Min svigermor har desværre fået konstateret sekunddær leverkræft og netop i dag blevet meddelt på Århus Syghus at hun ikke kan helbredes og at der ikke kan gøres noget for at hjælpe hende til forlængelse af livet. Min svigermor må derfor indstille sig på at vente på døden. Naturligvis er det en meget hård dom, men den er ikke til at ændre. Mit ønske er at hjælpe hende til at hendes sidste tid bliver så god som det er muligt. Hun får morfin og er derfor næsten smertefri så hendes umidelbart største problem er at hun har en meget stærk konstant kvalme, som gør at hun ikke vil spise - er der nogen der har et råd til hvordan hendes kvalme kan hjælpes eller måske afhjælpes.
Tak for alle svar.
tilføjet af ingalil
Tænk efter ...
Først må jeg sige, at det - på trods af den alvorlige sygdom - glæder mig usigeligt meget, at du har så gode ønsker for én af dine nærmeste. En svigersøn som dig må alle mødre ønske sig.
Men nej, jeg har ikke nogen garanteret effektiv løsning på kvalmeproblemet, men jeg har en formodning om, at det er nødvendigt for din svigermor at tænke meget grundigt efter, hvilken mad, der IKKE giver hende en kvalmefornemmelse. Det skal nok gøres ved at gennemgå alle de levnedsmidler, I kan komme i tanke om, ét for ét for eventuelt at finde frem til noget.
Jeg har selv haft kræft en gang for længe siden. Gik på råkost, det vil sige revne grøntsager og frugt, kogte (grød) eller rå valsede kornprodukter med udblødt tørret eller frisk frugt, grøntsagssupper, saft af pressede gulerødder + rødbeder + selleri + pastinak + persillerod i variation, knækbrød med en anelse margarine, urtete - det er, hvad jeg kan huske. Alt var økologisk eller biodynamisk, og alt var helt friskt.
Jeg siger ikke, det var det, jeg blev rask af, men det styrkede helt klart mit immunforsvar, så jeg bedre kunne tåle den skrappe behandling. Nu spiser jeg helt "normalt".
Jeg ønsker dig, din svigermor og resten af din familie gode dage i den svære tid, der kommer.
mange hilsner, Inga
tilføjet af nightnurse
Der findes mange
forskellige præparater mod kvalme, forårsaget af Morfin.
Når kvalmen er den væsentligste faktor, bør din svigermor henvende sig på sygehuset, m.h.p. at få justeret sin smertebehandling.
Hos nogle patienter er syntetisk morfin mindre kvalmedannende, nogle patienter har større glæde af kombinationsbehandling, endnu andre har det bedst med Morfin-plaster.
Men alt dette er noget, som sygehuset skal tage sig af - praktiserende læger har sjældent den fornødne viden om disse specialbehandlinger.
Akupunktur er tit også en god hjælp ved kvalme.