Fuldtids + bonusmor med negativ mand
Jeg ved ikke hvordan jeg skal få startet, men jeg prøver alligevel. Jeg har problemer i hjemmet med min ”mand”
Jeg er syg og går derhjemme, og det er bestemt ikke til min fordel at være det, for det får jeg at høre for hver dag af manden. Han arbejder selv, og går ud af døren kl 6 om morgenen, og kommer hjem igen kl 16 om eftermiddagen, og laver stortset ikke en skid i hjemmet. Det er mig der står for alt. Også opdragelse af børnene. (jeg er både mor og bonusmor)
Men nu kommer det store problem. Min ”mand” forventer at jeg skal klare alt derhjemme, og tager sig ikke selv tid til noget, heller ikke sin egen familie her i hjemmet, bortset fra opdragelsen af børnene, som jo så desværre også er en stor forskel på.
Han er meget skrap overfor min søn, men hans egen datter går fri. Han kan ikke selv se det, men det gør ondt på mig. Hans datter får kun tomme trusler, hvor min søn får straffen! Når jeg så selv går ind og irettesætter dem begge på lige fod, så er han efter mig, og siger at nu skal jeg huske at straffen skal være lige for begge parter, og jeg ikke skal skåne min søn.
Han er doven, og laver ikke andet end at side foran sin computer hele dagen fra han kommer hjem til vi skal i seng. Det hænder endda at næsten hver aften falder han i søvn inde i stuen på sofaen. Hans bærbar er koblet til tv’et, og vi har netflix osv.
Hver aften kl 20.00 tænder han for sin playstation og skal spille på den et par timer, for det er aftaler han har med sine venner derinde. Så det er også mig der børster tænder og putter børnene hver aften. Derudover er det også mig der laver alting med børnene når de kommer hjem fra skole. Selv i weekenderne giver jeg mig tid til at male, tegne, klippe klistre osv med børnene trods min sygdom med mange smerter hver dag.
Han har også været efter min eks ang samvær med min søn, at eksen er ansvarsløs når mit barn ikke kunne hentes eller han ikke har kunnet have ham nogle weekender. Det er så blevet bedre efter vi har været i amtet, og han har taget sig sammen. Nu er vi så selv i det problem at moderen ikke kan have hans datter, og hun har ikke haft hende siden inden sommerferien pga arbejde. Her i efterårsferien har jeg børnefri, men det har jeg så ikke alligevel, for jeg skal have hans datter da han skal arbejde, og det irriterer mig. Jeg ved godt jeg er gået ind til et forhold hvor jeg får hele pakken, men havde ikke forventet at jeg ligefrem skulle overtage hans datter, og være ”fuldtidsmor” og tage hele ansvaret for hende også.
Det skal lige siges at hans datter bor hos os, og hun er hos sin mor hver anden weekend + ferie osv.
Når jeg prøver at snakke med ham om det, bliver han skide negativ, og går i forsvarsposition, og giver mig tifold tilbage.
Så sent som i morges blev vi uvenner, og jeg bildte ham ind at jeg ikke kunne tage pigen i ferien, for jeg havde fået tilbudt et wellness ophold med en veninde, og kunne godt tænke mig at komme med der. Inden han gik ud af døren sagde han, at jeg kunne pakke mine ting, og så kunne jeg bare forlade adressen, og ikke komme tilbage, for så var vi ikke kærester mere. Jamen det kan da ikke være rigtigt at jeg skal være forpligtet til at have hans datter, når jeg selv har børnefri. Eller kan det? Han har slet ikke haft noget ferie i år, og det er mig der har været hjemme ved pigen (børnene) hele tiden. Jeg har da også brug for at kunne koble af en gang imellem, og han kunne tage ”dem” (inkl min søn) et par gange.
Jeg er syg og går derhjemme, og det er bestemt ikke til min fordel at være det, for det får jeg at høre for hver dag af manden. Han arbejder selv, og går ud af døren kl 6 om morgenen, og kommer hjem igen kl 16 om eftermiddagen, og laver stortset ikke en skid i hjemmet. Det er mig der står for alt. Også opdragelse af børnene. (jeg er både mor og bonusmor)
Men nu kommer det store problem. Min ”mand” forventer at jeg skal klare alt derhjemme, og tager sig ikke selv tid til noget, heller ikke sin egen familie her i hjemmet, bortset fra opdragelsen af børnene, som jo så desværre også er en stor forskel på.
Han er meget skrap overfor min søn, men hans egen datter går fri. Han kan ikke selv se det, men det gør ondt på mig. Hans datter får kun tomme trusler, hvor min søn får straffen! Når jeg så selv går ind og irettesætter dem begge på lige fod, så er han efter mig, og siger at nu skal jeg huske at straffen skal være lige for begge parter, og jeg ikke skal skåne min søn.
Han er doven, og laver ikke andet end at side foran sin computer hele dagen fra han kommer hjem til vi skal i seng. Det hænder endda at næsten hver aften falder han i søvn inde i stuen på sofaen. Hans bærbar er koblet til tv’et, og vi har netflix osv.
Hver aften kl 20.00 tænder han for sin playstation og skal spille på den et par timer, for det er aftaler han har med sine venner derinde. Så det er også mig der børster tænder og putter børnene hver aften. Derudover er det også mig der laver alting med børnene når de kommer hjem fra skole. Selv i weekenderne giver jeg mig tid til at male, tegne, klippe klistre osv med børnene trods min sygdom med mange smerter hver dag.
Han har også været efter min eks ang samvær med min søn, at eksen er ansvarsløs når mit barn ikke kunne hentes eller han ikke har kunnet have ham nogle weekender. Det er så blevet bedre efter vi har været i amtet, og han har taget sig sammen. Nu er vi så selv i det problem at moderen ikke kan have hans datter, og hun har ikke haft hende siden inden sommerferien pga arbejde. Her i efterårsferien har jeg børnefri, men det har jeg så ikke alligevel, for jeg skal have hans datter da han skal arbejde, og det irriterer mig. Jeg ved godt jeg er gået ind til et forhold hvor jeg får hele pakken, men havde ikke forventet at jeg ligefrem skulle overtage hans datter, og være ”fuldtidsmor” og tage hele ansvaret for hende også.
Det skal lige siges at hans datter bor hos os, og hun er hos sin mor hver anden weekend + ferie osv.
Når jeg prøver at snakke med ham om det, bliver han skide negativ, og går i forsvarsposition, og giver mig tifold tilbage.
Så sent som i morges blev vi uvenner, og jeg bildte ham ind at jeg ikke kunne tage pigen i ferien, for jeg havde fået tilbudt et wellness ophold med en veninde, og kunne godt tænke mig at komme med der. Inden han gik ud af døren sagde han, at jeg kunne pakke mine ting, og så kunne jeg bare forlade adressen, og ikke komme tilbage, for så var vi ikke kærester mere. Jamen det kan da ikke være rigtigt at jeg skal være forpligtet til at have hans datter, når jeg selv har børnefri. Eller kan det? Han har slet ikke haft noget ferie i år, og det er mig der har været hjemme ved pigen (børnene) hele tiden. Jeg har da også brug for at kunne koble af en gang imellem, og han kunne tage ”dem” (inkl min søn) et par gange.