Hjælp... mine venner kan ikke lide min hund

Hej
Jeg har et problem.
Jeg har nogle venner som jeg føler har rottet sig sammen mod mig og min hund. Han er en dejlig Sankt Bernardshund som ikke kunne finde på at gøre nogen noget.
Min hund har altid, og lige siden han var hvalp, fulgt mig overalt og det har der aldrig tidligere været problemer i. Lige pludselig er der så flere vennepar som har forbudt adgang for min hund, i deres hjem - begrundelsen: et eller flere af deres familiemedlemmer har fået konstateret allergi/overfølsomhed overfor hunde.
Jeg er nu kommet til den beslutning, at jeg vil skippe "vennerne", og vil istedet søge mine sammenkomster sammen med andre hundeelskere.
Fuck, hvor er jeg tosset - først må jeg ikke ryge overalt hvor det passer MIG at ryge pga. en flok forkælede antirygere der ikke kan lære at bide tænderne sammen af smerte, når jeg fylder deres astmatiske lunger med min giftige passive røg og nu må jeg sgu heller ikke tage King med ud til "vennerne", bare fordi de er blevet fanatisk antiKing på grund deres pylrede børns ("vennernes" børn besøger hinanden og har rottet sig sammen af hensyn til børnene) allergiske reaktioner - hmmm, jeg mener... de dør sgu da ikke af det (ihvertfald ikke foreløbig).
Fuck man... et uforstående samfund!

at du kan tage en kæmåe Sankt Bernard med ud til alle mennesker. Det er jo ikke et barn, og den kan godt klare at være alene hjemme. Sådan noget med en hund skal man tænke grundigt over før man kaster sig ud i det.

2 fantastiske hunde, og ja folk med børn er utrolig fryglige når det kommer til hunde. engang måtte jeg lukke mine hunde inde i soveværelset fordi et par venner havde besluttet sig for, at tage deres børn med, og undskyldningen er jo selfølgelig altid allergi!!! Bull shit..... ungerne kan sjovt nok godt tåle mine katte..??..så det endte med, at mine hunde var lukkede inde i et rum i flere timer, og jeg nød absolut ikke den aften, hvilket de jo ikke kunne forstå (DOH). jeg har selv børn og kunne aldrig nogen sinde selv være så ubetænksom.
Mine hunde er en del af familien, og jeg bliver irriteret når de bliver udelukket. Jeg synes det er for meget, at forældre trækker deres børn væk fra mine små SKØDEHUNDE, det er da klart at der er så mange børn der er bange for hunde. Da jeg var barn (jeg er 23) var der slet ikke den store frygt for hunde, som der er i dag. Der findes jo altid dumme hunde, ligesom mennesker. Det er synd at forældre lærer deres børn, at være bange for hunde.
Jeg har lært mine børn, at de altid skal spørge ejeren om de må klappe hunden, og de skal altid lige lad hunden snuse til dem før de rører den. hvis hunden hopper op skal de vende ryggen til, og de må aldrig løbe og vifte med armene. dette er bare nogle simple regler alle forældre skulle lære deres børn. Man kan nemlig ikke lære hunde at droppe dens instinkt, og hvis et barn siger høje lyde, løber og vifter med armene VIL hunden løbe efter barnet ikke for, at angribe men for at lege. Dette misforstår mange børn og forældre desværre....

der er problemet for dem. Det er deres fanatiske "argumenter" om at nogen eller nogle i deres familier har "hundeallergi". Som om de ikke kan tåle hunde.
Ikke om jeg vil sætte mine ben sådanne steder, med eller uden hund! Iøvrigt har vi hundeejere det meget sjovere end fanatiske "hundeallergikere". Så ka' de lære det, ka' de! Lorteland!!!

Hundeejere har en psykologisk brist som bevirker at de menneskeliggører deres dyr. Det er at sammenligne med narkomaner som trods enhver fornuft dyrker et stof som mennesker burde holde sig langt fra.
Hundejere, (de fleste) for der findes nogle få som har forstand til det, er over en bred kam en flok herskersyge stakler som udnytter hunden til at opnå den rang som de ikke kan få i selskab med andre mennesker.
Det er et stort socialt problem og bliver måske det næste store politiske hotspot efter rygerne .

Hamrende intelligent indlæg.....
Tror desværre bare, at jeg er den eneste som forstår meningen med indlægget....
Flot flot sarkasme.......lige til mensa

ikke helt alene er du om det... :-)

Jeg kan ikke rigtig få fat i om de har allergi de familier eller ej, hvis de har det er det da fair nok du ikke kan tage den hund med og hvis den fælder meget synes jeg da også det er fair nok.
Dem jeg kender der har hund tager altid deres hund med til mig og det synes jeg er rigtig hyggeligt, men hvis det var en af de her hunde der fælder og lugter, så nej tak.
Det er at vise respekt for andre.
Det er det samme med rygerne, nu har ikke rygerne vist hensyn til rygerne i alle de år og nu vil de lige pludselige gerne have at rygerne skal vise lidt hensyn og så flipper rygerne.......
Ja undskyld mig men det er da mangel på respekt og empati og flippe ud over at nogen ikke gider røg og I har endda fået rygerum, ikke som i alle andre lande hvor der er totalt rygeforbud, så I er faktisk ret heldige i Danmark.

Den var faktisk ret morsom.
"...først må jeg ikke ryge overalt hvor det passer MIG at ryge pga. en flok forkælede antirygere der ikke kan lære at bide tænderne sammen af smerte, når jeg fylder deres astmatiske lunger med min giftige passive røg ..."
Og så antiKing! LOOOOOOOL

Det er sgu dagens griner!
Det må næsten være en "klarsyns-klumpen" parodi - "Buhuuuu... alle er imod mig.... Lorteland!!!"

Jeg har en stor flatcoated retriever. Som jeg elsker, for den er altid glad om morgenen når jeg vågner. Den har bare ikke så mange hundevenner. Er der nogen herinde der har samme problem? og som også kunne ønske sig at deres hund fik lidt leg med andre hunde?
Så skriv endelig PS(i bor helst i østjylland)

Du har da ingen rettigheder til at flippe sådan.
Du skal bare respektere, at de ikke gider have din hund i deres hjem.
Hvis personerne har allergi, så er det da klart din hund ikke må være i hjemmet.
Kan da også godt forstå de ikke gider gøre rent efter du har været sammen med din venner, den fæller jo af helvede til.
Snak med dine venner og gå en tur udenfor, eller vær sammen hjemme ved dig, du skal bare respektere deres regler og indrette dig efter dem.

Hej.
Forstår godt din vrede, ejer selv en dejlig Sankt Bernhardshund. Folk frygter dem, pga. størrelsen. Jeg har en skøn hunhund, som jeg gerne ville have hvalpe på. Men det er ikke ment at finde en hanhund, som kan stå til rådighed.
Måske var det noget for King?
Håber du giver et svar tilbage på e-mail.
VH
Jane Pedersen.

Hej!
Jeg er selv bange for hunde. Og det er bestemt ikke rart når jeg går på gaden og bliver nød til at gå over på den anden side, fordi jeg ikke stoler på folks hunde.
Jeg hader at jeg skal tænke og allerede blive bange for om der er en hund når jeg skal ud til folk.
En ting i hunde ejer virkelig må gøre mig en tjeneste! Når jeg går på gaden og en hund løber hen mod mig ( Om det så er en gravhund eller en schæfer er lige meget) og ejeren sige "den gør ikke noget" det bliver jeg så sur over! Jeg kender ikke hunden eller ejeren så det kan jeg ikke stole på.. så være sød at holde hunden ved jer.... !
Jeg kan forstå hvis hunden er løs på en stor græsplæne eks. ved en sø er det fint!
Men hunden skal altså ikke løbe hen mod mig, hunde ejer tror jeg ikke forstår det. Det er VIRKELIGT ubehageligt! Så vær nu så at acceptere det!!!!..
(jeg ved godt at det ikke er alle) men på forhånd tak :)

Du har sikkert en dejlig hund, set med dine og din families øjne, men andre har ikke samme opfattelse, idet de jo ikke kender hunden. Kender du ikke det at; en person er enten utålelig eller agresiv i et selskab og derfor bliver udeladt fra selskaber hvor indbyderen ikke mener at personer harmonerer? Således burde du også betragte dine venners reaktioner. Man har falsk situationsfornemmelse hvis man bringer en elefant ind i en glasbutik. Du bør gøre dig klart: At du ikke kan have hunden med alle steder - Biblioteket - Rådhuset - Biografen - Kirken - Fængslet - Himmelen? - og altså ikke dine venner.
Jeg ejer selv en meget vagtsom schæferhund, og den viger ikke for noget, derfor har jeg og mine venner, en "pagt" om hvornår det er betimeligt at have vovse med. Få sådan en aftale, før du dukker op.