har intet valg. er det skæbne sÅ?

jeg er en ung pige, der lever i et mærkeligt tilstand..
jeg er ikke dansker, men lever blandt dansker har dog stadig mit kultur hængende på mig. jeg har aldrig haft kærester før, selvom jeg ser rimelig god ud og har en tiltrækkende personlighed. mange har været interesseret i mig og jeg var i mange tilfælder ked af at afviser dem. min kultur er ikke så glad for danske-kærester og derfor afviste jeg alle dansker og grad i evigheder over nogle, da jeg var ret forelsket i dem..
men så er der også dem som er interesseret i mig og som kommer fra samme hjemland som mig, dem skulle jeg også afviser allesammen. de kommer alle sammen fra en dårligere klasse og har en fuldstændig anden levestil... og anden religion. dansker kærester er bedre end dem!!
og idag står jeg her og undrer mig, vil jeg nogensinde oplever glæden? kærligheds glæde mener jeg.. er jeg dømt til at afviser, selvom jeg personlig er interesseret?
er der en der ude som er GOD NOK IFØLGE MIN KULTUR??
eller skal jeg acceptere tanken om at være singel for evig... det gøre det endnu sværer at jeg er ifølge mine venner sød og smuk.. afviser flere og ender med virkelig dårlig samvittighed... auha..
men hvis jeg ikke afviser vil min familie og alle dem fra min hjemmeland ikke kendes ved mig. jeg vil ikke bringe dem skam, men jeg vil også føler mig som et menneske!
jeg bliver snart for gammel. eller det er jo allerede nu.. jeg er snart 24 og har stadig ikke noget valg.

det er ren hjernevaskning det du har fået banket i hovedet... har overhovedet ingen forståelse for den slags.. de ting gør folk ulykkelige og dig med..
hvorfor tror i på sådan en gang shit? jeg synes det er forfærdeligt at nogen skal lide under at andre synes tingene skal være sådan..
for det er jo en eller anden der har sat sig ned og sagt nej nej vi skal ikke have blandet racer her... så vil de blive afvist af alt og alle...
vi lever i et samfund som er så moderne nu at sådanne ting ikke burde eksistere mere... synes det er forfærdeligt at nogen skal bestemme over andres liv...
jeg kan ikke hjælpe dig med dit spørgsmål da jeg ikke har nogen sympati med sådan en ja undskyld mit sprog men sådan en gang lort... folk lider under den slags ting og ikke mindst dig...
jeg har ondt af dig...
hilsen en pige som synes at de fleste regilioner er forfærdelige...

Men der er mange, der anvender det på en forfærdelig måde.
Jeg vil medgive dig, er der i visse religioner findes forbud, som er fuldkommen tåbelige. Som ikke hører moderne tider til. Ja, de har vel også været åndsvage i fordums tid.
Men der findes også mange gode ting i religionen, som har hjulpet mange mennesker til et bedre liv, ja sågar fået dem til at overleve en frygtelig sygdom eller gevaldig krise.
Så så sort-hvid kan man ikke opstille tingene.

Jeg forstaar VIRKELIG din situation. Jeg havde en kaereste fra en anden kultur og med en anden religion og vi var sammen og elskede hinanden meget meget hoejt i mange aar. Men ligemeget hvad, ville hans familie ikke acceptere mig. De var flintrende ligeglade med min personlighed, min opfoersel, min tankegang, men blot det at jeg var dansker, diskvalificerede mig i deres oejne. Tilsidst opgav vi kampen fordi vi begge havde mistet modet og ikke kunne klare mere. Han har nu bitterligt fortrudt og det vil ogsaa altid goere ondt paa mig for kaerligheden er jo aldrig forsvundet, men jeg vil i det mindste glaede mig over at jeg nu har en svigerfamilie som elsker mig.
Han blev forlovet med en pige som familien valgte og alle var glade, indtil de opdagede at HUN var alt de de havde vaeret bange for at jeg var. Hun loej og havde andre fyre og tilsidst blev forlovelsen afbrudt. NU forstaar hans familie at de begik en fejl, men nu er det for sent, for jeg har fundet en kaereste som lader mig vaere nummer 1. Ikke nummer chock i raekken EFTER familie, venner, bekendte, arbejde osv. (for man skal jo vaere hoeflig og ALDRIG sige nej til andre, men det kan man saa godt til sin kaereste/kone)
Man vaelger ikke bare saadan lige sin familie og alt hvad man kender fra, men hvis jeg skal give et raad, er det uden tvivl, at foelge dit hjerte. Din familie lever ikke evigt og DIT liv handler i hoej grad om det liv DU skal leve med den familie du selv stifter. Du kan sikkert godt finde en fyr som vil foelge din kultur og du lever jo ogsaa med dansk kultur paa mange maader og saadan er det bedst at "moedes paa midten".
Jeg forstaar VIRKELIG dine tanker omkring det, for jeg kender din verden indefra. Men hvis din familie vil skamme sig over at deres datter skal vaere lykkelig, saa skal DE SKAMME sig noget saa grusomt!
Soerg for at faa den mand DU vil have for ellers vil du HELT SIKKERT fortryde det og saa kan du ende med at graede hver eneste dag over hvad du gaar glip af!
Du HAR et valg, soede!!! - det bliver uden tvivl et af livets svaereste!

Kære dig
Du bor i Danmark hvor det ikke er tilladt at behandle hverken sine børn-familie-venner så dårligt at de føler sig PRESSET til at være en anden end de rent faktisk er. Dit valg synes at stå mellem din familie og din personlige lykke. Hvis du har en uddannelse og mener at du kan klare dig selv økonomisk-uden din families hjælp--så blæs på hvad de tænker om dig og en kommende kæreste. Vælg med dit hjerte--men vær sikker på at han ELSKER dig og vil dig 100% Når I engang i fremtiden er gift og har fået børn, så accepterer din familie dig som den du er. Her og nu vil de prøve at hindre dig i "forkerte" valg. Tænk på om dine børn skal leve under deres normer. Vælg en mand du elsker og som også kan give dig tryghed-ligegyldig hvad farve eller land han kommer fra.Kun du kan bryde dine egne lænker.
Held og Lykke min ven

Hørt søde dig! Jeg kan godt forstå, hvordan du har det. Og ja der findes også flere type som dig herude. Og en af dem er mig. Jeg har nøjagtigt det samme. MEN tænker lige nu på om det er manden der kan give dig alt det kærligheden som du har længst ventet på eller det er din familien som du har opvokset sammen med. Kære søde, du skal ikke være ked af det eller hvad nu det er. Det er ikke dit skæbne. Jeg vil sige dit valg. Jeg vælger familien da de kan ikke forlade mig som mændene gøre. Se foran dig og specielt på, hvordan andre lever. Er de lykkeligt? Næ ikke dem allesammen. Vestlige og Østlige verden - ingen af dem er lang bedre end hvad nu det er. Hvis du vil leve et lykkeligt liv så synes jeg at du skal lade det kommer som det er. Lader være med at stræbe efter det ener og det andet. Du vil risikere at blive knust til sidst, hvis manden går fra dig m.m. Du er snart 24 år og du kan ikke tænke. Jeg synes du skal tænke dig over tingene. Livet er både hårdt og svært. Man ved ikke, hvornår man mister hvad og hvad
Hilsen den opture pige [s]

Lyt til dit hjerte og du vil finde vejen [l]