han vil ikke, jeg vil gerne ?

hejsa...Jeg er 21 og min kæreste er 25 år.. Jeg fandt igår ud af at jeg er gravid, sammen med min kæreste som jeg har været sammen med i lidt over 2 år, vi bor sammen og vi elsker hinanden meget højt.... Men problemet er at han ikke synes vi er klar til det.. men jeg vil meget gerne have det barn,.. jeg har taget p-piller i lang tid så det er jo kommet som et chock.... jeg tror bare ik jeg kan tilgive mig selv hvis jeg bare smider "barnet" ud som var det et stykke affald, bare fordi han ikke synes vi er klar endnu...han siger vi skal vente et par år endnu, men der sidder så mange der ikke kan få børn så jeg synes det er forkert at abortere, det er en gave at kunne få børn.. men jeg kan heller ikke klare det uden ham, han er alt hva jeg har udover familien, så han betyder så meget for mig... hva skal jeg gøre ???
hilsen den fortvivlede "mor"

min mening er at i skal få barnet i skal nok blive klar når tiden komme og du skal føde. tænk hvis du får en abort og ikke kan få børn senere. så få barnet og glæd jer til at blive forældre det er ubeskrivligt dejligt..

Elsker han dig inderligt bliver han hos dig :-)
Du skal ikke få en abort, der er frygtelig svært og der er ingen fortrydelses ret!
Det er altid et kæmpe spring og blive forælder - og man når aldrig at blive klar, men så kommer barnet, og man oplever en kærlighed der når uanede højder, og man opdager at man kan elske mere end man nogensinde havde troet muligt.
Når du virkelig gerne vil have det barn, skal du IKKE få en abort, du kan risikere at bryde psykisk sammen og aldrig tilgive dig selv!
I er voksne - unge ja, men voksne!
Det var noget andet his du havde være 15-16 år gammel.
Du ved du aldrig vil fortryde at få jeres barn...
Fortæl din kærste at du ikke kan få den abort, og lad ham tygge på den nogle dage - mon han så ikke siger til dig at i nok skal klarer at blive forældrer sammen?
Det er en svær situation du står i, mine varmeste tanker til dig :-)

undskyld, men jeg bliver sgu så vred.

nu står jeg alene med et barn.
Samfundet acceptere desværre svigtende fædre....hun kunne jo bare havde fået en abort !!
Det er nemt, at sige at man bare skal få barnet... det jo ikke os, der stå med konsekvensen, hvis han vælger at gå.
Hvis samfundet ikke accepterede svigt, så ville tingene se anderledes ud.

- Hvorfor tror han, det er en mulighed han har nu? Det barn er altså undfanget, så ham må gå igang med klargøringen.
- Jeg har måske lidt svært ved ud af dit indlæg at se, hvad han skal være "klar" med. Han lever som en voksen i et ægteskabslignenden forhold, men det er måske ansvar han har det svært med? Tjaa, så får han det lidt halvhårdt indtil han får det lært.

samfundet kan da ikke gøre noget ved svigtende fædre......

... i form af straf... økonomisk el. lign

Hvordan vil du dog administrere det, og hvem skal bestemme om det er et svigt der foregår???? Din ide kan på ingen måde lade sig gøre i den virkelige verden....

Hvis den ene af jer ikke har lyst, er det en for meget og jeg mener ikke du skal have barnet. Hvad nu hvis du ikke ville, og han gerne ville, har du tænkt på det❓Hele beslutningen ligger jo hos dig, men gør det ikke hvis i ikke er enige. Du kunne ende alene med barnet, faderen smutter og barnet mister forbindelsen til sin far. Gør det ikke.
For 23 år siden blev jeg far til en dejlig dreng. Jeg ville ikke være far, men blev det. Forholdet holdt naturligvis ikke, vi var på din alder (lidt yngre). Da det stoppede var det alt for let for moderen, at droppe mig under påskuddet "du ville jo ikke have ham".
Jeg kæmpede hårdt, men mistede ham til sidst. I dag har jeg ikke set ham i næsten 15 år, og græder indeni hver dag. Vidste jeg, da jeg var på din alder, hvad jeg ved i dag var jeg aldrig blevet far. Gør det ikke mod dig selv og barnet, det er alt for dyrt. Lyt til et godt råd, og held og lykke med det.

hvis ikke man har søgt samvær
eller hvis man ikke overholder en samværsresoulotion.
hvorfor mener du ikke det kan lade sig gøre ?
vil gerne have en uddybet forklaring.
Jeg mener bestemt, at samfundet kunne gøre meget mere for at undgå svigt, mener du ikke ?

jeg forstår, hvor du kommer fra. Men en abort man ikke ønsker skader psyken.
tiderne er forandret med den nye forældre lov i sigte, så har faren til barnet mange rettigheder og "du ville jo ikke have barnet" holder ikke i retten.
At mænd kan smutte er under al kritik og jeg kan ikke forstå, at det ikke er ilde set i samfundet.
Manden er 25 år og burde sgu have lidt hår på brydstet og tage ansvar - hvem kan bruge et skvat til noget ?
vh anonym

Godt råd og godt råd. Nææ, det er det vel ikke, det er bare de kolde kendsgerninger, som jeg mener man skal have med i overvejelserne. Om fister er 25 år eller ej, rokker da ikke ved, at han ikke vil have barnet, vel. Om han er et skvat eller ej, er ikke det debatten drejer sig om, men jeg syntes vi hele tiden skal holde for øje, at han ikke vil have barnet, har jeg forstået. Skulle noget blive bedre af at tvinge ham ?
Masser af fine nye regler, der skulle tilgodese mandens ret til at se barnet, og barnet sin far vil jeg gerne se anvendt i praksis, før jeg tror på de virker.
Tro mig der var mange meget tynde argumenter som tidligere nævnt, der både holdt på amtet og i retten.
Det er da rigtigt, det er et problem med mænd der bare smuter, men igen denne her gut siger nej til faderskabet i god tid. Jeg ville ikke gøre det.
Og til sidst: du kan tro jeg er spændt på, at høre hvor jeg kommer fra........

som mand, når man bare gør det i god tid?
hvad mener du med god tid❓Kvinden er jo gravid.
Men du tror måske at abrot er en mulighed for alle ?
Og hvis du nærlæste og forstod mit indlæg, giver jeg dig ret i at der tidligere ikke skulle gode argumenter til at miste samvær med sit barn.... men gå du ind på familiestyrrelsen og læs...
Desuden kender jeg nu to fædre som har fået forældremyndidgheden i en retsag, sååå der er sket noget inden for det område i de seneste år.
tiderne forandre sig...
vh anonym

Øv, hvor lyder det hårdt. :o(
En ting, jeg ikke forstår, er, når folk siger - "det er jo kvindens beslutning". Ja, det er kvindens, der fysisk bærer det udfødte barn, men det her barn er ligeså meget mandens kreation, som det er kvindens. Hvorfor er hans mening ikke god nok? Der kan jo ske det "uheld", at man bliver gravid og ikke ønsker barnet, men er det reelt ikke en fælles beslutning? Man kan selvfølgelig være på farten og ikke *gide* beskytte sig - så er det ris til egen røv, hvis barnet er uønsket, men i et stabilt forhold, hvor man bruger prævention, kan det jo glippe.
At få abort er ikke det sjoveste i verden. Jeg fik selv en som 18årig. Vi var enige om det, og i samme øjeblik jeg havde snakket med lægen, eller jeg vidste noget mere, ringede jeg til ham og informerede ham. Vi var sammen om at skabe det her.
Det, at det er vores kroppe, der i 9 mdr skal være bolig for fostrene, gør, at vi aldrig kan direkte *tvinges* til at få en unge. Hvis vi absolut ikke vil have børn, er den ikke længere.
Selv hvis jeg havde villet have det barn for snart tre år siden, ville alene det faktum, at han ikke ville have det, fået mig til stærkt at tvivle. Jeg vil ikke have et barn med en mand, der reelt ikke ønsker vores fælles barn. Mit barn fortjener en far, der vil det fuldt ud og vil elske det ubetinget. Jeg ved naturligvis, at der kan ske så meget, man ikke er herre over, men en god start er da at være enige, om man reelt vil være forældre sammen eller ej.
På den anden side, - hvis du virkelig har det så svært med abort (hvilket er fuldt ud forståeligt), må du jo vælge at få barnet, men være forberedt på, at din kæreste muligvis vælger at skride og ikke støtter med andet end en børnecheck. Det er pissehårdt, men sådan er det jo - det har vi jo hørt om MANGE gange før.
Det er hårdt uanset hvad du vælger, men tænk dig godt om. I dag er jeg glad for, at jeg fik en abort, - ikke kun for mig selv, men dengang ville jeg ikke være i stand til at give min unge de bedste vilkår. Mit barn fortjente bedre - fortjente at jeg var mere voksen og afklaret osv osv. Jeg vil give mine børn de absolut bedste vilkår, jeg overhovedet kan, og det er jeg ikke i stand til nu + det faktum at jeg slet ikke er klar til at få børn. Det ville ikke være fair overfor sådan en unge. - but that's me.
Lyt efter og gør, hvad der er rigtigt for jer. Det kan der ingen andre, der kan mærke for jer, hvad er. Det er meget individuelt, hvordan folk har det med sådanne ting, og selvom jeg selv var afklaret, kom der faktisk også en god portion maternal instinct op i mig, og det var dæleme ikke sjovt at få foretaget en abort... men livet er ikke altid sjovt.

det er heller ikke altid barnets tarv at skulle se sin far. Hvem skal holde øje med om samværsresolutionen bliver overholdt??
Hvis moderen bliver sur på faderen, så kan hun meddele statsamtet at han ikke overholder resolutionen, selvom det ikke passer. Skal man til at have vidner på hvornår man har sit barn. Det er jo fuldstændig hovedløst.

han må da tage konsekvensen af det han laver. Alle ved at det kan glippe med p-piller, så kunne han jo have brugt kondom hvis der er ham så meget imod at få et barn....

Kan glippe med p-piller, så kunne han jo bruge kondom ?????
Den metode kender jeg ikke mange, der anvender.
Derimod er det ikke første gang i historien pigen "glemmer" pillen, det har fyren ikke skyggen af chance for at opdage.
Tænkt situation : Pigens piller glipper, pyt fyren har jo kondom på. Det springer desværre, pyt, pigen bruger også pessar. Desværre sad det forkert, pyt hun har også spiral osv, osv. Den bedste prævention er et glas mælk, hverken før eller efter, men i stedet for sex.

Hvad er der i vejen med dit hoved? Barnet er lavet. Kalder du det "god tid"?
Du ligeledes at hvis du vidste, så ville du ikke have været far!! Hvem kan bruge den indstilling til noget? Og til hvad? At man aldrig skal blive far? Godt så, men så må I jo finde jer i en plads som donorer og intet andet.
Hun har da udelukkende brugt din modstand mod barnet som et påskud. Der er helt andre årsager til hun smed dig ud - også! Så jeg synes du skulle holde dine gode råd for dig selv. Mænd som dig har vi nok af. Efter min mening alt for mange.

så godt at du kender noget til deres prævention? Du er nok en af de der ignoranter, der stadig tror på at den eneste mulighed er at glemme pillerne, men sådan er p-piller ikke længere og I bliver fandeme ved med at tyde de unge mænd ørerne fulde af "at sådan er det" og at de bare kan forlange aborter og de behøver ikke tage ansvar for noget som helst ud over knallerten!! I er fandeme dygtige!! Fri mig for "voksne mænds råd" i er en flok gamle idioter.

Du var 18 og levede ikke sammen med faderen vel?
Nu er jeg så spændt på at høre. Blev du sammen med den kæreste?

Det er sgu ikke studenterhuen der gør dem platfodede, de voksne mænd herinde

Jeg havde været sammen med min kæreste i 2 år på det tidspunkt. Nej, vi boede ikke sammen, men vi gik ikke fra hinanden før et år efter pga andre ting. Han var med på hospitalet hele dagen, da jeg fik foretaget abort. Han gjorde mange dumme ting, men lige angående den abort var han eksemplarisk - tog fri fra uni og var ved mig under det hele.

men vi mestrer dog en vigtig diciplin, nemlig at trække den rigtige røv til os, så vi ikke ender i den slags flæberi.

Du er da rigtig oppe at køre, søster. Fanden til viden du har om mig. Du ander ikke en skid om, hvorfor det ægteskab røg en tur. Du tror en hel masse, men ved ikke en døjt.
Det her startede som en debat, og du skal f...me ikke fortælle mig om, hvilke råd jeg skal holde for mig selv. Din slags tomhjernede høns, er der rigeligt af, kælling !

er der da aligevel nogle stykker herinde der flæber over: jamen hun sagde at hun brugte p-piller.............Grow up, og tag selv et ansvar

man skal under ingen omstændighedder gører noget hvis ikke man vil have abort min veninde fik en og hun var dybt ullykkelig.
jeg er 22 og jeg og min kæreste prøver at få barn jeg glæder mig vildt, så du skal gører hvad du føler inderst inde, selvom man skal være enige men det er altså ikke bare lige at få en abort der er mange spekulationer og hvis man har taget beslutningen om abort kan man springe fra i sidste øjeblik, han skal nok blive klar tror når først den kommer blir han vildt lykkelig tror måske bare han tænker på om det er for tidligt men der er da mange der får børn i en ung alder og jeg er sikker på det nok skal gå....
håber i klarer den sammen snak sammen om det
hilsen mig

Har ikk så meget andet at sige..
Venligst Klaus

Kan vel aldrig blive dit problem? Og i hvert fald ikke årsag til om du skal have børn eller ej. Hvis det går dig så meget på hvad andre kan i den retning eller ej, så kan du jo vælge at bortadoptere.
En ting du kan være stensikker på er, at hvis du pådutter din kæreste et barn han ikke vil have - så går der ikke lang tid før du er enlig mor. Der er intet forhold der bliver rosenrødt af at der dumper et uønsket barn ind i familien.
Er du klar til at være enlig mor?

kunne du ikke tænke dig den gestus at give folk respons :-) ?
vh anonym

Han vil ikke have barnet, og det er også at tage ansvar.
Men i følge din forkvaklede filosofi, har han intet at skulle have sagt.
Kvinden kan forvalte efter forgodtbefindende.
Der burde være en lov om, at hvis mænd inden fødslen skriftligt frasagde sig al ret til barnet, kunne de også frasige sig alle forpligtelser. Det ville i den grad stoppe mange unge og/eller bare meget dumme kvinder i at blive gravide, blot fordi det har de lige lyst til.

Indtil da er det kun et foster.
Når det kan klare sig selv uden for livmoderen - da har det rettigheder. Indtil da bestemmer (desværre kun) moderen.

Har hun ret til at droppe pillerne og blive gravid, sætter et barn verden som er uønsket af faren?
Bare fordi hun kan?
Jeg håber snart der bliver lavet en lov, så INGEN kvinde kan tvinge en mand til børn, bare fordi det er hende der bestemmer om hun vil være gravid eller ej.
Alternativt skal der laves en lov, så ingen kvinde kan frasige sig graviditet, hvis manden ønsker et barn.

tænkt dig skal ske med de fædre som planlægger barn med en kvinde og så smutter ?
Ingenting ?
tænkte det nok !!
jeg ved ikke, hvilken kvinde der kvitter p-pillerne bag mandens ryg.. har aldrig mødt en eneste. Men jeg har mødt mænd, som påstod at de blev brugt som doner...som viste sig var løgn for at retfærdiggøre at de skred.
vh anden anonym

forstil dig at man planlægger en familie og lige før fødslen har man ret til at skrive en erklæring, at han ikke gidder..
Hvor ligger kvindens fravalg❓... nå, fordi det så er hende der bliver garvid, så kan hun stå med flætningerne i postkassen... sådan er det jo allerede ...lige bortset fra at faderen skal betale sølle 1068 kr om måneden han kan trække en del af fra i skat...
men barnet kommer til at savne sin fars kærlighed....
imponerende indlæg, du får skrevet...

I har en alder så i ikke kan tillad jer at lade vær. Jeg kan i en vis udstrækning forstå folk på 15 eller yngre, som vælger at få et barn. Jeg vil dog stadig understrege at det er mord. Hvem giver nogen rettigheden til at bestemme hvornår et liv, er et rigtigt liv?

Uønskede graviditeter er altid et frygteligt emne.
Dog skal man også huske at hver graviditet er et mirakel. Inde i din krop bærer du en lille perfekt skabning, der har halvdelen af sine gener fra dig og den anden halvdel fra sin far. Et unikt menneske og allerede ved slutningen af tredje uge har den et lille hjerte, der begynder at slå. (er nok lidt præget af at være jordemoderstuderende)
Det er et barn der er skabt af 2 voksne mennesker i kærlighed.
Jeg vil ikke skrive noget om retten til liv, da jeg helt sikkert er tilhænger af den frie abort.
men jeg tror du allerede er knyttet til det her foster og allerede er blevet "den fortvivlede mor". Jeg tror ikke du vil kunne slå det ihjel uden at gå på kompromis med dig selv og dit inderste ønske – og det må du aldrig gøre. Hverken overfor dig selv eller det foster du bærer.
Det er vigtig at huske på, at netop det barn du bærer nu aldrig vil komme igen, lige nøjagtig denne kombination af jer er unik. Selvom i senere vil vælge at få børn, vil der altid mangle den i valgt af få fjernet.
Jeg er bange for at denne graviditet kan koste jer jeres forhold, også selv om du vælger at få fosteret fjernet. Vil du kunne tilgive ham, at han pressede dig til at slå noget ihjel som du ønsker og som i sammen har skabt i kærlighed?
Du er nødt til at tale med ham og forklare hvordan du har det. Han har trods alt ca. 40 uger til at vokse med opgaven. Jeg tror også det kan være meget abstrakt for ham, han hører jo bare om det. Han mærker det ikke, på samme måde som du gør. Derfor tror jeg han skal have noget tid, til at vænne sig til tanken og i sidste ende vil han glæde sig til jeres barn kommer til verdenen – det har jeg i hvert fald oplevet før
Jeg tror på jer som forældre til det barn du bærer og jeg tror i hvert fald på dig.
Det er i sidste ende dit valg - din krop - og dig og jeres barn der må tage konsekvenserne.

Jeg tror godt, du kan leve med, at du har fået en abort. Jeg kan kun sige af erfaring, at hvis din fyr virkelig ikke vil det barn, er det begyndelsen på enden, hvis du vælger at få det.
Din kæreste har jo lige som du troet, at i var beskyttet, han har heller ikke haft et valg, og er han ikke parat, skal du nok være indstillet på at klare det alene.
Det kom jeg selv til, jeg var 21 som du, og har altid været alene med ham, det klynker jeg ikke over, men hvis du allerede nu kan sige, at du ikke kan klare det uden ham, så er det efter min mening en meget dårlig ide.

psykisk kan hun reagere med had mod ham, fordi han var "skyld" i aborten.
har du lagt mærke til at ingen har fået svar fra muffe❓Det er lidt underligt, at hun ikke deltager i sin egen tråd.
vh anden anonym

hej alle og tak for nogle gode svar og tak til mange af jer for støtten... Jeg er nu 10 uger henne, så det er ved at være for sent til abort, men jeg har også valgt at beholde mit barn... jeg vil ikke kunne leve med at få en abort, ... min kæreste vil stadig ikke have det , han siger jeg ikke skal bestemme hvordan resten af hans liv skal se ud, og det er der måske noget om, men hvis jeg får en abort har han jo også bestemt hvordan mit liv skal se ud... jeg forstår at det er hårdt og at det vil forandre vores liv ,at få et barn.., alle andre støtter mig, familie og venner, undtaget hans familie... han er begyndt at drikke en hel del mere , det er sådan han takler problemer, så det er jeg ked af... jeg ved stadig ikke om han bliver eller går , men håber han vil blive og til sidst blive glad for beslutningen... men jeg vil ikke forvente noget... hvis jeg vælger at få barnet, vil forholdet nok ryge, og hvis jeg vælger abort så ryger det nok alligevel.. det er ret frustrerende....

Du har helt ret i, at begge dele er begyndelsen på enden, men vælger hun aborten, skal hun jo ikke tage vare på et barn, som hun ikke mener, hun kan klare uden faren.
Ja, jeg har lagt mærke til det, hvad det end skal betyde, får det bare den konsekvens, at debatten dør ud - det er måske også meningen

det er godt, at du har din families opbakning.
... han siger, at du ikke skal bestemme, hvordan resten af hans liv skal se ud...
Det vælger han jo helt selv. Men når han har sex burde han vide, at der er risiko for faderskab. Fordi aborten er frigivet giver det altså ikke mænd ret til at mene, at en kvinde bare kan få abort. Abort er ikke et valg for alle - slet ikke for den type piger/kvinder, der ikke kan leve med at få foretaget èn.
Du skal vælge det du kan leve med, så kan du aldrig leve med dit spejlbillede.
Held og lykke... og kæmpe tillykke :-)
vh anden anonym...og dejligt du lige kom frem.. :-)

Tillykke du skal være mor.
Jeg kender dig ikke, men er virkelig glad for at du har besluttet at beholde barnet. Jeg kan virkelig godt følge dine frustrationer, men som før sagt mooon ikke han vokser med opgaven.
Håber du, trods alt, har mulighed for at nyde din graviditet.
Endnu engang tillykke, ret fantastisk at tænke sig, at der inde i din mave befinder sig et lille menneske.
De bedste hilsner herfra holder stadig fast i det jeg skrev i et tidligere indlæg. Du og I skal nok klare det.

tusind tak :-)... jeg er også ret sikker på jeg kan klare den alene hvis det er , kan hvertfald få al den hjælp jeg ønsker af min famlie og venner.... Men det er stadig ikke gået helt op for mig endnu aat jeg skal være mor og at jeg bære rundt på et lille menneske inden i mig... men det kommer nok når maven begynder at vokse...

Hvor er det dejligt, du har støtte fra familie og venner. Meeen, mon ikke din kæreste også bløder lidt op når han ser og mærker sit barn vokse inde i sin elskedes krop. Det kan være svært for dig at forholde dig til det, men helt sikkert også ham. Han står på sidelinien og lige nu leger han nok mest af alt Rasmus-modsat.
Jeg er sikker på det nok skal gå godt og om 30uger har du et fantastisk lille menneske i dine arme. Et menneske som du og din kæreste har skabt i kærlighed og skal lære at kende og elske.
Endnu engang tillykke, en graviditet er altså et lille mirakel. Det skal nok blive godt… Håber ikke du har for mange graviditets gener

Endnu engang tillykke, en graviditet er altså et lille mirakel

Behold barnet!
Som du selv siger, hvorfor slå et lille uskyldig barn ihjel, fordi din kæreste ikke lige føler sig klar! vi sidder mange barnløse der drømmer om dette mirakel hver dag, men aldrig får lov, og i andre smider det bare ud.
Kan han ikke klare det er det jo bare synd for ham. Ja det kan godt være han er så dejlig og så perfekt, men nægter han sin egen barn, hvor skøn er han så?
Du kan sagtens klare barnet uden ham, det tror jeg,
men jeg tror slet ikke det kommer så langt.
Når barnet er så stor at han kan mærke det sparke, bliver han elle vild. Og når det er født og han sidder med det, kan han aldrig nogen sinde forstå at han ville have at du skulle have haft abort! Han kommer til at elske det barn!

jeg kan godt forstå du er fortivlet. og det er ikke nogen let beslutning for som du selv skriver er der mange der ikke kan få børn. jeg og min man er barnløs og man er lige så fortivlet når man ikke kan få børn og for alt i verden gerne vil...jeg ville tage imod dit barn på stedet...så jeg vil sige til dig at du skal tænke dig godt om inden du beslutter dig for abort, det er en svær beslutning og du vil tænke på det resten af livet...
mvh. Frida F