forældre med misbrug

Jeg er kommet i den kedelige situation at kende et fraskilt par med en datter på 5 år. De har begge misbrug, han i form af Hash ( dagligt indtag gennem 12 år ) og hun Kokoain til festlige lejligheder ! Begge er uudannede med henholdsvis 8 og 9 års skolegang bag sig, og nu fabriksarbejdere. har prøvet at tale alvorsord med dem, men efersom de føler sig uspolerede af misbruget nægterde at tro på konsekvenser på længere sigt. Datteren er stærkt problematisk, og er mistænkt for DAMP. Jeg holder af dem, og derfor gør det ondt at se de ødelægger sig selv og deres datter. Hjælp, hvad skal jeg gøre ?

Du skal sige til dem, hvad du mener og ikke pakke det ind i misforstået høflighed. Få dem til at love dig - deres gode ven - at datteren kommer til en psykiater, som ved mere om DAMP og bed dem sætte en dato og fortælle dig, hvad du skal gøre, hvis de ikke overholder jeres aftale. Når du har gjort det, er der ikke mere, du skal gøre, før den aftalte dato.
Faren er uden tvivl misbruger. Men hvor ofte er morens "festlige lejligheder"? Sætter hun coke før sine pligter og opfinder hun anledninger? Så er det misbrug, ellers ikke. Hvis hendes "festlige lejligheder" er få gange årligt, så er der ikke ´nævneværdig risiko ved det. Kokain er ikke særligt skadeligt i små sjældne doser, men det kan gøre hende ludfattig og paranoid, hvis hun er afhængig og fester for meget.
Hvis datteren er mistænkt for DAMP, så er forældrene det også automatisk. At de ikke har uddannelse styrker den antagelse. DAMP er arvet i 80% af de kendte tilfælde. Selvmediciering med diverse narkotiske stoffer, især hash, coke og speed, er ret almindeligt hos unge og voksne med en ADHD-diagnose (DAMP er en ADHD-type).
Du bør måske læse om ADHD, for at få mere ro og blive klar over, hvad diagnosen dækker over. Det har givet mig meget ro, efter min bror fik konstateret lidelsen. Den rette behandling gør underværker. Der findes masser af information på nettet.
Min bedste ven har ADHD, så jeg kender en del til de frustrationer, du beskriver. Det er svært at hjælpe nogen, som tænker anderledes end en selv, for de har brug for en anden slags støtte end du har. De har brug for ærlighed og konsekvens.

Hvor er de henne i det her? Burde sådan noget ikke forårsage aflastning eller noget observation ?

Forældrenes forældre har de også misbrug❓Tænker på om social arv spiller ind her måske. Det er skræmmende fremtidsudsigter det barn har. Som pædagog har jeg desværre oplevet den slags nogle gange. Ofte lever forældrene i uvidenhed der gør de føler deres misbrug berettiget. Oplysning må være vejen frem - hjerteskærende det er på barnets bekostning.

De ved ikke en skid og gør alt op i penge og bureaukratiske rævestreger. De skal ikke have fingrene i flere børn og voksne end højst nødvendigt. Myndighederne er det mest skadende at udsætte andre mennsker for efter min mening. Nævn en god ting de har gjort, så nævner jeg tre dårlige, vi kan blive ved indtil du løber tør for positive eksempler.

Er det uvidenhed eller en anden viden end din? Pas på med at dømme andre mennesker som uvidende. Du vil vel ikke påstå, at du er alene vidende, og at alle, som ikke ved, hvad du ved, er uvidende? Nej vel? Så pas på med værdidomme.
"Uvidende" er synonym for "dumme". Er du i stand til at stemple andre mennesker som dumme? Og du er pædagog, altså en ekspert i opdragelse?
Det er forståeligt for mig, at samfundet er fuld af had, hvis statslig opdragelse varetages af mennesker, som dømmer anderledestænkende som dumme. Den fordømmelse er ikke langt fra at udpege tankeforbrydere. Tænk over det.

Det eneste jeg omtalte var uvidenhed omkring konsekvenserne af misbrug ! nej jeg gør mig ikke til dommer over nogen, men fortæller jeg vidner ulykkerlige børn, hvilket ikke er rimeligt !

Er det bedre at lade dette barn 8 og andre for den sags skyld ) blive vanrøgtet så ?

Hvem taler om at vanrøgte et barn? Det gør du, så hvem har en irrationel frygt for noget indbildt?
Indlægsskriveren skriver, at pigen muligvis har DAMP. Det skal afklares, og så skal sagen rulle derfra. Der er intet i det oprindelige indlæg, som tyder på, at barnet ikke kan få et fantastisk liv som alle andre. Jeg tror faktisk, at familien vil få det godt sammen, hvis de får sat nogle ord på, hvorfor deres pige handler impulsivt og opfatter livet lidt anderledes end sine jævnaldrende. Der er intet galt i at være DAMP. Det er bare en lille forskel i forhold til flertallet, men det er intet problem, hvis man lærer at acceptere forskellene og leve med dem.
Så stands du bare ned for alarmklokkerne igen. Vanrøgt er et kæmpestort ord, og denne situation er slet ikke i nærheden efter den oprinddelige beskrivelse.

Meld dem straks til socialforvaltningen.

Vi bliver alle nødt til at stole på systemet, for de er faktisk til for os - tro det eller lad vær!
Jeg kan helt klar forstå at faderen er misbruger og moderen har en "forkert" måde at feste på. Og så er jeg fuldstændig ligeglad med om nogen siger at kokain ikke er farligt!! Det er uhensigtsmæssigt at proppe sig med euforiserende stoffer for at kunne holde en fest eller for at kunne holde til festen!
Jeg synes du først og fremmest skal tale med dem og forholde dem til realiteterne. Deres datter - om hun så har DAMP eller ej, har ikke godt af deres måde at leve på. Hun har behov for tryghed og omsorg og ikke forældre der kun vil deres eget.
Jeg er ikke fanatisk imod stoffer - jeg har prøvet mit, men nu er jeg blevet voksen og har fået børn. Jeg vil naturligvis aldrig tage nogen former for stoffer nu, for jeg har et ansvar. Jeg skal følge mine børn i livet og sørge for at de tager de rette valg. Jeg vil støtte dem i deres valg, men stadig huske på at jeg skal være mine børns forbillede! Børn er ikke dumme - heller ikke dine venners datter! og hun er helt sikkert i tvivl om hvilket ben hun skal stå på. Husk også så at børn er loyale og ikke selv kan vælge. Vi som forældre skal vælge for dem og har dine venner valgt rigtigt over for deres datter??
Du må aldrig bare "glemme" det her. Du har et ansvar!
Hvis ikke dine venner vil høre på dig, så må de tage konsekvenserne.
Det er så her jeg mener at kommunen kommer ind i billedet. Vi bliver nødt til at stole på at kommunen eller systemet fungerer i akutte situationer.
Måske viser det sig, at deres livssituation slet ikke er alarmerende - men så har du alligevel fulgt dit hjerte og taget dit ansvar.
Håber du kan bruge mit råd til noget.

Hej! jeg er en pige på nu 22 år.. Begge mine forældre er narkomaner og alkoholigere.. Jeg er også blevet flyttet rundt af myndighederne hele mig liv.. og vil lige understrege at det ikke har været godt for mig.. tvært i mod.. de tager en væk fra noget slemt.. men det er ikke en skid bedre selv.. for dem handler det kun om penge osv... mvh den fortvivlede