Hej alle herinde.
Er der nogen af Jer, som ligger inde med en opskrift på karamel/toffee? Det skal være en opskrift uden "letfordærvelige varer", så som fløde m.m. Hver år til jul, laver jeg en masse forskellige fyldte chokolader, og vil gerne udvide mit "sortiment" med chokolade med fyldende karamel indeni.
Håber nogen kan hjælpe.
Mange hilsener
Amelina
tilføjet af mortensen 1
opskrift
prøv www.karolines.dk der finder jeg selv tit mange spændene opskrifter..
tilføjet af fandango.dk
Orv hvor lækkert....
Hej der Amelina(?)
Mener du noget i stil med "Smil" toffee-erne? Jeg fik i min barndom altid flødekarameller hos naboerne. Hjemmelavede forståes. Men de var sgutte meget for at udlevere opskriften.
Jeg er da helt hook på din tanke, da jeg elsker toffee i næsten enhver form. Skulle jeg falde over en opskrift, så vil jeg ikke tøve med at lade dig det vide :o)
Held og lykke
Fandango
Denne opskrift har jeg lært af min veninde i folkeskolen for mange år siden. Hun har lært den af sin far, som er englænder, og jeg har lavet den masser af gange med forskellige resultater og har vidst også justeret lidt på indhold og fremgangsmåde. Man skal blot være lidt tålmodig.
Jeg ved ikke om den er let-fordærvelig, for den er som regel spist inden.. :)
Til ca. 30 stk.:
4 spsk smør el. margerine
4 spsk mel
4 spsk lys sirup
6-7 spsk sukker
1. Smøret smeltes i en lille gryde ved svag varme
2. Melet røres ud
3. Gryden tages af blusset mens sirup og sukker hældes i. (Det hele kan også hældes i på én gang, så længe smøret er nederst)
4. Massen koges ved svag varme under konstant omrøring i 15-20 min.
5. Hav et krus med koldt vand stående ved siden af og tjek en gang imellem om karamellen har fået den rigtige hårdhed: Hæld en smule af massen i vandet og tag det op og smag på det, når det er kølet ned.
(Det er smag og behag hvor lang tid man gider at røre og hvor hård man vil have den, men sukkeret skal helst være opløst.)
6. Massen hældes ud på bagepapir med f.eks. et træskærebrædt som underlag.
(Pas på med at smage, den er varm!!)
7. Når massen er kølet lidt ned skæres den i de firkanter man vil have med kniv eller en pizzaskærer. (Man behøver ikke at skære igennem)
8. Når massen er kold, knækkes den let i de forskårede stykker og serveres som slik til kaffen, en film eller som juleknas.
NB: Hvis den rene karamelsmag bliver for kedelig, kan der suppleres med nødder, en smule kaffe, kakaopulver eller andet.
God fornøjelse! :)
tilføjet af Amelina
Takker
Hej allesammen.
Mange tak for jeres svar, som jeg vil grave mig dybere ind ind.
Til Fandango: Ja, ligesom "SMIL"-toffee´ne, som jeg også selv er helt vild med. Sådan et par ruller foran tv fredag aften er ikke at kimse ad :-)
Jeg plejer at lave 10-15 KG chokolade hvert år til jul, og søger nye inspirationer hvert åt. Det er mest blevet til marcipan i alskens varianter, men nu vil jeg gerne udvide med til toffee og evt. noget med pebermynte :-)
Endnu engang tak for Jeres svar, og rigtig dejlig weekend.
Mange hilsener
Amelina