Hjælp søges til underlig situation

Jeg læste et indlæg, fra en anden anonym bruger, der fortalte om en sistuation, som jeg også selv er i... Næsten...
Jeg har en kæreste, vi har været sammen i næsten 3 år. Vi elsker hinanden meget højt, men jeg er begyndt at savne at være sammen med andre...
Jeg kender en fyr... Vi havde lidt kørende inden jeg mødte min nuværende kæreste. Og hver gang vi mødes flirter vi, og er ret tiltrukkede af hinanden. Det er primært sexuelt, men man drømmer jo altid lidt...
Dog skal det siges, jeg ikke har nogen ide om at vi ville blive et godt kærestepar! Jeg mener det er ren fascination, og "ikke udlevede fantasier".
Jeg har ikke lyst til at forlade min kæreste for et eventyr, men jeg "trænger" også lidt til noget nyt...
Hvad gør jeg? Skal jeg bare nyde flirten, og tage skrallet når det kommer eller....????

Hejsa
Jeg finder det fuldt okay at du flirter. Men det ville i mine øjne være en anelse mere acceptabelt hvis det havde været én du ikke havde haft noget med tidligere. Får din kæreste kendskab til jeres flirteri, husk at andre kigger med, så kan det få en lidt mere bitter smag.
Men jeg går ind for det velkendte "Det er okay at hente apetitten ude, sålænge du bare spiser derhjemme".
Mvh MrP

Du må da være sinke, rettelse single. Det overskrider samtlige normer om utroskab. Hvad ville du selv sige, hvis du viste at din egen kæreste flirter med mænd. Pak du det Mr.Perfekt-navn væk, før du selv kan leve om til det.

..og det kan altså ikke få mit pis i kog. Naturligvis er jeg lettere jaloux, men ikke sygeligt. Jeg tror på hvis folk ikke føler jalousi, så er de ligeglade med deres partnere. Men jeg deler ikke din aversion mod godmodig flirt.

..er ikke min opfindelse, men min kones. Og ikke helt uden ironi SS. Min kone er umådelig flot, og hun får mange blikke rundt omkring. Jeg er ikke hendes vagthund. Vi praktiserer "frihed under ansvar". Jeg er af den overbevisning at omklamring og stærke begrænsninger er destruktiv for et forhold.

Rolig men ven!
det du oplever, sker i alle parforhold!
lige pludselig er hverdagen blevet for ens og græsset er grønnerer på den anden side!
kan du få afreageret( det kan mange) ved at flørte med en anden.
flørt er da noget alle gør hver dag (næsten)det er et godt tegn og sætter lidt mer verdi i ens hverdag!
vil du så samtidig også spise ude, så var det nok en god ide at stoppe dit forhold om ikke andet en 3 måneders tid!
vær åben over for din kæreste og fortæl hvad du inderst inde føler, tit gør det at meget kan laves om, for er det kun for at få tilfredsstillelse for jer begge så kan i jo lige så godt få det sammen med en anden!
livet er ikke altid en dans på roser, men åben snak klarer alle små hverdagsproblemer og fordelen er at så er der slet ikke nogen grund til jalusi!
jalusi opstår for det meste ved at ens partner har hørt noget i byen og det gnaver!
nøgleorder er og bliver gensidig respekt!

Vi har snakket om det med flirteri flere gange, og er enige om at det er okay at flirte, så længe der ikke ligger noget i det.
Men jeg er bange for jeg har krydset en linie....

Jeg mener bestemt også at du skal flirte alt det du vil, sålænge din partner og dig har en indforståethed ifht dette. Det er jo meget individuelt og hører i til dem der kan skille kærlighed og sex, kunne det måske være en ide, at invitere fyren med i dobbeltsengen?!?

Hej "anonym"
Dine fantasier / dagdrømme er nok det mest normale af ALT hvad der
bringes på bane. 90% af os går rundt med de samme tanker osv.,
dog har vi mennesker skabt os selv, en eller anden "orden", at det hedder sig -vi skal "eje" hinanden, stifte familie, hus, bil, vovse og alt
det der, som de fleste af os, skal dele igen -før eller siden:)
Det kan vi naturligvis ikke lige lave om på fra dag til dag, men jeg kan
love dig for, at så længe du hører til de 90% der går med sådanne tanker, vil du ikke få dem mindre med tiden.
Jeg er selv af samme slags (bare mand istedet). Var træt af alle de
skide gode og sjove tilbud man fik, for næste aften at sidde og stene
sammen med kærresten, mens man tænkte på, hvad man gik glip af,
bare for at skulle være en "artig dreng"!
INGEN og absolut INGEN takker dig, den dag du ligger i graven, hvis
du ikke udlever dine drømme og fantasier. Husk på -du har fået foræret et liv her på jorden -formentlig 75-80 år.....få da det bedste ud
af det, og glem hvad andre siger og tænker.....du skal bare være forbe-
redt på at blive konfronteret med dine handlinger, HVIS det bliver op-
daget.....men tro mig...livet er for kort til een partner. Bare vi dog alle
kunne blive enige om DET! -kan vi nu også....men kun i tankerne, for
folk er så skide trofaste.....når de selv skal sige det, altså....ikke når de
ligger for sig selv -og tænker!!! Vatnisser, kaldes de:)
Men klø på hvis du har lyst.....du har formentlig KUN et liv:)
Held og lykke...
Wellman

Det er ok at flirte for det giver jo en bekræftelse på at man er dejlig, og når andre end ens kæreste synes det føles det bare anderledes. Du skal nok tænke over hvad du selv kan acceptere. Og sørg for at du kan stå inde for det du gør hvis andre der kender jer ser det og siger det videre. Det holder jo ikke at du flirter løs hvis ikke du ville kunne acceptere at han gør det samme. Efter 3 år er den stormende forelskelse (som regel) væk og derfor er det meget naturligt at du føler du mangler noget spænding, men husk på hvis du overvejer at bryde ud af dit forhold for at starte et nyt, at også i det nye forhold bliver det hverdag.
Hvad med om dig og din kæreste i stedet sørgede for at lave noget sammen. Sørg for at komme ud og spise, i teateret eller hvad I nu kan lide, det er vigtigt at blive ved at pleje hinanden.

endda som kvinde...gør det, du får ikke fred før det er udlevet. Men ønsker du at beholde din partner, så sørg for at slette alle spor og hold pokerfacet. Plej samtidig dit forhold og se din lille flirt/dit sidespring som en kærkommen inspiration til jeres forhold.

....man skylder sin partner at være med til at bestemme om han/hun vil finde sig i sådan en behandling. Man er jo ikke kun én om at bestemme at man er i et forhold, så hvis man ved man ikke kan nøjes med én ville det mest ærlige da være at undgå forhold. Ellers må man da have en indbyrdes aftale om at det er ok med sidespring. Jeg synes ikke man egenhændigt kan bestemme at udsætte sin kæreste for sådan noget, så hellere være ærlig og sige man ikke kan være i forholdet medmindre "utroskab er tilladt"! At luske bag ryggen på en person man skal forestille at elske er simpelt hen for langt ude, en dag bliver det måske opdaget, og det må bare være den mest nedværdigende følelse.

Vedr. charlotte26......Fuldstændig korretkt forståelse (synes jeg). Dog
vil jeg sætte et spørgsmålstegn ved det sidste i indlægget.
Det er selvfølgelig kanon, hvis man bare ændre sin indstilling, ved at
gå ud og spise, i teatret osv. -bare gøre noget sammen.
Men HAR man først fået "anonym´s" indstilling ind på livet, tror jeg squ
det bare er, som at pisse sig selv i bukserne, for at få varmen.
Svært at blive ved med at finde på noget, bare for at holde ens partner
ud -nej, så ER gnisten væk, og formentlig kun kærligheden tilbage.
Også ganske naturligt, men alverdens dyre eller billige oplevelser, kan bare ikke ændre ved denne "gnist", som vi mennesker nu en gang
er blevet født til at skulle ha. Enkelte "halvdøde" personer kan formentlig sagtens leve livet igennem uden, men er ikke normalt.
Ærgeligt, for vores lille verden er bare ikke skruet sammen til, at vi må
leve dem ud i livet.
Wellman

Hej
Det er nogle forslag i kommer med, men desværre er der lige mange der siger ja som der siger nej.... Men jeg må nok tilslutte mig idden om flirt ved siden af forholdet.
Jeg mener det bringer en smule liv i mit eget forhold, da jeg har en anden appetit efter en aften i byen med min flirt... Men jeg frygter den dag hvor jeg tænker på den anden imens...
og endnu mere frygter jeg sladder... Jeg er af den overbevisning af min flirt og jeg er enige om at det kun er flirt, og derfor er det endnu lettere at komme til at gøre ting, andre vil misforstå...
Er bange for alt kan forsvinde hvis noget går galt....

Jeg kan godt se hvad du mener, når du siger hvis først man har fået den ide om en anden ind i hovedet. For mit eget vedkommende synes jeg godt man kan få gnisten tilbage ved at koncentrere sig om hinanden og glemme opvask og dagligdags ting for en aften eller to. Men jeg har heller aldrig været i den situation hvor jeg er nået til at tænke på andre fyre og have en fast flirt, så måske er det der forskellen ligger.
Hvis man skal tro dette forum så findes der da både mænd og kvinder der godt vil acceptere at man har nogle sidespring, så at samfundet ikke er gaeret til det er vel ikke helt korrekt, jeg synes bare man skal være enige, så man ikke sårer hinanden mere end højst nødvendigt. Håbløs romantiker....måske :o)

...kunne det tænkes at du ikke ahr mødt den kvinde endnu der kan få dig til at glemme alle andre???

Hej Charlotte26
hhmm...du har nok ret:) Jeg er selv 36, og har levet i fast forhold, siden
jeg var 19. Jeg har gennem mange mange år, været så skide seriøs
tro -selvom den klassiske gnist, forlængst var forsvundet. Og ja, jeg
gjorde som de fleste -forblev ærlig, trofast osv. -i manges øjne enhver
kvindes drøm. Det kan jeg bare ikke selv bruge til ret meget, så følelsen af at mangle bare een gnist, som igen kan få een til at føle man lever. Så jeg begyndte at falde i (som man siger) -og jeg har ikke
fortrudt det. Tror jeg sårer min kærreste mere, ved at bryde totalt, end
ved at flirte lidt i ny og næ. Ved jeg ikke, men der skal edder sparke mig en kanon sød pige til, for at jeg ændrer kurs.
Men, men...måske kommer bruddet helt af sig selv en dag...hvis mit
flirteri opdages....det har jeg indstillet mig på:-)
Hvad med dig....flirter du engang imellem?
Hilsen Wellman

Det er således at forelskelse og kærlighed er to forskellige ting, og de findes to forskellige steder i hjernen!
Forelskelse er meget kraftig og overstråler kærlighed ekstremt. Men kærlighed varer til gengæld meget længere tid!
Det er altså konstateret at man kan få stærke sexuelle følelser for personer uden overhovedet at føle nogen form for kærelighed til personen.
Og må jeg så spørge dig, hvad vil du med en du ikke yder kærlighed til og omvendt? Enten er det det sexuelle aspekt der plager dig ellers er det at blive accepteret blandt andre mænd. Det er også helt ok at blive accepteret, men kan du kun klare at acceptere dig ved en flirt? Jeg skulle selv mene at et meget nært venskab med gas, jokes og alt hvad der hører af grimme udfoldelser til et fedt venskab, DET er at blive accepteret, AT kunne være ven med alle, at kunne føle folk omkring en bryder sig om en!
Hvad vil du helst? Den sensuelle flirt og så bagefter hjem til kæresten der sidder og venter(trist tanke) eller vil du hive dig selv i nakken, og trække dig ud af en "taberflirt" for at blive accepteret på den måde, og så dog være et menneske alle ser på som "hurra en fed person". Så må du sku tage kæresten i nakken og fortælle ham hvad du vil, det nytter sku ikke noget at blive tiltrukket udefra. Alle de små sensuelle forelskelser dræber kærligheden og det har sku snart dræbt så mange personer som tror alt handler om det (de små flirterier og accepteringer, som bliver en nødvendighed for personen).
Nyd dog din kæreste, og hvis du ikke kan det så er det på tide at skifte. Men glem ham nu ikke eller se ned på ham, han er mindst det samme som alle de andre du går og kigger efter!

Tak for indlæget, men jeg tror du har misforstået min situation.
jeg forstår så udemærket dit synspunkt, og ville til en hver tid være enig med dig - hvis det var sådan situationene hang sammen.
Som du ganske rigtigt har fat i er jeg ikke interesseret i et forhold til andre end min kæreste, jeg VED at han er den mest fantastiske fyr jeg nogensinde finder.
Så kan du jo (og jeg) så undre dig over hvorfor jeg ikke bare glemmer alt om at flirte.... men det er svært! Det er en indgroet ting i mit væsen. (Jeg flirter osgå meget med min kæreste) Jeg mener aldrig noget med det, og som regel er jeg ikke engang opmærksom på at det sker! BORTSET lige fra med denne person, med hvem jeg udover at flirte med, har et fantastisk venskab oveni....
Før jeg mødte min kæreste var vi meget sammen, og bakkede hinanden op i alting! Men nu er det som om vi ikke rigtig kan skille venskab og flirt - i virkeligheden tror jeg at flirten har været der hele tiden. Men det er først nu vi begge er blevet opmærksomme på de "fornemmelser" der er mellem os.
Og for lige komme tilbage til dit spørgsmål om det ikke er bedre at have venner der "respekterer" en... Vi er aldrig alene i byen, og der er bestemt ikke noget med vi sidder og kigger hinanden dybt i øjnene. Vi danser, griner og morer lige så meget med alle andre...
Jeg forlader ikke min kæreste for at være sammen med den anden. Men jeg kan ikke finde ud af om jeg skal fortsætte med flirten (og venskabet) eller jeg skal sige stop....

Nu skriver du flirte og "falde i" som om det er det samme. Med "falde i" tænker jeg på at kysse og have sex med andre end ens kæreste - altså efter min definition at være utro. Jeg synes flirt er acceptabelt bare det ikke tager overhånd, og jo jeg flirter da vel også selv (men mest med min kæreste :o) ), men at kysse andre og have sex med andre end ens kæreste ville jeg aldrig gøre og ville ikke acceptere det fra ham.
Du siger at du nok ville såre din kæreste mere ved at bryde helt, det kan jeg godt se, men tænk hvis hun opdager at du ikke har lagt det samme i jeres forhold som hun, tænk hvis hun opdager hvad du laver bag hendes ryg (hvis du altså er direkte utro). Jeg ville føle mig så forrådt og dum. Så hellere kende sandheden og selv være med til at vælge om det er sådan man vil leve.
Og ps jeg er altså 27 ikke 26 som du godt vil have :o)