde i karakter og gøre, hvad jeg mener. Det er et valgsprog for mange kvinder her på [sol]

synes jeg nok. Men det kommer jo an på hvor meget man holder af sin hund. Og holder man ikke nok af den til at synes det er en stor pris at betale, så skal man slet ikke have en hund.

Men jeg tror kvinden vælger ud fra hunden og børnenes tarv. Han vidste jo godt der var en hund og den er jo en del af familien!

Håber ALDRIG du har haft eller nogensinde får et dyr. Det er da meget muligt at der er forskel på børn og hunde, men det ændrer da ikke på, at man ikke kan knytte sig til dyret. Og 10-12 år ret lang tid.
Jeg havde beholdt hunden og ventet med at flytte sammen, til den ikke var der mere. Han vidste jo godt der var en hund da han lærte hende at kende.

Jeg har gjort op med mig selv og takket være jeres gode indlæg, at jeg i hvert fald beholder min vovse!!! Så må vi se om manden bliver eller skrider!! Det kan jeg jo hverken gøre fra eller til!!!
Desuden tænker jeg, at han elsker alt sin lorte-metal-musik, så det ville vel et eller andet sted være det samme, som hvis jeg sagde at han ikke måtte høre det, hvis vi flytter sammen, fordi det ikke lige er min musiksmag...
Jeg må se hvad der sker... Jeg ved jo hunden vil blive hos mig resten af dens tid... Men mon fyren vil det samme??? Jeg tvivler lidt.....😉

.mig meget at du har valgt din hund. Jeg ønsker dig alt lykke fremover.
Helst med en dyreven, der kan gøre dig og dine børn+ hund lykkelige

Jeg ville til hver en tid have valgt hunden.
for mig er min hun en meget stor del af min familie.
Og man skrotter da ikke bare familien fordi at en fyr ikke kan lide dem. eller hvad?!
Jeg ville sige farvel til fyren. min hund ligger i sofaen sammen med resten af familien, og han bliver også behandlet med respekt præcis lidsom resten af familien.
altså hund=familie. Jeg ville ALDRIG kunne elske en fyr mere end min familie/hund.
Ja jeg forstår godt at hunden måske ikke lever lige så længe som et menneske men,
- hvem siger at i bliver sammen for evigt?
og så skal det lige siges at hvis min mor skilte sig af med min hund pga en fyr, ville jeg aldrig tilgive hende! plus at jeg ville hade fyren.
det at han vil have dig til at skille dig af med hunden gør at jeg begynder at tænke lidt længere. hvad bliver det næste mon? at han vil sende dine børn på efterskole eller lignene? i mine øjne er det ikke acceptabelt.
Håber jeg kunne hjælpe en smule...
Men det lyder nu også som om at du vil træffe den rette beslutning for hunden og børnene.
- Nadia.