Har man et personligt valg?

Det her er tungt for mig at skrive om. Derfor har jeg ladet det ligge meget længe. Og hvis der kommer 0 svar til det, bliver det nok mit sidste indlæg her på "religion og livssyn". Fordi det er noget der betyder meget for mig.
Men jeg vil spørge om der er nogen af jer der har det sådan, at når I sidder og kigger på jeres familie - at I så tænker: de bliver slået ihjel? De kommer til at dø inden længe fordi jeg har fejlet! At det hele kan være fuldstændigt ligegyldigt!
Når jeg sidder og snakker med mine børn tænker jeg tit at de bliver slået ihjel. Så hvad skal man være her for? Men så skubber jeg det væk, fordi det er for tungt. Desværre kommer tankerne tit.
Nu har det været så meget fremme, at kristendommen er et personligt valg og at man bare kan vælge den til. For nogen tror jeg også, at den er. Jeg synes at man ser, at mange har nemt ved den og ikke skal kæmpe de store kampe. Men for mit vedkommende synes jeg ikke den har været et personligt valg. Jeg har slåsset for at få troen til mig - (vil ikke fortælle hvor mange år) - men det hele forbliver blot bogstaver i en bog - og med det mener jeg - at det ikke kan blive "levende", sådan som nogen fortæller om. Og uanset hvor meget jeg prøver, bliver alt hvad jeg læser til en fordømmelse. Sådan har det været i rigtig mange år. Er der nogen af jer der har prøvet noget lignende?
Så er der også ting i det Gamle Testamente jeg simpelt hen ikke kan forstå, men det er først for nylig, jeg har læst om det. Men det er da en grim ting at sidde alene med det - og man ved, at man aldrig får svar på det. Men jeg kan ikke få tingene til at harmonere, så jeg har nok givet mere eller mindre op.
Ja, det her var bare en lille bid af, hvordan jeg går rundt og har det.
Hilsen
solsystem

"If life seems jolly rotten, there is something you forgotten..."

Vi skal alle dø, men vi kan vælge at leve mens at vi er her. Glæde os over de gode ting vi har, især mens at vi har dem. Glæd dig over dine børn. Vær stolt af dem og lad dem vide det. Deres tid kommer som den kommer til os alle.
Meningen er ikke givet nogle på forhånd. Meningen med DIT virke er dit at definere...og giv det så hvad du har i dig, når du har bestemt dig. Vi lever i en verdensdel, hvor dette er muligt.
Jeg har aldrig betragtet Prædikerens Bog som en mørk bog. Snarere et opgør med tanken om opnåelse af "evigt liv" gennem ens værk, hvor at opfordringen istedet lyder at man skal leve sit liv mens man har det; mens at man husker sin Skaber.
Så hvor er fordømmelsen? Snarere, at man glæder sig over det liv man har og som er omkring en. Det er den gave vi har fået.
Kampe kommer, men det er ikke det samme som fordømmelse. Det er bare kampe der må tages.

Lige en femøre fra mig. Nu vil jeg så selv prøve at bruge ordene her. Det skam nemlig ledt nok at sige, men... 😉

mvh
Billen76

Jeg kan sagtens følge dig. Selvom jeg ikke har været lige der, hvor du er ved jeg, hvad du mener.
Jeg ringer til dig senere, syntes der er så meget at sige til det men jeg skal afsted på kursus nu. Men vi tales ved.
Kæmpe knuzzer til dig
Manjana

Kære Solsystem, livet er en kamp, altid og for ever, og der er ingen nemme vejen igennem, MEN den angst du oplever om dine børn kan du gøre noget ved, den Kamp kan du tage og vinder med sukses.
Angst er en retning i livet, en vej du vælger, en kamp du på forhånd bestemmer, og det er noget du kan påvirke.
Man kan bestemt ikke fortælle hvordan andre skal leve deres liv fordi vi alle er så forskelligt, men mit livs motto, og min lede tråd i livet er at alle valg jeg træffer skal være et valg i frihed, med alle de ansvar som medfølger denne valg.
Personligt valger jeg at gå imod strømmen 🙂
Held og lykke
Klaus

"Men jeg vil spørge om der er nogen af jer der har det sådan, at når I sidder og kigger på jeres familie - at I så tænker: de bliver slået ihjel? De kommer til at dø inden længe fordi jeg har fejlet! At det hele kan være fuldstændigt ligegyldigt!"
Det var dog en uhyggelig måde at have det på. Gud er kærlighed, ikke had, og ingen bliver slået ihjel pga dig. Jeg tror vi har meget forskellige måder at læse evangeliet på.
Måske ville det være en ide, hvis du viste nogle få af de citater du går og ruger over - og fortæller lidt om, hvad du mener citaterne betyder. Det kan jo være andre debattører læser stederne med andre øjne, som måske kan inspirere og udfordre dig lidt?

Jehovas vitner tilbyr gratis bibelkurs, etter et bibelkurs må du foreta et valg om du vil bli et vitne for Jehova Gud, og så må du kjempe en hard kamp for troen, Judas 3. Og som vi vet så må vi holde ut til enden for å bli frelst, Matteus 24:13

"...bli et vitne for Jehova Gud" - Kristne er vidner for Kristus, i hvem Gud har vist sin kærlighed og nåde. Kæmpe en hård kamp for troen❓Alt er dig tilgivet i og ved Jesus Kristus, og når du griber dette, vil Helligånden gå i forbøn, så at Åndens frugter bliver synlige i dit liv (Gal.5),

Venlig hilsen Dirk [s]

at jeg véd, at jeg ikke véd noget om, hvad der sker bagefter. Jeg har ikke på fornemmelsen, at der ligger død og dom og lurer, hvis jeg træffer et *forkert* valg angående religion. Ifølge dén tankegang er vi da mange, der får nogen over nakken grundet fravalg af religion, forkert valg af gud osv. Hvad nu hvis allah er den sande gud, og de kristne har misforstået noget? Så ville der ryge ret mange mennesker på dén konto, ikke? Alle kristne, atheister, jehovas vidner, hinduer. Listen vil være lang. Hvad nu hvis Vishnu er den sande gud? Så ryger alle muslimerne samme vej, ikke? Jeg tror altså ikke, at det hænger sådan sammen. Det er jo ikke rimeligt at forlange at mennesker af sig selv kan finde ud af at *vælge korrekt gud*, da vi alle er farvet af dén kultur, vi er vokset op i. En fornuftig gud burde kunne forstå dette.
Jeg er overbevist om, at jeg vælger fornuftigt, og jeg vil opdrage mine egne unger til at tænke selvstændigt og selv vælge, hvad de ønsker at have som livsanskuelse. Så kan det ikke gå helt galt. Idet jeg ikke er kristen véd jeg ikke, om det giver mening for dig, men jeg håber det.

MalteFnalte

words and music by Eric Idle
Some things in life are bad
They can really make you mad
Other things just make you swear and curse.
When you're chewing on life's gristle
Don't grumble, give a whistle
And this'll help things turn out for the best...
And...always look on the bright side of life...
Always look on the light side of life...
If life seems jolly rotten
There's something you've forgotten
And that's to laugh and smile and dance and sing.
When you're feeling in the dumps
Don't be silly chumps
Just purse your lips and whistle - that's the thing.
And...always look on the bright side of life...
Always look on the light side of life...
For life is quite absurd
And death's the final word
You must always face the curtain with a bow.
Forget about your sin - give the audience a grin
Enjoy it - it's your last chance anyhow.
So always look on the bright side of death
Just before you draw your terminal breath
Life's a piece of shit
When you look at it
Life's a laugh and death's a joke, it's true.
You'll see it's all a show
Keep 'em laughing as you go
Just remember that the last laugh is on you.
And always look on the bright side of life...
Always look on the right side of life...
(Come on guys, cheer up!)
Always look on the bright side of life...
Always look on the bright side of life...
(Worse things happen at sea, you know.)
Always look on the bright side of life...
(I mean - what have you got to lose?)
(You know, you come from nothing - you're going back to nothing.
What have you lost? Nothing!)
Always look on the right side of life...
http://www.youtube.com/watch?v=WlBiLNN1NhQ

Gud er kærlighed, og jeg kan ikke sige at jeg kan følge dine tanker helt i denne forbindelse.
Jeg tror du ser lidt forkert på det, intet er ligegyldigt.
Selvom vi kan have svært ved at se det, så er der en mening og du skal snarere glæder dig i nuet over din familie og lade være med at gå og tænke på noget som forhåbentlig er langt ude i fremtiden.
Fakta er at livet får ende engang, og alt afhængigt af hvad vi tror eller ikke tror, må vi leve med udsigterne.
Men hvorfor gå og spekulere sig tosset over den slags.
Vi er her nu, vi er så ufatteligt heldige at vi er blevet givet liv her på jorden og det er der en grund til, og det er ikke at vi skal gå og tænke på den dag det er slut.

Hvis jeg må smide en lille del af en sang af Superchick - We Live
There's a man who waits for the tests to
See if the cancer had spread yet
And now he asks why did i wait to live til it was time to die
If i could have the time back, how i'd live
Life is such a gift
So how does the story end?
Well, this is your story and it all depends
So don't let it become true
Get out and do what we were meant to do
We live, we love, we forgive and never give up
Cuz the days we are given are gifts from above
And today we remember to live and to love
We live, we love, we forgive and never give up
Cuz the days we are given are gifts from above
And today we remember to live and to love
Her link til hele sangen
http://www.youtube.com/watch?v=mCxZvD_wZ6I
mvh multani

hvor er det ulækkert at se denne form for reklame i forbindelse med en ganske alvorlig diskussion, det er jo tydeligt at det bare handler om at lokke et menneske i svækket tilstand.
mvh multani

Du skriver altid godt og jeg læser næsten alle dine indlæg. Også tak for dette til mig.
Du skriver at vi alle skal dø. Og det er fuldstændigt rigtigt. Men der er bare forskel på at dø....og så at blive slået ihjel af Gud selv/straffet.
Det første efterlader et vist håb og er "naturligt" - det sidste er uden håb og forbundet med frygt!
Jeg ved ikke længere hvad mit virke er, for jeg synes alt er meningsløst i øjeblikket. Men det er også kun sådan, fordi jeg føler/ stort set altid har følt, jeg ikke er god nok/ kan leve op til kristendommen (heller ikke som jv'er). Og det er svært hvis man tror - og ikke kan/vil slippe troen.
Prædikerens bog kender jeg faktisk ikke. Jeg har aldrig læst Bibelen fra ende til anden - kun udpluk, og jeg synes Gamle testamente er tungt at læse. Og så er der dele af Gamle testamente jeg overhovedet ikke forstår. Der er meget af det der er barsk læsning.
Men tak for svaret. Og undskyld mit sene svar.
Mange hilsner
solsystem

Tusind tak for svaret. Jeg elsker at læse det du skriver. Man bliver altid i godt humør af at læse et indlæg fra dig, fordi det skinner igennem, at du selv er i godt humør. [s]🙂
Jeg er ikke helt enig i, at angst er noget man selv vælger. Selvfølgelig kan man arbejde med den, men der er visse ydre omstændigheder man ikke kan gøre noget ved/ ændre på - og som påvirker folks skæbner/liv. Angst kommer jo ikke altid indefra.
Det jeg mest tænkte på i forhold til min trådstart var, om kristendommen er et personligt valg? For det mener jeg ikke altid det er: hvis man som menneske ikke mener man kan leve op til de ting der kræves for at være kristen, så er det jo ikke et personligt valg. Man kan ikke gøre for, at man er den man er. Man kan kun konstatere at sådan er man. Det er bare svært, hvis det skal fordømmes. Det er det, jeg mener.
Mange hilsner
solsystem

Jeg er glad for at få et svar fra dig. 🙂 Jeg kan huske at du engang skrev et rigtigt godt svar til mig for længe siden....og jeg fik aldrig svaret på det. Det er jeg faktisk lidt ked af.
Det var slet ikke noget dårligt digt på en sang, du lagde ind her. Den var faktisk meget relevant i den her sammenhæng.
Og det er da rigtigt som du skriver: hvorfor gå og spekulere?
Men hvis det, man spekulerer over nu betyder meget for en, så er det altså svært at slippe. Jeg har faktisk brugt det meste af mit liv på at søge Gud, så det kan jeg ikke bare slippe. Og det vil jeg ikke slippe. Men jeg synes bare det er svært at tro. Jeg ville ønske jeg havde det som dig, hvor det er let, naturligt og smertefrit.
Mange hilsner
solsystem

Det var et dejligt konkret svar, du skrev. Og jo, det gav da bestemt mening.
Du er inde på noget, som jeg selv har gået og grublet lidt over engang imellem: at man kan undre sig over, hvorfor det, at have "den rette tro" skal være afhængig af den rette geografi eller kultur. Men Jesus siger jo selv: at stien er smal og at de færreste finder den. Så der ER altså noget om det - at ikke alle veje fører til Gud (hvis man altså tror på Gud). Men hvorfor Bibelen siger, at det er sådan, skal jeg ikke kunne sige.
Men selvom dit udgangspunkt er et helt andet end mit, forstår jeg fuldt ud, hvad du skriver. Og det giver bestemt mening.
Mange hilsner
solsystem

naturligvis svært, selv for den mest inkarnerede.
Men jeg kan sagtens forstå det at man har svært ved at slippe en bestemt tanke.
Du skal ikke slippe Gud, eller din søgen, bestemt ikke.
Men det er jo vigtigt at du forstår at selvom det der står i det gamle testamente til tider kan se brutalt ud, så kan du også sagtens finde argumenter for at det ikke er det.
Nogle vil sige at døden ikke er noget negativt i Guds optik, de mere hidsige og fanatiske vil sige at det er had og straf vi ser.
Det kan faktisk også være svært at tygge sig igennem Bibelen og at forstå den endnu sværere.
En ting der har hjulpet mig meget er at starte med at læse de passager/evangelier som jeg kender kristendommen for allermest.
Det er ligesom en diktat, du skal igennem de indledende og nemme ord, før sværhedsgraden hæves og du må anstrenge dig endnu mere for ikke at overse/overhøre noget væsentligt.
En god ting synes jeg, er at læse et kvarters tid i Bibelen hver aften, så kommer du igennem den ganske før end du aner, og du hamrer ikke afsted med 120 for at nå at komme det hele igennem.
Som sagt du skal ikke forlade Gud eller din tro, men snarere acceptere at visse ting er vi ikke i stand til at forstå fuldt ud. Det kan være hårdt at nå dertil, men jeg føler mig 100 % overbevist om min tro på Gud, men jeg kan ikke forklare den.
Det er jo også i høj grad det som er i troen, at du er nødt til at TRO på at sådan er det, du må tage et leap of faith og så stole på Gud.
Du må også stole på at Gud ikke sætter dig i en situation du ikke kan klare, når man dertil kan man derefter begynde at give slip på de ting som forekommer os så uforståelige.
Ja nu håber jeg ikke at det lyder som det rene sludder, du er velkommen til at spørge ind, hvis jeg har udtrykt mig kringlet.
mvh multani, cheer up mate

Hej Again
Jamen jeg kan godt finde noget frem, som jeg undrer mig over. Men meget af det har nu allerede været lagt ud her på sol.
Jeg er simpelt hen så træt nu, men lægger lidt af det ud ved første ledige lejlighed.
Jeg vil blive glad for, hvis nogen at debattørerne har mod på at tage det op og fortælle om deres syn på tingene.
Mange hilsner
solsystem

Tak for samtalen i tlf. Det var rigtigt dejligt at snakke med dig.[s][s][s]🙂🙂🙂
Knuz🙂

lige præcis den sang, har jeg nu aldrig rigtigt brudt mig så meget om. Men nu hvor jeg ser den på video, synes jeg egentlig den er meget god.😉

det er faktisk meget konkret og klart.
Tak for det, Multani. 🙂 Også for de trøstende ord. Jeg havde brug for dem.
Jeg tager tråden op igen, når jeg er lidt friskere. Har haft en meget hektisk dag - der er sket nogen ting på hjemmefronten i dag, så det er også derfor det blev så sent inden jeg fik svaret her på sol.
Mange hilsner
solsystem

🙂
Jeg er også rigtig glad for vores snak. 🙂 Håber det hjælper dig. Og vi snakkes ved. 🙂
Håber så meget, at du har fået positive tilbagemeldinger.
Knuzzer
Manjana

Nah, jeg ved ikke hvor godt det er. For det meste er jeg et værre sludrehoved, men det da godt vi kan drage lidt på hinanden her.
Lever vi i frygt for død og straf, mister vi lysten til at leve. Det er aldrig meningen og er ikke af Gud, hvis du spørger mig. Det er JV-guden der spøger.
Sjovt nok (gen)fandt jeg troen en tid efter jeg forlod JV. I starten erklærede jeg mig for agnostiker, da jeg ganske enkelt ikke ville være slave af at SKULLE opfatte tingene på en bestemt dikteret måde - og så fandt jeg forunderligt nok troen igen kort tid efter.
Jeg vovede mig over til den lokale præst og bad om en samtale. Faktisk gjorde jeg det mest, for at overvinde det indre bånd jeg havde mod netop at gøre dette. Man kan ikke sige han "overbeviste" mig, snarere var det en rigtig god oplevelse. Som dag i forhold til den nat, jeg var blevet fortalt af JV besøg hos præsten var...og i forhold til hvordan jeg havde oplevet de ældstes "hjælp". DEN mest opløftende samtale jeg har nogensinde har haft.
Nogle er nok uenige med mig, men kristne tror ikke på en bog. De tror på Jesus Kristus. Man kan måske sige, at bibelen er et vidne om Kristus og ikke en manual. Man er selvfølgeligt nødt til at vide noget, men det er egentligt ikke herigennem troen kommer. Altså at man kan forklare et trossystems lære og studere sig til hvordan man opfører sig ordentligt. Nej, den kommer af at man "kender" Jesus. Man skal "opleve" ham så at sige.
Herefter er man ikke i tvivl om, hvordan Jesus virker i ens liv.
Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan komme svære perioder, modløshed, depressioner eller tilbagevenden af JV-tankerne. De er eksisterende og forsvinder ikke så let. Især frygten for Guds hårde straf hvis man har "taget fejl". Det er en rest af den "programmering" vi har været udsat for. En fokusering på død og straf, pisk og gulerod, til at rette ind på den behagelige og "rigtige" måde at være på.
Et "rigtigt" indført JV, vil se på individualitet og selvstændig stillingtagen som værende stillen sig på den modsatte side af "stridsspørgsmålet". Et "rigtigt" JV vil anskue verdens megen talen om individualitet som værende af Satan, uagtet at det er en kristenfunderet verden vi befinder os i. Et "rigtigt" JV vil anse "tonen", det ydre, udtrykket, repræsentationen, for det vigtigste.
Her vil et overbevist JV tænke på den gru jeg vil opleve ved Harmageddon, når jeg pludselig opdager at jeg tog helt helt fejl. Den vil umiddelbart forsikre dem selv om det sted de selv står. Men den samme gru slavebinder dem selv, idet at de får en følelse af at noget er galt og vil udtrykke det.
Denne gru kan dukke op igen år efter, som en tidligere ryger pludseligt kan få en trang til røg. Især hvis vi ser et JV's pæne opførsel og umiddelbare søde væremåde. Hvordan kan man tale imod den? Dog har jeg kun meget sjældent oplevet at denne opførsel ikke være udsprunget og begrundet i tanken om repræsentation. Angath er et godt eksempel på dette, om man ellers ser det. De fleste har jeg oplevet være præget af regelmæssigt at gå med selvmordstanker. "Jeg er ikke god nok".

Spørgsmålet er ikke hvordan man "skal" være. Kampen er heller ikke imod JV som individer. Vi véd, du og jeg, hvor kraftigt de er bundet af den "åndelige" konstruktion, JV-systemet er og hvor meget den styrer dem. Men for at kunne kaste de mentale konstruktioner af sig, er man nødt til at turde gå i kamp mod konstruktionen der er indlagt i også en selv. Ellers bliver den frygt der er indlagt aldrig brudt og man bliver aldrig afklaret. Man tør knap nok leve i frygten for den straf man føler man står overfor hvis man vover sig ud af busken. Så tankerne om død og straf får en til at søge ind i sig selv og isolere sig nærmest i frygt for at leve.
Det er ikke en kristen påvirkning man har været udsat for. Men hvis du føler dig "forkert" tilpas i situationen, er det bedre at du mentalt giver slip på at "skulle" være kristen. Faktisk kan netop dette "skal" være lige præcist hindringen for dig.
...men jeg tør ikke angive nogen opskrift i denne retning. Det er personligt for enhver.

Nå, nu fik jeg det skrevet. Så kan det være jeg lige kan nå at komme i seng igen og få reddet mig et par timers nattesøvn.
Op med snuden, makker. Du er god nok og du er ikke alene.

mvh
Billen76

Hvor er det bare et godt indlæg. Præcist sådan er det jo. Jeg vil lige fremhæve:
Nogle er nok uenige med mig, men kristne tror ikke på en bog. De tror på Jesus Kristus. Man kan måske sige, at bibelen er et vidne om Kristus og ikke en manual. Man er selvfølgeligt nødt til at vide noget, men det er egentligt ikke herigennem troen kommer. Altså at man kan forklare et trossystems lære og studere sig til hvordan man opfører sig ordentligt. Nej, den kommer af at man "kender" Jesus. Man skal "opleve" ham så at sige.
Herefter er man ikke i tvivl om, hvordan Jesus virker i ens liv.
Det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan komme svære perioder, modløshed, depressioner eller tilbagevenden af JV-tankerne. De er eksisterende og forsvinder ikke så let. Især frygten for Guds hårde straf hvis man har "taget fejl". Det er en rest af den "programmering" vi har været udsat for. En fokusering på død og straf, pisk og gulerod, til at rette ind på den behagelige og "rigtige" måde at være på.

og:
Det er ikke en kristen påvirkning man har været udsat for. Men hvis du føler dig "forkert" tilpas i situationen, er det bedre at du mentalt giver slip på at "skulle" være kristen. Faktisk kan netop dette "skal" være lige præcist hindringen for dig.
...men jeg tør ikke angive nogen opskrift i denne retning. Det er personligt for enhver.

Jeg benyttede udtrykket: Giv slip og lægge det over til Gud. Men du sætter meget bedre ord på end jeg.
Det gør mig så ondt for solsystem, så jeg er simpelthen så glad for det du skriver i dit indlæg.
Mange hilsner
Manjana

for et rigtigt godt indlæg Billen76 - det er så sandt hvad du skriver om troen:
[l]Nej, den kommer af at man "kender" Jesus. Man skal "opleve" ham så at sige.
Herefter er man ikke i tvivl om, hvordan Jesus virker i ens liv.[l]
Citat slut

Jesus siger: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge
byrder, og jeg vil give jer hvile."
God dag til alle herinde [s]

du skriver simpelt hen så godt, så det er en fornøjelse at læse. :-) Og jeg kan nikke genkendende til stort set det hele. Men også tak fordi du delte nogle af dine personlige oplevelser med mig/os allesammen.
Men der er en sætning, du formulerer som jeg godt lige vil hive fat i. Du skriver et sted om jv'er:
"De fleste har jeg oplevet være præget af regelmæssigt at gå med selvmordstanker. "Jeg er ikke god nok"."
Øh..snakker vi virkelig jv'er her? Har du da oplevet, at mange jv'er ikke følte sig gode nok? I så fald er der gået nogle gevaldige ting forbi min næse, som jeg aldrig opfangede mens jeg var jv'er, for jeg troede da, at jeg var den eneste, som ikke følte mig god nok!!!!! Gid jeg dog havde vidst det - så kunne jeg have kastet noget af skyldfølelsen af mig og ikke båret den rundt om min hals som et tungt åg. - Hvis altså det var det, du mente!
Ak, ja, som jv'er talte man jo ikke rigtigt om den slags ting - eller delte sine tvivl med andre jv'er. Det synes jeg er meget nemmere at gøre med andre slags kristne. De er mere åbne om den slags. Man møder heller ikke den samme fordømmelse, hvis man lufter sin tvivl. Det er i hvert fald min oplevelse. Jeg kan også huske jeg blev så imponeret over en hændelse i Apostolsk kirke, jeg havde engang. Præsten sagde: "hvis man synes man har mistet kærligheden til troen, så kan det være man har brug for forbøn, så man kan genvinde den." Det var en utrolig fantastisk opmuntring at høre disse ord, for man følte ikke, man blev efterladt i et sort hul, som ingen kunne gøre noget ved. Og man fik bekræftet, at det ikke er en "unormal" tilstand, som kun dårlige mennesker ender i, fordi de tilhører flokken af geder og ikke får! Forstår du? For havde man læst Vagttårnet i samme nedtrykte sindsstemning, så havde man da først fået "pisken" og været helt fra den. Vagttårnet citerer jo ivrigt skriftsteder der omtaler alt det vi "bør" føle - og gør man så ikke det...ja, så er man altså på den. Der er ingen til at hive en op! Man er fordømt. Man kan kun bede til Gud om at få kærligheden, - og så håbe på at det virker, men andre kan ikke hjælpe en med det. Ikke hvis man er jv'er. Der er i hvert fald en af forskellene.
Forstår du hvad jeg mener?
Jeg har i hvert fald aldrig fået noget af vide, som har taget modet fra mig, blandt de nykristne (Til gengæld har jeg det stadig svært med treenighedslæren, så jeg har nogle ting som gør, at der stadig er barrierer).
Men det er rigtigt rart at høre, du havde en god oplevelse hos præsten, selvom du måtte overvinde dig selv i første omgang. :-) Det var da modigt af dig at gå afsted - for har man tilstrækkelig meget jv'er i sig, vil man jo betragte det som at gå direkte ind i en "dæmonsilo"! 😃
Men det må jeg altså sige: "de andre" kristne er altså bedre til at samle en op menneskeligt, så man får mod på tingene igen. Men jeg får nogle gange tvivl om teologien og det er den største hindring.
Og den med at lære Jesus at kende - det har jeg så ikke oplevet endnu. Men måske har jeg det tilgode. Jeg kan i hvert fald godt lide din formulering: "Man kan måske sige, at bibelen er et vidne om Kristus og ikke en manual". Det var måske også det Jesus gav udtryk for, da han kristiserede farisærerne for at leve efter "overleveringerne" fremfor den bagved-liggende mening: kærligheden. Om Jesus mente mundtlige overleveringer, som lå ud over, hvad der står i Gamle Testamente - det ved jeg ikke. Det er jeg ikke kyndig nok til at vurdere. Men vil da gerne høre hvad du - og andre tænker - i den forbindelse.
Jeg vil sige tak for dit svar. Det var opmuntrende læsning.
Mange hilsner
solsystem

Hvor det varmer at læse om, at du møder kærligheden - med eller uden teologi. Men jeg kom til at tænke på noget:
Det med at kende Gud og kende Jesus - jv'ere kender sjældent Gud og Jesus - de siger selv de har nøjagtig kundskab om dem. Men det er jo to forskellige ting.
Treenighedslæren er i boldgaden "nøjagtig kundskab om". Men du kan godt kende Gud uden denne "nøjagtige kundskab", så lær du blot frejdigt Gud at kende med hjælp fra menigheden - det store spørgsmål er nemlig om du og Gud kender hinanden - ikke om du har nøjagtig kundskab om Gud.

JV er kontrol...så ja. Mange gemmer sig bag en ydre maske og, overfor sig selv, en mental maske, er min oplevelse.
Nu er jeg ikke teolog og vil helst ikke lade dette udvikle sig til en ny forkyndelse, hvis du forstår. Vi kan tale med hinanden om vores oplevelser og den smerte der måtte sidde tilbage, men derfra skaber vi hver vort eget liv...jeg kunne bare ikke lade være her.
Noget var helt skævt, kunne vi mærke, hos JV, så den erfaring kan vi tage med os til at skabe os selv igen. Ja, og måske få et nyt forhold til det at tro. Jeg tror bare, at det værste man kan gøre mod sig selv er at tvinge sig selv og sine tanker en retning, man i virkeligheden ikke føler er rigtig. Så er det bedre at være ærlig overfor sig selv og blive hel.
Mht. troen så mener jeg ikke den kan findes i kundskab ved studeren. Snarere vil man lede og lede, måske opnå stor viden, men troen finder man ikke.

"Gud er kærlighed" skrives der i Johannesbrevene.
JV's forståelse af kærlighed kan opsummeres i denne sætning:
"Kærlighed er funderet i kundskab og principper"
Altså en art "intelligent" kærlighed, hvor at man vil studere sig til at opføre sig kærligt på en "inteligent" måde.
Det er det rene sludder. Hvordan kan man f.eks. elske sit eget barn, hvis kærligheden er betinget af hvordan det opfører sig, hvilke kvaliteter det udviser? Er kærligheden til ens barn en følge af et studie i manualen: "Hvordan man elsker sit barn"?
Kærlighed er ubetinget! Og det er fundamentet.

Mht. udtrykket "Sandhed", som indimellem dukker op, kunne det være interessant at begynde t få folk ud af busken omkring, hvordan de egentligt forstår det begreb. Det er nemlig ikke helt så ligetil. Ikke fordi at det ikke er håndgribeligt. Folk forstår blot forskelligt hvad der ligger i begrebet.
Kristus er "Vejen, Sandheden og Livet", skrives der.
Så hvad er Sandheden? En skriftsamling?
Og skyld, for nu at få det med. At erkende sin egen del, men også tro på man er tilgivet og elsket. Og være fri, når man kan se på andre på samme måde. Hvor er der da plads til fordømmelsen?

Men jeg sludrer som sædvanligt. Der er også meget hykleri og forestilling også med dette. Det er derfor jeg siger troen er personlig.
Slap af. Glæd dig over din familie og det liv du har. Få lidt ro i kroppen. Resten skal nok komme.
🙂 Og nu tager jeg straks på ferie. [s][s][s][s][s]

mvh
Billen76

Som kristen ønsker jeg distancere mig fra talsmænd og kvinder, der domiminere med deres identifikation.
Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve.