Jeg er meget modstander af medicin(psykofarmaka) til psykisk syge. I mine øjne dulmer det kun symptomer. i sidste ende bliver man aldrig helbredt. Så snart man stopper med sin medicin er symptomerne der stadig. Psykolog samtaler, Psykoterapi og alternativ behandling som fjerner årsagen til ens psykiske problemer/sygdom er eneste vej til at blive rask. Til nød kan man forsvare at dope folk med psykofarmaka 1 til 2 uger max. hvis de er extremt dårlige. Men længervarende behandling med piller er i mine øjne
langsomt statsmord. Jeg har kendt 3 personer som alle er døde af de piller som de har fået af deres læge/psykiater. Psykofarmaka kan forårsage nyresvigt, leverskader, åreforkalkninger, kroniske bivirkninger og i sidste ende hjertestop... Tak for kaffe siger jeg bare.
Det ryster mig hvor mange millioner af kroner man bruger i sundhedsvæsenet/psykiatrien på at hælde gift i halsen på patienterne når man tænker på hvor raske folk kan blive af kostomlægning, motion og psykologbehandling.
Frank
tilføjet af anonym
åh ja....
Vil du så ikke nok være fanebæreren i den march for den sag er gammel!!!! Folk er døde på institutioner i årevis pga uhensigtsmæssigt medicinbehandling...fordi nogle skide læger ikke kan finde ud af loves bogstav "mindst mulige dosis". Det betyder man hele tiden skal give så lidt som muligt og mange KAN klare sig FINT uden! Det er ikke skjult vden, alle i hele verden ved det, de eneste der ikke vil erkende det er lægestanden for de får deres goder via medicinalfirmaerne...de sponsorerer lægernes fritidsliv de kære pus vil så gerne lege med de store maskiner.
tilføjet af yofilo
For og imod
Jeg er sådan set også modstander af at symptombehandle med psykofarmaka, fordi det sjældent løser problemerne.
Men jeg lider selv voldsomt af depressioner, angst og ekstremt mindreværd i perioder og der kan medicin blive nødvendigt, fordi der er meget lange ventetider i psykiatrien. I en perfekt verden blev psykiske lidelser taget lige så seriøst og behandlet lige så akut som alt muligt andet, men det er desværre ikke tilfældet i det danske sundhedssystem. Måske er det fordi psykisk sygdom ikke kan ses eller fordi der ikke er status i det, men der er store mangler på området.
Jeg ser sådan på det, at kan man slet ikke fungere så bør man medicinere i begrænset omfang for at få folk igang igen. Men jeg mener også at man skal poste mange flere penge i psykologisk/psukiatrisk terapeutisk behandling af især lettere sindlidelser og at man i øvrigt skal være rummelig i samfundet generelt.
90% af tiden fungerer jeg f.eks. "normalt" men de resterende 10% er jeg helt nede i kulkælderen. Desværre betyder det indimellem at jeg er ved at miste mit forsørgelsesgrundlag (SU) fordi reglerne er så stramme at der ikke tages hensyn til vedvarende sygdom (hverken psykisk eller fysisk) og der er ikke så mange andre muligheder. Som lønmodtager kan man også risikerer at miste sit forsørgelsesgrundlag, selvom der ofte går lidt længere tid end hvis man er studerende.
Jeg synes det er vigtigt at vi i samfundet lærer at tage hensyn til at ikke alle kan køre i overhalingsbanen hele tiden, at der er nogen mennesker som er mere sårbare overfor stress og/eller andre belastninger og at de indimellem skal have lov at sætte tempoet ned så filmen ikke knækker hele tiden.
Der findes selvfølgelig fleks og skånejobs, men jeg tror faktisk man kommer længere med at lave en generel holdningsændring, så man ikke kører folk fuldstændig i stykker men kan bevare deres tilknytning til det ordinære arbejdsmarked ved at behandle dem som mennesker fremfor maskiner.
tilføjet af bilisten
få tvangsbehandles
så prøv at kom med en opsang til alle de hoveder, der tager imod behandlingen.
Dette er resultatet af flere ting; folks nedsatte tærskel for ubehag, manglende selvstændig tankevirksomhed, øget efterspørgsel i det hele taget, forbruget øges, dog skal det siges det ikke passer en hel tøddel😃nogen kureres da faktisk af medicinen. Tag nu en depression for eksempel.
tilføjet af Stud. med.....................
Ironi eller seriøsitet??
Jeg håber ved den søde grød at du er sarkastisk. Er en smule svært at tyde. Opsangen skal ske til diverse privat praktiserende læger samt psykiatere.
Hvis ikke dt var sarkastisk ment, så sæt ind i tingene, bare lidt, før end at du bruger din sparsomme tid på at ytre dig.
Trådstarter gider jeg ikke engang reflekterer nærmere over. Vedkommende har brugt samme indlæg over and over again på diverse fora. Hvorfor kan man jo kun gisne over.
( Ja, jeg har intet liv udover nettet. God overspringshandling i stedetfor at studere ;)... Og/eller interesser mig bare rent fagligt for emnet.