Har despert brug for jeres råd.

Jeg ved ikke hvad der er galt med mig, har efterhånden hørt så meget om min person og holdninger de ikke er normale. Jeg føler bare ikke selv, at det passer på min person.
For at gøre en lang historie kort, så har jeg en helt fantastisk datter på 7 år, fra et tidligere forhold, og en helt fantastisk dreng på lidt over et år. Bor sammen med faderen til den yngste. Forholdet mellen mig og faderen gik i stykker i graviditeten, og det endte med jeg og min datter måtte flytte. Vi flyttede tilbage til jylland, hvor jeg oprindeligt kommer fra. Vi fil igen en rigtig glad og tryg tilværelse.
Men efter jeg fødte min søn, fik faderen som er fra sjælland, igen en rigtig stor interesse i mig og børnene. Vi havde helt fantastiske oplevelser sammen igen og talte mange gange i tlf om dagen. Vi indledte igen et forhold, hvor vi havde det helt fantastisk og var begge nyforelskede. Han lovede os guld og grønne skove, og lovede at han havde lært af sine fejl.
Vi flyttede så over til ham igen for lidt over 3 måneder siden. Og vores forhold har igen ændret sig til at være meget usikkert.
Han har meget svært ved at være fælles om noget og føler sig meget låst, idet han er vantil kun at have sig selv at tage sig af. Han er ikke særlig meget hjemme, og når han er drejer tingene sig mest om pceren og tvet. Og tingene skal være som han vil.
Vi var til et bryllup i weekenden, hvor der var en der kom til at tale over sig, jeg nåede at få af vide, at min kæreste, havde siddet og hygget sig med en fremmede kvinde i byen som havde siddet ovenpå ham en dag, mens naive jeg jylland var igang med at pakke til at flytte over til ham. Men nåede ikke at høre mere om det, da min kæreste afbrød ham. Derefter blev personen mundlam, og min kæreste nægtede efterfølgende alt. Og tror ikke jeg har fået sandheden helt endnu.

Jeg blev dybt rystet, dette troede jeg virkelig ikke om ham. Han har altid været glad for at gå i byen, men troede ikke at han kunne gøre sådan. Det er dog ikke første gang han har gjort noget, som jeg har fundet ud af. Han har også var sammen. Han her også
haft en dating profil hvor han søgte efter andre kvindre i alle aldre, vel at mærke mens vi var sammen. men det fik han slettet efter flere løgne, og igen lyver han om dette her, og bliver utrolig vred når jeg spørger til det.Han siger at det ikke gentager sig, at svigte mig igen, men det er jo sket før, og jeg er meget skeptisk nu. Specielt pga den måde han reagere på, han bliver utrolig vred på mig, virker ligegyldig om jeg vil blive eller ej. Han siger også, at hvis det var ham der blev udsat for det han har budt mig, så var han skredet. Dernæst siger han at jeg ikke får lov til at tage vores søn med, hvis jeg flytter. Det gør mig meget bange. Jeg elsker mine børn overalt i verden, og har altid og vil altid være der for dem. Hvilket han også ved. Jegvar alene med vores søn i over ni måneder og har boet sammen med ham i tre.
HVAD SKAL JEG OG GØRE???? HJÆLP
Det skal siges at vi ikke har noget nætværk at tage hen til.
Et eller andet sted elsker jeg ham jo, men føler han holder mig for nar. Er det mig der overreagere? kan jeg stole på ham? Han selv siger at nu kan jeg, men det sagde han jo også sidst. Den måde han reagere på når jeg har spurt til det fra startn har været meget aggresivt og bebrejdene imod mig.
Jeg er i syv sind😖

Jamen dog, sikke en redelighed!
Det første jeg studsede over var hvor tit du bruger ordet "fantastisk".
Måske er det tegn på at du er lidt urealistisk i dit billede på virkeligheden?
Det næste jeg tænkte var: "Sikke da en sød kvinde, hvor er hendes bagland?"
Jeg ønsker virkelig for dig, at du har nogen, der kan hjælpe dig med at holde fast i dine værdier.
I mine ører lyder han som en "ommer".
Med hensyn til dine børn, så kan han ikke lige pludselig snuppe dem.
Jeg vil da godt melde mig som et muligt netværk...
Venlig hilsen P&C

- nogle tror de kan fortsætte som singler hele livet og uanset hvem de påtager sig ansvar for, så er det dem umuligt at leve op til det. Hans trusel om at tage jeres søn fra dig er tomme. Han ville ikke overleve en uge, som enlig far - og han ved det, men han ved også, hvad der er vigtigt for dig.
- Jeg har en grum fornemmelse af, at jeg har truffet dig herinde før. (?)
- At der sidder fremmede damer på hans skød er det mindste problem, du får med ham der. Dit største problem bliver din hverdag med en tyran i "voksen hjemmeboende søn" udgaven.
- Rejs fra ham og lev alene med dine børn, eller find en voksen mand, du kan indgå i et lgeværdigt partnerskab med om at have en familie.

- Der er IKKE noget som helst "i vejen" med dig. Du er udsat for manipulation og hvis du ikke forhaler, så ender du med ikke at vide, hvad der er op og ned på dig selv. Tro ikke dem der siger, du er gal på den.

jeg har virkelig ondt med dig. Hvad nytter det, når han er i så o så fantastisk i et stykke tid, bare for at behandle dig fuldstændig respektløs bagefter ???
Han har ingen chance for at tage jeres søn fra dig, han bluffer fordi han ved at det rammer dig hårdest.
En der har andre damer siddende på skøde i stedet for at hjælpe dig med at pakke er ikke en skid værd.
Du lyder som en sød pige, der findes med sikkerhed en fyr der vil elske og respektere dig og dine børn. HAN er bare en fuser.
Du er ikke galt endnu, men hvis du giver ham lov til at blive ved med at manipulere dig, så bliver du det nok en dag.
Held og lykke

Du skal for dine børns og din egen skyld se at komme væk derfra. Idioten (undskyld udtrykket) er jo godt igang med at ødelægge dine børn mor.
Han kan ikke tage dine børn fra dig!!
Find ud af hvor DU gerne vil bo, og få lejlighedstilbud fra boligforeninger sendt til din familierådgiver på kommunen, de er altid villig til at hjælpe. De kan også hjælpe med indskud, hvis det er helt galt.
Du skal ikke stole på manden, han har jo allerede bevist, at han ikke er til at stole på.
gå til statsamtet i samme sekund du har fået at vide, hvornår du kan flytte ind i din nye bolig, og fortæl dem hvordan landet ligger ... det kan være at du kan enten helt undgå at han får samvær eller idet mindste overvåget samvær.
Lyder jeg hård?? så er det nok fordi jeg har været igennem noget ligende, og jeg ved, at man kan komme ud på den anden side og blive nærmest lykkelig. Indrømmet jeg kæmper stadig med efterveerne af det, men har idag et rimeligt godt liv og en dejlig ny kæreste, som jeg KAN stole på.
Jeg vil gerne melde mig under din fane og støtte dig i din videre færd.
Hilsen Rina

Men helt ærligt - hvordan kan du, når han før snydt og bedraget dig, finde på at flytte tilbage til ham igen ?
Du skriver JEG, JEG, JEG, VI, OS !
Hvad med dine BØRN ?????
De er kastebold, og bliver flyttet frem og tilbage - og nu overvejer du igen om du skal flytte.
Stakkels unger, de bliver snot forvirret - og har en mor som er ked af det !
Tag og vis du er voksen og fornuftig, det er du nødt til at være for dine ungers skyld !
Han er ikke så interesseret i dig at han kan holde sig fra andre kvinder - det var han ikke i jeres første forhold, og det er han heller ikke nu !
Han lyver, og han svigter dig og jeres børn, og du svigter dig selv og jeres børn.
Flyt EN gang for alle, og få så en god stabil tilværelse sammen med dine unger, så de bliver trygge og glade, og får en mor, der er glad og har overskud !
Din mand får ikke hans dreng, bare rolig !
Kom videre - held og lykke, jeg ønsker dig en masse rå styrke :)
Ayla