angst for nogle madvarer

Jeg har det sådan, at når jeg er på restaurant og spise, så tør jeg ikke tage af saltet, for jeg er bange for, at der er en eller anden, der har puttet noget giftigt i saltet..ligeledes gælder det, at jeg yderst sjældent spiser, af de kager eller mad, der står frit fremme på f.eks føtex.
Er jeg ude at handle ind, så kunne jeg aldrig finde på, at købe noget toastbrød, hvor jeg kan se, at der er nogen, som har åbnet posen og køber jeg noget andet toastbrød, så kigger jeg grundigt på det, når jeg kommer hjem, inden jeg spiser det..
Har jeg købt en mælk og der er en, som har åbnet den - det finder man jo ud af, når kliksystemet ikke virker, så hælder jeg mælken ud..
Jeg har stået i situationer, hvor der er ta selv mad på en restaurant og så har jeg i nødstilfælde taget af det, da det ellers var pinligt overfor min kæreste..

ja, jeg kan godt selv se, at den er fuldstændig gal, men jeg har i teenageårende udviklet et sygeligt angst for, at putte nogle bestemte madvarer i munden og årsagen dertil startede, da jeg havde en kæreste, som sagde, at jeg skulle passe på med, at ikke stille min drinks, når jeg var på diskotek og senerhen prøvede han at slå mig ihjæl pga, at han var psykopat og sygelig jaloux... Han sagde også, at nogle af hans venner kunne finde på, at putte noget giftigt i min drinks på diskoteker, hvis jeg ikke holdte mig gode venner med dem..
Jeg har gået i terapi længe, for at bearbejde dette også angsten for noget mad, men det har med maden ikke hjulpet, så skal jeg mon leve resten af mit liv sådan????
Jeg har kun fortalt til min terapeut for 10 år siden, at jeg havde en form for madangst og i alle disse år, har jeg holdt det godt skjult for min omverden, for jeg er så flov over det.
Er der andre end jeg, der har det sådan og hvad har i gjort for at kurrere den tossede madangst????

Først vil jeg lige sige, at jeg føler med dig vedr. din angst.
Om jeg så synes du er anderledes end så mange andre, ved jeg da ikke..
Jeg kunne da heller ikke finde på at købe noget i et supermarked der har været åbent. Jeg forstår i øvrigt ikke hvorfor nogle åbner madvarer nede i forretningen..
Vedr. drinks, øl etc. når man er ude.. Jeg kunne aldrig finde på at lade det jeg drikker stå uden af en af mine venner holder øje med det. Der har jo været utallige tilfælde hvor f.eks. kvinder har fået et stof der har gjort dem bevidstløse og så er de blevet ofrer for en forbrydelse. Så på det punkt er det fornuftigt at du er forsigtig..
Alt i alt synes jeg ikke du er en "tosse" med madangst, men forsigtig og fornuftig..
God dag
En Q

betyder så vidt jeg ved; Tvangshandlinger, og det lyder da ikke som om du foretager díg tvangshandlinger...

Jeg har ikke mad angat men anden form for angst, og kender os godt i mindre doser det med salt osv. Angst er et helvede, men angst er angst, om du er bange for a slå et andet menneske ihjel, madvarer, biler, dig selv osv, det går alt smmen ud på et. Jeg går hos rigtig dygtig jungiansk terapeut, og han er den første af alle de psykologer, NLPer, psykiater, osv jeg har været hos, der har formået rigtig at forstå og forklarer mig om angst..
Det kan nogengange godt hjælpe a kigge og debaterer lidt inde på www.ocdforeningen.dk eller www.angstforeningen.dk.
Hvis du har lyst kan du også maile mig på mizzb@sol.dk
Kærlig hilsen Trina

Hej.
Jeg har selv haft noget angst i forbindelse med at skulle spise. Denne form var blot at jeg troede jeg skulle få en allergisk reaktion og dø.... Noget anderledes men stadig med en psykooplevelse hver gang hovedet spillede mig et puds...
For mit vedkommende stod jeg ofte og prøvede at overbevise mig selv om at der ikke skete noget men ofte var det angsten der vandt... Den måde jeg er kommet videre er ved at holde fokus på problemet frem for at stikke af fra det.. Lidt svært at forklare men det handler om at mærke alle de følelser der kommer og lade dem kører helt ud for så at bearbejde dem og lære at de ikke fører til noget alvorligt.
Måske den ide kunne vendes om til dit tilfælde således at du nærmest tvang dig selv til at fuldføre en seance som dem du beskriver.. Hermed mener jeg at du skal drikke den skide mælk og se at der ikke sker noget... Gøre det samme med din toast osv. osv.
Det er en møg lang proces som jeg stadig arbejder på med min angst.. Det skyldes at alle de processer der foregår i hjernen (og som giver kropslige fornemmelser) skal have noget tid til at forstå at "de er helt normale" og dermed stille og roligt forsvinder...
Det lyder kryptisk og det er det også lidt, men det har hjulpet mig meget selvom det nu har taget ca. 2 år og der mangler stadig lidt..
Tålmodighed og simple midler har været det bedste for mig..
Held og lykke.

lige den der med, at jeg ikke lader min drink stå på et bord, når jeg er på disko, det ligger en sund fornuft i, for jeg hører om rigtig mange, der ikke tør lade sin drink stå, da man hører så meget om, at folk putter noget ecstasi og andet lotrt i drinksende..
Den med ikke at købe noget madvarer i en butik, som man kan se, at have været åbent er måske også helt normalt, men den med, at jeg undersøger mit toastbrød er vist ude på et sidespor, for det tror jeg ikke folk gør i al almindelighed!!!!
Også god dag til dig..

men det er vist lige det, som jeg gør i nogle tilfælde eller også det modsatte, at jeg helt lader være med at handle på tingende, så det bliver en form for undvigelse...
Tvangshandlingen består i, at jeg undersøger mit toastbrød, for at se, om der evt. skulle være nogen, som har puttet noget giftigt i...Jeg har det også med rugbrød, for der kan man havde puttet noget tjald/hash i - denne angst er kommet i forbindelse med, at jeg engang for 18 år siden havde en rigtig nedtur efter jeg tog hash...

ja lige præcis det samme har jeg, for når jeg er bange for, om nogen har puttet noget giftigt i min mad, så bliver jeg bange for, om det er noget, som jeg ikke kan tåle og jeg så dør af det...
Jeg har som dig også arbejdet med, at overbevise mig selv om, at der ikke skete noget, ved at spise. Nogle gange har angsten vundet, andre gange har jeg turde ta springet og spist og så har jeg gjort alt for at aflede mine tanker den næste halve time, for ikke og sidde og vente på, om jeg mon blev dårlig - det var rigtigt svært i starten, men efterhånden har jeg nogle gange taget mig selv i, at opdage en time efter, at jeg faktisk overhovedet ikke har tænkt på det og at jeg faktisk har det godt...
Nogle dage er det lettere at overvinde angsten, mens der andre dage, faktisk er umuligt og det kommer også helt an på situationen...
Jeg har kæmpet med det i over 10 år og på nogle områder er det blevet noget bedre, men der er stadig lang vej endu, men det er tilsyneladende ikke så tydeligt, for der er aldrig nogen, som har sagt noget til mig, enten fordi de ikke har opdaget det, eller fordi de ikke har turde sige noget til mig..!!
Også helf og lykke til dig og flot gjort af dig, at du kæmper så flot..

har jeg også, der er næsten ikke den form for angst, som jeg ikke har....Jeg klarer mig nogenlunde i det daglige og der er også tider, hvor angsten er helt væk...
Jeg drømmer ofte om, at angsten skal forsvinde helt, for det kan være så svært, at finde ud af nogle gange, om det er min sygdomsangst, der gør, at jeg er bange, eller der er en reel grund til bekymring???
Jeg har for længe siden været inde på angstforeningens hjemmeside....
Jeg har først lige tænkt på, om jeg mon har OCD..det tyder måske på det, eller om det bare er angst eller hænger OCD og angst mon sammen i nogle forbindelser....?
Tak for din mail adresse Trina. Jeg vil se, om jeg kan tage mig sammen og få skrevet til dig, for jeg har flere gange læst dine indlæg herinde og har lagt mærke til, at du lyder som et menneske, der er omsorgsfuld og vil dine medmennesker det godt..

jeg ser OCD som noget andet end dig, men der er nok mange arter af den. Jeg tænker på folk der tæller fliser, eller vinduer. Folk der checker om døren er låst 20-30 gange. Checker om køleskabet er lukket, eller om kogepladerne er tændt. Jeg tror at mange flere end vi tror kunne få diagnosen OCD sat på os, blandt andre mig selv, da jeg ofte gør de ovenstående ting...

i dit indlæg, så har jeg ikke OCD, men nok nærmere en betegnelse for angst...
Ja, der er sikkert mange mennesker, der tjekker døren en ekstra gang, inden de går ud af døren og det gør jeg da også, men jeg tjekker ikke døren igen og igen..

og jeg går sågar tilbage, eller sender børnene tilbage og checke. Når jeg skal ud af døren har jeg en fast rutine, og hvis jeg afbrydes i min checkeri, skal jeg begynde forfra. Når jeg går i seng, så er det samme omgang...

Jeg tror ikke det er OCD... jeg har selv OCD...
Du siger at du har prøvet med en buffet, hvor du tog lidt, for det ikke skulle være flovt overfor din kæreste.. Havde det været OCD havde du ikke ture tage lidt.... Og den med ikke at købe med der har været åbnet, ja den er jo bare normal...
Jeg tror bare du pga. det du har oplevet med din eks, har fået en forskrækkelse og derfor har fået en helt almindelig angst for at blive forgiftet af mad, for ja, det kan jo i princippet godt være muligt?
Hvor i mod OCD er noget der sker oppe i hovedet, tvangstanker, der bliver til handlinger fordi man er bange for der sker noget, hvis ikke man gør det....
Alt i alt, ville jeg også sige, sund fornuft, der er gået lidt over gevind..