Hjælp - min kæreste slår op hver 14. dag

Jeg er i forhold med denne her vidunderlige kvinde som jeg elsker overalt på jorden og som jeg virkelig ser som mit livs store kærlighed. Vores forhold er fantastisk 99% af tiden og jeg ved at hun elsker mig ligeså højt som jeg elsker hende.
Hun har dog en brist som gør at hun har utroligt svært ved at tackle skænderier og diskussioner med mig på en konstruktiv måde. Det ender altid med at hun slår op og dette indtræffer typisk én gang hver 14. dag.
Hun har en noget besværlig fortid hvad angår parforhold og hendes ekskærester har ikke behandlet hende særlig pænt. Jeg behandler hende som en prinsesse og forguder hende virkelig og vil gøre alt i verden for hende.
Det virker som om at vreden overtager hende når vi diskuterer og at hun ikke kan skille tingene ad. Er det normalt for jer kvinder? Synes bare ikke jeg har oplevet det med andre kvinder før.
Jeg er naturligvis ikke fejlfri selv og jeg kan også blive vred, men det varer som regel kun i få minutter og så falder jeg ned igen og kunne aldrig drømme om at slå op med hende.
Hvordan tackler man en kvinde som man elsker så højt, men som slår op så ofte?
Er der nogle råd at hente her fra såvel piger som fyre vil jeg være taknemmelig :)

Det er faktisk, i min bog meget mere en mandeting, at være rigtig dårlig til konflikthåndtering og fair fight. Det er desværre ikke et fag vi har implementeret i folkeskolen. Bevares det findes, i den dårlige udgave, men ingen lærer os det - sådan skemalagt.
At hun slå op er et udslag af magtesløshed og så selvfølgelig for at fremkalde en bestemt reaktion/adfærd hos dig. Har du tænkt over, om du "belønner" hende? Hold op med det, men vær fair over for - både dig selv og hende - få jeres skænderier i en fast ramme.
Det her er ikke en komplet brugsanvisning eller manual om du vil, men det er stof, der kan bruges
http://www.positive-way.com/howto2.htm
Held og lykke med det.

>>Har du tænkt over, om du "belønner" hende?<<
Ja jeg belønner hende jo nok, fordi det som oftest ender med at jeg nærmest skal tigge og bede om at vi skal fortsætte forholdet. Synes ikke det er rart og synes heller ikke det er rimeligt. Jeg mener, det er jo hende der slår op og ikke mig!

Hvor stort et skvat er du lige ??? Jeg kan slet ikke lade være med at grine og ha en smule obndt af dig fordi du er så stort et skvat der ingengang kan se at kvindemennesket ikke elsker dig..... simpelthen grinagtigt. Håber aldrig jeg møder dig irl for så ville jeg sku ikke kunne holde masken af grin

at gå op i en spids og bære nag i flere timer i træk. Mænd tager bare slåskampen og så er det glemt igen efter kort tid.
Jeg har ihvertfald oplevet mange kvinder, som, hvis man ikke bare nikker og giver dem ret, men begynder at diskutere med dem, så hæver de stemmen, og hvis man bliver ved med at holde på sin mening, så er der altså et par stykker, der er gået fuldstændig i baglås og så stopper diskussionen. Og så mens jeg en del timer efter er igang med noget helt andet i tankerne, så skulle jeg pludselig have en stikpille, som et lyn fra en klar himmel.
At kunne acceptere at man ikke altid får ret, det er desværre heller ikke et fag, vi har implementeret i folkeskolen.
Og hende her, som trådstarter skriver om, har måske sin baggrund og uheldige erfaringer med tidligere kærester, men det kan hun seriøst ikke lade gå ud over sin nuværende kæreste. Hvis det var mig så ville jeg gå fra hende, ligegyldigt hvor sød hun så var 99% af tiden. Det der med at skulle lægge sig fladt ned og undskylde for noget, der ikke er at undskylde for, overfor en ustyrlig kvinde, ja det er jeg helt og aldeles færdig med. Så hellere leve alene.

Kold, kynisk og iøvrigt helt blottet for følelser.

Det var et virkelig underligt indlæg.

Og det hedder ikke engang og ikke ingengang. Og det var faktisk ikke for at være hånlig at jeg siger det, det er bare meget rart at vide, for det er en grum stavefejl.

For han er sku da et skvat når han tillader den slags.

Problemet er hun ved 1000% hvor hun har dig, så fordi hun bliver hysterisk og "skrider" fra dig, så står du alligevel og venter med åbne arme når hun kommer tilbage.
Hvis du kunne skabe lidt usikkerhed hos hende, og vise hende at det IKKE er ok at reagere på den måde, så ville det nok stoppe i en fart.
I øvrigt så har jeg endnu aldrig hørt om et forhold hvor 2 mennesker elsker hinanden LIGE højt.. Jo, i forelskelsen-fasen.. Men ikke når det er blevet "hverdag igen".
Men du må tage bukserne på og vise hende hvad du kan acceptere og hvad du IKKE kan acceptere, så er jeg sikker på det vil hjælpe. du kan jo fx smide hende på is i 1 uges tid næste gang hun laver det nummer.. 😉

tilgiver rigtig meget i kærlighed - jeg forstår godt trådstarterens problem, for jeg var selv et problembarn, der ikke rigtig satte pris på den kærlighed jeg fik, men blev ved med at opføre mig tåbeligt og umodent - desværre magtede kæreten ikke at få mig på ret køl, og blev selv så svækket og livstræt, at jeg desværre ikke kunne overbevise ham om, at jeg var der for ham hele tiden og elskede ham utroligt højt.
Mit råd til trådstarter er at hvis hun har så store problemer, som der beskrives, bør en professionel (fx en psykoterapeut) inddrages, så jeres konflikter ikke koger over hele tiden. Ellers håber jeg I selv kan snakke jer frem til en løsning for, hvad I gør, når en af jer når op det røde felt. Ønsker det bedste for jer!

Nu har jeg reflekteret lidt over det og jeg må sige at jeg nok er tilbøjelig til at sige at det at hun slår op med mig gang på gang og ikke er parat til af egen fri vilje at reparere på forholdet når hun slår op, nok er et udtryk for at hun ikke elsker mig ligeså højt som jeg elsker hende.
Det virker som om at det er VORES forhold når det går godt, men MIT forhold når det går skidt.
Jeg mener, hvis jeg slår op med en kvinde som var mit livs kærlighed så ville jeg da komme til besindelse og af mig selv forsøge at få forholdet tilbage på skinner igen. Sådan er det bare ikke i vores forhold. Her er det mig der hver gang skal samle trådene op og overbevise hende om at vores forhold er værd at værne om.
Jeg kan tilgive at hun slår op i frustration men det der virkelig gør nas er at hun ikke tager kontakt til mig, siger at hun elsker mig og undskylder at hun slog op.
Det er jo ingen kunst at være i et forhold når det går godt. Det er når det går skidt at man for alvor finder ud af hvor stærke følelser man har for hinanden. Ligegyldig hvor sur og vred jeg er på hende, kan jeg kigge mig selv i spejlet og sige med 110% sikekrhed at elsker jeg hende ligeså højt og at hun er mit livs kærlighed.

Nogle mennesker som er blevet såret før, "tester" deres kæreste ved at slå op. For hvis han/hun virkelig kæmper for at få kæresten tilbage, ja så er man rigtigt elsket. Det er selvfølgelig irrationelt og ikke holdbart.
At hun ikke siger undskyld bagefter er kun et tegn på stolthed. Har du overhovedet snakket med hende om det stille og roligt uden I har skændtes først?

Det kan godt være at hun tester mig, men kan ikke rigtigt bruge det til noget længere!
Hun ved udmærket at jeg elsker hende uendeligt højt og at jeg vil leve med hende til mine dages ende. Mine sidste ord til hende, da hun slog med mig for et par dage var "jeg elsker dig for evigt".
Det er hendes tur nu til at vise at hun også elsker mig, tager kontakt og dermed bevise at hun vil kæmpe for vores forhold.
Ja, vi har snakket om at det er en primitiv forsvarsmekanisme at slå op og at den skyldes at hun ikke kan rumme mig i det øjeblik diskussionen udvikler sig. Hun hæver stemmen og kan ikke falde ned igen og til sidst slår hun op og vil have jeg skal komme forbi med alle hendes ting.
Jeg er et velbegavet menneske og kan i modsætning til hendes eksfyre udmærket forsvare mig verbalt og argumentere for mine synspunkter(kunne aldrig drømme om at slå en kvinde).
Det betyder ikke at jeg er fejlfri og aldrig får sagt noget dumt, men jeg sørger så altid for at undskylde mine brølere med det samme.
Jeg kan i princippet godt leve med at hun slår op (jeg er et tolerant menneske, tilgiver altid hendes fejl, har forståelse for hendes fortid og er nem at gå på kompromis med), sålænge der er en udvikling i det i den forstand at hun så også er den der rækker hånden frem og genoptager kontakten og at hun dermed lærer noget af det (herunder at undskylde for at have slået op).
Kan ikke bruge stolthed til noget længere. Jeg elsker hende så højt at jeg vil skide på min egen stolthed! Har brug for at hun også bare undskylder når hun kvajer sig uden så megen stædighed og stolthed. Hvem kan i længden have respekt for et menneske der ikke tør indrømme at have begået fejl og sætter sin egen stolthed højere end det menneske man hævder at elske allermest i hele verdenen?
Kan ikke være rimeligt at jeg skal bevise noget over for hende igen og igen, mens hun ikke behøver bevise noget som helst andet end at læne sig tilbage efter at have slået op. Sidste opgør vi havde har jeg sagt undskyld for de fejl jeg begik, men hun gør jo ikke det tilsvarende over for mig.
Jeg føler mig sgu helt ærligt ikke elsket som tingene er nu!

Så er der jo ikke andet at gøre end at lade hende komme til dig næste gang, hun "slår op".
Og det gør hun helt sikkert også. Hun skal bare have betænkningstid.

tror jeg. Igen og igen.
Du virker som om, du tror, du er så dejlig en kæreste.
Måske en smule selvindsigt ville vise dig den sande vej frem.
Jeg tror faktisk, at det er dig som har svært ved at undskylde. Du lyder som en satans ego-tripper, og fakta er, at du sidder her nu og snøfter.
Jeg synes, at det er fedt, at hun forlod dig. Du er ikke det værd ifølge dine indlæg. Og nej, hun elsker dig ikke. Hun forsøger at komme videre i livet.
Så lad hende være. Og få dig et liv.

så kan hun lære det.

Det er ikke et spm om jeg tror jeg er en god kæreste - Jeg VED jeg er en god kæreste! Jeg siger ikke jeg er perfekt, har masser af småfejl.
Ved godt det er forbudt i Danmark at sige at man er bedre end gennemsnittet, men det er nu engang sådan landet ligger.
Min kæreste er også en bedre kæreste end gennemsnittet jeg har oplevet tidligere, så vores problem er som sagt "bare" konflikthåntering.
Min kæreste er i sin gode ret til at komme videre hvis hun ikek elsker mig, også derfor at jeg ikke tager kontakt til hende denne gang!

Tror jeg du har ret i. Vi får se hvad der sker. Tak for dine input :)

Jeg håber, at I finder ud af det, selvom jeg undres over, at du ved, at du er en kanon kæreste. Hvordan kan man sammenligne og måle dette?
Men det er selvfølgeligt ikke forbudt at have selvtillid - er selv imod janteloven.
Så pøj pøj med forholdet og god jul.

eeiih, hvor er det sjovt at hører at jeg ikke er den eneste der har det problem. Min kæreste (fyren) slår også op med mig hver gang vi har nogle problemer som vi skændes om.
Indenfor de sidste 2 mdr, har han slået op eller sagt at nu er det slut, mindst 5 gange. og ærligt talt er jeg meget træt af det.Syntes det er barnligt at hver gang det bliver lidt hårdt og tingene ikke er lyserøde så kaster man håndklædet i ringen og slår på.[sol]
for to dage siden gjorde han det igen, og jeg har valgt at give ham den kolde skulder. Jeg lader ham være i fred. Jeg er gravid og skal flytte om 3 uger, og har en dreng på 3 så jeg har rigeligt at se til. gider ikke spilde min tid på pjat.Syntes du skulle gøre det samme. Lad hende være en uges tid, så kommer hun nok på andre tanker når du ikke tigger og ber hende om at komme tilbage. Det plejede jeg nemlig også at gøre, men denne gang er jeg bare kold. Han har jo slået op.......og hvis han eller hun vil tilbage må de sgu komme og sige undskyld og tigge om at komme tilbage.
Held og lykke med det.😉

Som jer begge to. Min kæreste slår også op næsten hver gang vi skændes. Det er så åndssvagt. Forskellen er så, jeg ikke tigge og ber ham, han kommer selv, når han er kølet ned og siger undskyld og at han elsker mig. Ja, jeg kan jo efterhånden bare sige; "det ved jeg godt". For det er den samme svada hver gang. Bare så utrolig barnligt. Men tror nogle mennesker går helt i baglås og kan slet ikke se sig ud af et skænderi, så de vælger det nemmeste i situationen. Det er i hvert fald sådan min kæreste har forklaret sig.

!!!

Ja jeg er ked af at sige det, men sig noget konstruktiv eller hold mund.
Trådstarter har et reelt problem med en kæreste der bliver meget hysterisk over selv mindre diskussioner.

der slår op, når jeg ikke kan klare en situation. Og jeg mente det hver gang! Jeg kunne simpelthen ikke leve med de vilkår, han stillede op, og følte mig uelsket i disse perioder. Så det var ikke en taktik, eller fordi jeg ikke elskede ham, tværtom faktisk. Men jeg KUNNE ikke leve med det, og synes selv jeg var bedre værd og ønskede derfor at leve uden ham, selvom jeg helst ville leve sammen med ham. Han kom altid og sagde undskyld bagefter, og så blev jeg mildnet og følte mig igen elsket. Nu har han så at sige lært mig at sige undskyld også, hvis jeg selv har overskredet nogle grænser, og det er en stor ting. Fra at have sagt forholdet op hver uge i begyndelsen, sker det nu vel en højst en gang om året, så der er da sket en udvikling siden. Mange af de ting jeg ikke kunne leve med, er blevet forbedret og jeg nu har lært at tage lidt lettere på det, da jeg føler mig tryg og elsket af ham, det gjorde jeg ikke før i de situationer der forårsagede bruddet. Så vær lidt tålmodig og giv hende mere kærlighed. Jeg tror ikke hun FØLER sig så elsket af dig, som du selv beskriver dine følelser. Måske er du ikke god nok til at vise hende din kærlighed. Nej du skal ikke ligge på knæ for hende, men du skal vise hvor meget du elsker hende og ringe til hende, for at I kan få talt ud sammen om dette. Men hun er sikkert stolt som bare. Prøv at ændre på de ting, som får hende til at gå ffra dig, det er mit bedste forslag.

Det virkede fint nok at ignorere hende, hun kontaktede mig og undskyldte. Så det blir strategien fremover.
Kan godt være det virker koldt (og er slet ikke min stil normalt), men jeg gider ikke finde mig i det mere og jeg har nok været for flink hidtil.

Julefreden varede så kun 6 dage så valgte min dejlige kæreste at slå op igen.
Jesus! 3 dage før jul! pissehyggeligt!
Kæft jeg er træt af det!

Slog hun op?? Altså hvad er grunden til jeres skænderi, der åbenbart når et punkt, hun ikke kan hamle op med?

jamen denne gang mente hun at jeg har nedprioriteret hende og ikke har tid til at være spontan med hende længere. Prøvede så at forklare hende at jeg har pissetravlt pt, blandt andet med at forberede julegaver til hende. De julegaver kan hun så kaste en hvid pil efter nu. Har byttet det hele.
Det sjove er så bare at så sent som mandag (20. dec) prioriterede jeg hende øverst og skippede en hel formiddag på arbejdet til fordel for hende og et akut problem. Og generelt står jeg på pinde for hende. Føler mig totalt til grin!
Prøvede desperat under vores tlf-samtale at få hende talt ned og bad indtrængende om at vi skulle tage snakken når vi begge havde mere overskud, ligelidt hjalp det, og som altid når vi diskuterer kører hun sig selv mere og mere op og til sidst slog hun op (som sædvanlig).
Hun er lagt på is nu og har værsgo at give mig en undskyldning af format! Synes bare det er totalt langt ude at slå op 3 dage før jul! Hun har et seriøst problem med at styre sit temperament, og hendes familie er også skidetræt af hende. De ved godt jeg er en god fyr og er god for hende.
Prøvede så lidt i går at snakke hende til fornuft, men hun er helt umuligt at trænge igennem til. Hun minder lidt i adfærd om Nordkorea. Totalt ude af proportioner, truer med atom-krig, død og ødelæggelse.
Men jeg har inderst inde ondt af hende, og prøvede derfor også at give hende en nem udvej, ved bare at be om en undskyldning for hendes grimme ord og det at hun havde slået op igen igen. Men det nægtede hun!
Fint, så lægger vi hende på is. Og selvom jeg elsker hende af hele mit hjerte, så har jeg ikke mere at kæmpe med nu. Hun må indse at det er hende der gang på gang får vores forhold på glatis, og det er hende der må finde en anden måde at tackle konflikter på.
Jeg er ikke fejlfri, men jeg er altid kompromissøgende og altid til at få i dialog, så længe det sker på sobert niveau. Det andet er for primitivt og jeg vil ikke medvirke til det længere. Så hellere være single! Men det er hendes valg nu, mine følelser for hende er intakte, men man byder sgu ikke sin kæreste den behandling jeg får af hende gang på gang!

Hun har nu formået at slå op med mig 5 gange i løbet af oktober, november og december:
14. oktober
27. oktober
25. november
13. december
21. december

har du ikke kunnet få hende til at føle sig rigtig elsket de 5 gange i de sidste tre måneder hvor det spidsede til. Vi aner jo ikke, hvordan du er overfor hende. Udefra lyder det vanvittigt jeres forhold, især hvis i begge elsker hinanden. Tænk over om hvorfor du ikke når helt ind til hende, så hun bliver lykkelig og forløst. Jeg gætter på hun ikke får orgasme 😉

haha..Hun får multiorgasmer og vores sexliv fungerer upåklageligt - Så næppe det der er problemet.
Hun har bare et temperament hun ikke kan styre.
Jeg elsker hende så hun forstår det! Og hun skriver tit sedler hvor der står jeg er hendes eneste ene, at jeg er fantastisk, og tak for at jeg kan holde hende ud, og fx i lørdags sagde hun at hun glædede sig til at blive min hustru.
Aner seriøst ikke hvad jeg skal gøre. Hun burde uden tvivl søge professionel hjælp og lære at styre sin psyke i pressede situationer.
Men problemet er jo i høj grad også den stædighed hun udviser bagefter skænderiet. Hun kan ikke finde ud af at sige undskyld af sig selv. Kun når man virkelig presser hende og lægger hende på is i dagevis, vågner hun til sidst op og fatter at hun har været komplet urimelig.
Det er bare dybt anstregende, fordi jeg vil gerne have hende ind i min familie, men det betyder meget for min familie (ligesom det forøvrigt også gør for hendes familie) at man har et stabilt forhold og ikke melder afbud til hver andet familiearrangement pga parforholdsproblemer. Det gjorde hun også i sommers, hvilket betød at jeg stod og lignede en idiot over for hele min familie og skulle bortforklare hvorfor hun ikke var med. Synes det er så pinligt og ydmygende!

Tror ikke det er noget, hun lige holder op med. Jeg er sikker på, hun "vokser fra det" en dag - spørgsmålet er om du gider vente på det.

Tror du har ret. Det er en stor farce efterhånden.
Mit og hendes forhold ville uden tvivl kunne blive til en god spillefilm i biografen. ;)

Sidste nye er at hun jo brugte juleaften med sin ekskæreste og hans søn. Og hun fik en ring af ham. Har så talt lidt med hende om at det er TOTALT uacceptabelt for mig at hun tager imod en ring fra sin eks!
I min verden giver en ekskæreste ikke en ring i gave!! Det er virkelig noget kæersteagtigt i min verden!
Er jeg helt galt på den?
Hun enten vil eller kan ikke forstå hvordan man opfører sig i et voksent forhold.

For nej - det gør man ikke. Smykker er noget underligt noget at give sin eks, især en ring.
Det lyder lidt som om, hun bevidst forsøger at gøre dig jaloux - i det hele taget virker hun meget opmærksomhedskrævende. Det lyder som om, hun laver ravage, når jeres forhold er for "jævnt" ( ment på en god måde). Nogle har jo svært ved bare at leve i et harmonisk, stabilt forhold.😕

Hvis jeg var hende og fik en ring af min eks, havde jeg også pænt afslået den og sagt tak, men det var for mærkeligt.
Nu ved jeg jo ikke hvordan hun har det med sin eks, men synes også det er noget underligt noget at holde jul med sin eks? èn ting er at være venner, men at holde jul sammen?? Måske er det bare mig, der er snerpet, folks grænser er jo forskellige, men jeg var blevet sur alene over det faktum at min kæreste holder jul med sin eks.

Hun er også opmærksomhedskrævende, men er det ikke generelt en kvindeting? ;)
Ellers er jeg ganske enig med dig! Og det gjorde også mig rasende den ring og det ved hun også godt. Jeg synes det er totalt urimeligt at slå op og så holde jul med sin eks+søn istedet.
Hun har ondt af ham fordi han ikke har kontakt til sin familie, men som jeg har sagt til hende, det er hans eget ansvar at genetablere sine familiebånd! Og det skal ihvertfald ikke ske på bekostning af hendes og min jul og vores forhold!! Min jul er blevet totalt smadret af det her!
Vi havde som sådan ikke aftalt at holde juleaften sammen, jo jeg skulle komme forbi hendes forældre efter jeg var færdig hos mine forældre og vi skulle udveksle gaver og sove sammen julenat. Men det blev heller ikke til noget, fordi hun blev sur over at jeg ikke havde en gave til hende. Mine gaver havde jeg naturligvis byttet da hun slog op, i og med at hun sagde at hun ville bytte min gave.
Jeg har bedt hende om at droppe kontakten til sin ekskæreste nu, hvis hun vil have noget med mig at gøre. Det har hun indtil videre nægtet!
Til nødt kunne jeg acceptere at hun så sin ekskæreste som ven, hvis det så bare var et normalt venskab - men det er jo tydeligvis ikke når eks´en bliver prioriteret over mig juleaften og eks´en giver min kæreste en ring! Så stopper festen!
jeg er en eftertragtet fyr, har hjertet på rette sted, er veluddannet, sød, rar, sjov og stabil og jeg har mange andre muligheder end hende. Er træt af altid at skulle rende efter hende! Nu er det sgu hendes tur til at rende efter mig hvis hun vil ha mig!

Tag kontakt til ex drik en øl med ham, hvis hun/han/de ikke kan finde sig i dette så skal du ikke samle på hende
Tro mig du får en hel anden vinkel af hende/ham/dem
jeg kender en ex og hænger ud med ham så skulle hun have noget i mod det tror jeg nok der er noget i gære :)
At så mig og min kæreste har vores egen drama det er så en anden ting

herre gud det er en ring det er ikke det samme som den der bære hjertet