Et sensommerdigt/betragtning af verden
Jeg har overført kærlighed til dig og den er på vej med elektronikken der binder vores verden sammen og ude den ville vi være små stakler det til stadighed måtte lære at tælle vores mønter i stedet for at lade en elektronisk dims i overstørrelse gøre dette. I og med vi gør dette bliver vi blindet og lade. da vi ikke kan overleve uden vores daglig fiks af elektronisk input i form af viralreklame og chit chat fra en mindre og mindre verden hvor forskellen på høj og lav bliver mere tydelig og grotesk i det at vi bliver mere og mere ligeglade med andre da vores forældre har lært os at være ligeglade med at der er andre end os selv små(KÆMPE)egoer her iverden derfor er der ikke plads til at gøre en forskel på det store kødmarked i de fjerne dele af verden. Vi prøver at få lidt menneskelighed via tv programmer som robinson og stjerne for en aften hvor andre stakler af menneskelige individer higer efter den anerkendelse som de/vi aldrig fik fra vores forældre og dem omkring os som barn vi lære via disse programmer at endevende vores sjæl for ussel mammon og misforstået higen efter anerkendelse fra vores forældre. Men disse er fuldstændig ligeglade da de er ude og spille golf med deres bankrådgiver og smuldre vores arv op og væk i ligegyldige rejser til fjernøsten hvor de så medvirker til et endnu større hul i ozonlaget og co2 forurening i luften til fælles bedste. PS ozonhul er lig med flottere solbrun det er en gevinst, skide være med kræften den kommer først om føje år