Her en en ons historie til jer der keder sig

Stave fejl er gratis 😉 og dem kommer der til at være mange af tror jeg desvære[:*(]
Men vil dele min livs historie med jer så kan i få et insblik i en andens liv.
Jeg blev født i juni 1985 i rumænien og min mor var oprindelig gift med en anden mand ind min far på det tidspunkt, men hun havde forlat ham, til fordel for min far, begge mine forældre drak som noget bundløst men igen det er det jeg var vandt til.Min far fik sig et arbejde i en mine for at kunne forsøge sin fam, men den lå desvære små 100 km væk så det var ikke tit vi så ham. Min mor fik nok af det hele da jeg cirka da jeg var 2 og smuttede uden at sige et ord til nogen om det. Nogen dage efter gik det op for naboerne at min mor var gået og ikke ville vende tilbage denne gang, de var vandt til hun bare smuttede åbenbart.Min far blev kontaktet, via brev, og sage op for så at tage sig af mig.Da jeg så blev 4 motte min far indse at han ikke kunne give mig de rigtige ting i sidste ende så jeg kom hjem og bo hos hans søster. Hun var den rige i fam så hun kunne give mig alt det min far ikke kunne og lidt mere, Men desvære blev hun syg og der var ikke andet udvej for mig ind at komme på børnehjem. [:*(]1½ år var jeg der da jeg så blev adopteret til danmark 12/5 1994. Af en dansk kvinde uden mand. det var fint nok for mig, var vandt til at bo hos forskælige, Men her fik jeg at vide at jeg skulle blive hos hende for altid og hun aldrig ville skaffe sig af med mig igen, og det troede jeg på. Jeg var ikke næm og kunne ikke helt finde ud af felfærs danmark hvor man havde alt og mere til, ind man havde brug for, jeg var vandt til at folk var ligeglade med en man motte tigge sjæle, slås, smile mig til tingene, og her skulle jeg ikke gøre noget. bare passe min skole lave mine læktier og passe mine tider ellers jeg skulle være hjemme. Jeg begøndte at pjekke fra skolen da den ikke rigtig sage mig noget, Og jeg aligevel var for dum til det, så begøndte jeg at gøre det jeg vidste jeg var god til, sjæle fra butikker. Jeg sjal ting for mellem 2000-10000 på en hel skole dag, og jeg soldte det aldrig vider men var så dum at give det til de venner jeg havde med forældre der drak, for de havde aldrig noget selv fordig deres forældre drak det hele op. Så nok mig selv i dem tilbage i rumænien. Jeg blev så taget for det og min mor fik nok, efter 5 år og sendte mig på en instution for man har ikke børnehjem her i dk som hun sage den gang, er blevet kloger siden😉 efter 3 år at have boet der kom jeg hjem til hende igen og skulle bo der til jeg fik noget selv. Det blev desvære kun til 2 md ca så motte jeg flytte ud der fra da vi ikke kunne sammen og var som hund og kat. Jeg fandt et værelse at bo i også møtte jeg min kæreste. Nu er det 7 år siden vi fandt sammen og har nu en søn på 5 år, Og takket være min egen historie så kommer jeg aldrig til at svigte min søn da jeg har kunne se hvad det gør ved en person når den utalige gange er bliver svigtet af dem der burte passe på dem. håber i kan bruge den her lange historie til noget.

Man kan altid lære af andres historie, nede i Israel f. eks, var der mange, der efter et overjordisk held, havde overlevet holocaust, men havde mistet alt, familie, hjem, ikke så meget som et foto tilbage, det var dem, der byggede landet op, og deltog i de første krige, en af dem hed Salamo Arouch, prøv at slå hans navn op på google verden, han var Græsk bokser, og underholdt de øverste SS folk, i lejren, han var ligesom en præmietyr, der blev vædet store summer på vinderen af kampene, da han skulle bokse den første kamp, spurgte han om hvor omgange kampen gik, der blev svaret, at kampen gik, til den ene var bevistløs, og blev sendt på krematoriet, og den anden ville vinde et franskbrød, under disse forhold, overlevede han i 2 år, og var i lejren, da Russerne befriede lejren 27 januar 1945.

Da kan man også høre hvad vi kan være tilfredse med, når man kommer fra kummerlige forhold, der har man kun brug for meget få ting, mad vand kærlighed, og rasten synes jeg bliver for meget, se vi har det tv og se vi har den bil, ja og se jeg har ikke en disse ud over min fam og kærlighed mere har jeg ikke brug for.

det så fint med at leve på lud og koldt vand, og kærlighed, i en 200 år gl. hytte, hvorfor smutter du og din kæreste med jeres søn, så ikke tilbage til rumænien, hvor i kan rende og hygge jer i pløjemarken.?

Overhovedet noget med sagen af gøre? Har din mor ikke lært dig at holde mund når du ikke har noget pænt at sige.😮 spar din tid næste gang og bare lad vær med at svare andres indlæg når du tilsyneladende bare skal komme med dumsmarte spydig kommentare.🙁

Hej adoptiv barn
Jeg ville lige fortælle hvor flot jeg synes at du har klaret dig, med alle de nederlag som du har haft. Det er flot kæmpet og jeg håber at din søn får en stik modsat barndom som dig. Held og lykke til dig og din kærste.
Held og lykke

For dit søde og posetive svar til mig.Personligt tror vores søn vil komme til at klare sig godt, håber at de ting vi giver ham med i rygsekken er nok til at han vil komme til at føle at vi altid har været der for ham også selv om vi nu skulle gå hen og blive skilt som det til tider sker. Så skal han vide vi altid har tid til ham og er der for ham.