er jeg sart??

Da jeg lærte min kæreste at kende for ca. 1 år siden - han har 2 piger på 11 og 14 - så han dem næsten ikke, de bor knap en km fra hinanden og kan stort set komme og gå som de vil....... det hedder ville i datid.......... efter nogle mdr. begyndte han at have børnene 2 dage så ikke i 3 så i 4 dage og ikke i 5 o.s.v.. Nu har han dem i lige så mange dage som moren.......... han betaler fulde børnepenge til dem, betaler for deres skole - de går på privatskole - og han er nu indstillet på at "indrette sit liv" efter børnene.....
Da vi begyndte som kærester, sagde jeg at børn er ok, men at jeg ikke ville kunne klare børn hele tiden - har en stor søn der for længst er flyttet hjemmefra....... jeg sagde at jeg ville have det sjove, ikke alt det ufred der som regel er mellem forældre.....
Jeg føler mig ikke hjemme overe hos ham, når børnene er der, han ignorer mig stort set, og giver mig følelsen af at "nå ja - du må da godt være her"........
Da den ældste skulle konfirmeres måtte jeg gerne være med til at arbejde for sagen, bl.a. lavede jeg mønster til hendes dress........ lavede bl.a. en sang til hende. Så viser det sig, at da vi kommer derover - festen skulle holdes hos moren - var jeg placeret længst nede ad bordets langside mens "de" var placeret som "lykkelig familie" ved langbordet............ det var sårende....... min kæreste kunne slet ikke forstå mit problem, hans familie heller ikke, og selvfølgelig heller ikke moren............ jeg forlod festen før middagen....... -------- jeg har aldrig fået tak for den sang - og min kærestes og mit forhold er blevet noget køligere.......... så fik han sommerfereie - de første 3 uger af børnens ferie havde moren ferie og de var hos hende - da han fik ferie tog han og børnene på sommerferie til Nordjylland, hvor hans forældre har sommerhus.... de kommer hjem i dag....... børnene skal på weekend hos deres mor - i den tid skal kæresten så gøre campingvognen klar - for at de kan tage på camping i næste uge......... Jeg skal arbejde hele sommeren........... havde dog fri i går og i dag, men de kom ikke hjem de par dage før, for at vi kunne være sammen............
Da de tog afsted for 14 dage siden - havde jeg ikke set hans børn i 5 uger........ han kom over for at sige et hurtigt kys-farvel, uden børn, de skulle lige sige farvel til deres kanin som bor hos min kæreste...........
Er jeg nærtagende, jeg føler mig tilsidesat, føler at han er egoist og ikke tager noget hensyn til mig...... han kalder sig selv diplomat når han ustanselig bøjer af for moren, siger at det går ud over børnene - har spurgt om han tror hun vil slå dem, sulte dem eller hvad hun vil gøre ved dem......
Er der nogen der har kvalificerede bud på løsningen af mit problem - jeg er virkelig såret over hans opførsel......... når han ikke har børnene er vi hos mig og han er en helt anden mand.....

Din ven tager et meget passende hensyn til hans børn. De er jo ufriviligt havnet i den situation de er i, og det virker som om at moderen og din ven får det bedste ud af det på børnenes vegne!
Du skal jo ikke konkurrere med den men supplere dem - Som kæreste til deres far.
Man kan ikke gå ind i et forhold med børn, uden at man ind i mellem må føje sig... Du er den voksne - Du bør kunne skelne nuancerne!

Hej Tvivler,
Du har jo startet et forhold med ham - hvor verden så ud på een måde. Det har nu ændret sig.
At du ikke ønsker det 'ufede' med at skulle være reservemor og deltage i opdragelsen er jo dit valg. Og det er helt fint.
Nu viser det sig bare at din kærestes liv har fået nogle andre vilkår. Han har garanteret SAVNET sine unger - og er GLAD for han nu har en tæt kontakt til dem og har dem i længere tid.
At du ikke placeres sammen med din kæreste ved bordet til konfirmationen kan jeg ikke helt forholde mig til om er rigtigt eller ej! - nu er det jo sådan at det er barnets fest og i andre egentligt burde holde jer det for øje. At du vælger at hjælpe til med sang, kjole osv er jo dit valg. Du kunne have ladet være.
Så rent faktisk synes jeg måske du handlede en anelse egoistisk der ved bare at forsvinde.
Der er vel ikke noget galt med din kæreste har sine børn halvdelen af tiden? Det lader ikke til i bor sammen - så du kan jo vælge at have ham halvtids og foretage dig ting med dine venner og veninder når i ikke er sammen - så slipper du for alt det sure og har de gode tider.....
Men ja - jeg synes du må give plads til der sker ændringer i dit kærestes liv og i hans forhold til børn. Ellers må du finde dig en uden børn.
Sorry, men børn har sgu 1. prioritet!! - det har dine egne sikkert også haft engang.
Det betyder ikke der ikke kan være plads til andre og andet - men det er vores job som forælder at sende dem godt videre i verden og det er ikke noget man gør deltids/halvtids eller et par dage hver 14 dag.
Håber på det bedste for dig
Hanne

det syntes jeg du er..for som mor burde du være klar over,hvad det vil sige at være forældre.
Du har allerede i staten gjort ham klar over ,at du ikke ønskede børn altid...hvad vil du ha han skal gøre? Prioritere dig fremfor sine børn?Hvis,du ikke selv instiller dig på et liv med hans børn..så mener jeg I alle er bedre tjent med at du går fra ham..eller du må acceptere at tingene er som de er.At du oveni går før middagen syntes jeg personligt er utrolig barnligt..uanset hvad.Den position du har i hans liv nu, har du helt selv valgt.

Puha, har læst dit indlæg i gennem flere gange...
Først, så syntes jeg det er dejligt for både faderen og børnene, at de nu har fået en rigtig god kontakt til hinanden. Men som du giver udtryk for i dit indlæg, så var det ikke et sådan forhold du ønskede dig, et forhold med børn der fylder meget, - og ja børn fylder bare meget.
Jeg forstår så udemærket godt din frustration over, at du bliver "fravalgt" på dine få feriedage, og at du bliver malplaceret ved bordet til hans barns konfirmation. Selvfølgelig var det deres barn der skulle konfirmeres, men du burde da være en del af familien nu.
Måske skulle du overveje, om du ønsker at blive en del af fællesskabet mellem din kæreste og hans børn, eller om et forhold med børn bare ikke er dig. Ønsker du at bevarer dit forhold, så må du tage en god snak med din kæreste, og I må komme til at fungere sammen som en familie. Lyder til at din kæreste er rigtig glad for, at han og børnene har fået et rigtig godt forhold til hinanden, og som forældre giver man ikke bare slip på sine børn. Måske du selv skulle overveje først, hvad du egentlig selv ønsker?
Ann

det syntes jeg du er..for som mor burde du være klar over,hvad det vil sige at være forældre.
Du har allerede i staten gjort ham klar over ,at du ikke ønskede børn altid...hvad vil du ha han skal gøre? Prioritere dig fremfor sine børn?Hvis,du ikke selv instiller dig på et liv med hans børn..så mener jeg I alle er bedre tjent med at du går fra ham..eller du må acceptere at tingene er som de er.At du oveni går før middagen syntes jeg personligt er utrolig barnligt..uanset hvad.Den position du har i hans liv nu, har du helt selv valgt.jeg er glad for børnene ser begge deres forældre og har det godt.

Hej.
Jeg forstår dig på en måde.
Nu er jeg godtnok kun selv et "barn", men here goes anyway.
Vi lægger ud med festen.
Lige meget hvisses feste det er, mener jeg ikke det kan være rigtigt at du bliver placeret helt nede i den anden ende.
Det er noget af det mest uforskammede jeg nogensinde har hørt, og jeg forstår faktisk godt at du gik din vej, jeg ville da heller ikke have følt mig velkommen.
Jeg går ud fra, at din kæreste, og moderen til barnet, blev placeret på hver deres side af datteren... så havde der jo intet været i vejen for at du blev placeret ved siden af faderen.
Det de har lavet, lyder ærligt talt som et forsøg på at vise, at du ikke har været velkommen.
Men ud over det, ja, så er det vist en smule sart.
Har du i det hele taget prøvet at snakke med de to døtre?
Og hvem siger at de i det hele taget gider have dig som "reservemor"?
Det kunne da godt være at de bare ville kunne lide at have dig at snakke med.
Jeg føler da ikke at mine to halvbrødre ser på min mor som reservemor, men de er da glade for hende, og har altid kunnet snakke med hende, om alt mellem himmel og jord.
Så enten må du gøre en indsats, eller også må du finde dig en anden.
At du så bliver taget forgivet ved konfirmationen, ja, det har jeg vist givet udtrykfor jeg ikke finder rigtigt fra din kærestes side.

Ved konfirmationen synes jeg, at det er for dårligt at du ikke er sat sammen med din kæreste...eller bare nær ved din kæreste...
Trods alt er du et nyt familiemedlem, og det skal accepteres.
I og med du har hjulpet med til konfirmationen, og tilmed har skrevet en sang, synes jeg at det i bund og grund er mærkeligt at du ikke får et eneste tak eller noget anerkendelse fra din kæreste, hans eks kone/kæreste eller fra konfirmanten.
Og ved du har engageret i denne konfirmation, viser da bare at du faktisk prøver....men bliver på en måde afvist....ved at du ikke rigtig får anerkendelse..
Prøv at snakke med ham igen, og vil han absolut ikke høre.... ja så skal du måske overveje om han er anstrengelserne værd.

meget flot indlæg du har skrevet - og du har fuldkommen ret, det med festen er total uforskammet - og resten giver jeg dig også ret i.

uforskammet at du skulle sidde hvor du sad til den konfirmation. Men hvis din kæreste altid bøjer af for sin exkone - tja, så har du nok grunden til din placering der. Om jeg begriber nogen kan opføre sig sådan, bare fordi man ikke tåler ens ex får en ny, selvom man ikke selv vil have ham/hende tilbage!!. Det med ferie - jo jeg kan da godt forstå at han tager på ferie med sine unger, men ikke at han ikke kan tage lidt hensyn til dine få fridage.
MEN han sidder nok klemt som en lus ml. to negle, og han kan ikke tilfredsstille alle. Tænk på, at den eneste der ikke kan blive helt tilfreds er ham selv! Du river i ham, børnene river i ham, exkonen river. Og hvis du så er et "surt løg" - undskyld udtrykket - så undgår han dig, det er nemmest, mænd hader de der sure løg der altid brokker sig. De er jo så konfliktsky m.h.t. forhold.
Men du burde måske overveje om du er i det rigtige forhold, eller som en skrev, foretag dig noget andet når han er sammen med børnene, eller tal med ham igen om det og sig du gerne vil lukkes ind. Ønsker du stadig ikke at have for meget med børnene at gøre, så må du leve dit eget liv når de er der, eller finde en anden kæreste.
"hvis den du har ikke kan opfylde dine behov, må du finde en der kan"
Held og lykke
V.h.

at orsagen til at han har fået den tætte kontakt til sine børn er fordi DU er der........ du skriver jo at han i starten af jeres forhold ikke så dem ret mget...........
Jeg synes din kæreste burde have sørget for at du var placeret oppe hos ham, du er jo hans partner, han skal tage dit partin mod ex-konen og familen.
Konfirmanden kunne godt have sagt tak for sangen, det burde hun være voksen nok til at kunne gøre.

havde været omvendt - havde det så været i orden at kæresten var blevet placeret nederst ved bordet som noget der blev nødt til at være inviteret og den "tvivlende" og hendes ex havde siddet ved hovedbordet som en "lykkelig familie"
Forøvrigt har børnene jo ikke noget at skulle have sagt omkring borddækning og placering..... man kan ikke forlange at børn tænker sådan.
Ex-konen har åbenbart ingen ny kæreste - ellers havde han nok været placeret hos hende........ eller *GH* den tvivlende og han kunne have fået hinanden til bords.

IKKE sart......
Hvis ex-konen havde haft en kæreste var han blevet placeret hos hende som en selvfølge, og din kæreste burde tænke lidt mere på dine følelser, især når du gør så meget for hans børn, gid jeg kunne lave en konfirmationskjole til min datter......... - nå men - *S* måske skulle du så have haft ex-konens kæreste til bords, hvis hun havde haft en...... hvilket hun altså ikke har, når DU blev placeret som (undskyld udtrykket) noget man blev nødt til at invitere med....... godt gået at du gik....... jeg giver dig en stor klapsalve.........

utaknemmelige til konfirmationen. At placere hende nede i den anden ende af bordet. Det har jeg altså ikek hørt om før. Og ikke engang sige tak. Det er sgu for ringe................

Pladsen til en kornfirmation er vel givet på forhånd! Traditionelt er der ikke andre end mor og far... Evt. nye kærester kan vel nok overleve en sekundær plads!
Og at man så går før middagen vidner vel om en noget speciel moral... Det ligner da ikke noget. Er man med i et forhold med børn skal man altså kunne sætte sig ud over sådanne ting, eller helt undlade at takke ja til indbydelsen.
Naturligvis bør man da have en tak, men det er mit gæt at der er nogen der er rigtig meget skuffet over at blive forladt før middagen...!

Jeg sidder selv i samme suppedas, elsker min kæreste vildt men er henvist til at sidde udenfor den u/lykkelige familie i mange henseender, vidste dog jeg valgte ham og hans børn ville komme først men troede måske vi selv ville blive lidt mere familieagtige når jeg nu tager snasvaret for ungerne også. Havde håbdet det ansvar ville betyde vi bedre kunne være en familie sammen om alting, men desværre.

din kæreste ER egoist, når han ikke tager hensyn til dine følelser........ når du fra starten har forklaret ham, hvordan du har det......... han skulle have overvejet om han ville ha' dig eller ej....... han har faktisk bondefanget dig for du er så gået ind i forholdet til ham på forkert grundlag........ han skulle skamme sig - hvis man kan sige sådan om en voksen mands opførsel - også over ikke at sige ex-konen imod. Det virker som om hans børn får lov til at bestemme en hel masse, måske uden at de har givet udtryk for det - han er måske tankelæser.....:-)