For stolt til at tale
Jeg har kigger på diverse sider og ingen har samme problem som mig, så nu skriver jeg mit eget, selvom det kræver meget og kommer til at tage flere timer.
Har tænkt på at skrive et indlæg rigtig længe, men har ikke haft overskud til det.
Jeg har været inde på netdoktor osv. og tage depressions-testen og den siger jeg har en svær depression.
Jeg har haft det sådan længe, jeg er blevet utrolig indelukket og konfliktsky.
Jeg har mistet stort set alle mine venner og veninder, de eneste jeg har tilbage er en veninde og min kæreste.
Jeg har tidligere lidt af bulimi, som er begyndt at komme op i perioder igen, har haft det de sidste 3 måneder.
Jeg er droppet ud af HG for ca et år siden pga jeg ikke kunne klare det og kunne ikke tage mig sammen.
Jeg har siden da ikke haft det særlig godt med mig selv og følt jeg ikke har kunne klare noget. Jeg har søgt job næsten alle steder i Odense og har intet svar fået fra nogen steder overhovedet.
Jeg har så fået et job på en tank hvor jeg er nogle timer, men det kan jeg ikke engang overskue.
Jeg har søvnproblemer, jeg kan ligge vågen i timevis og det at jeg bare ligger vågen får mig til at tænke på hvor skod jeg egentlig er og hvordan man nemmest kommer væk fra den her verden.
I går var så første gang jeg viste min kæreste hvordan jeg har det og at jeg helst havde lyst til at forsvinde.
Han sagde jeg skulle snakke med mine forældre, men det er jeg for stolt til.
Jeg kan ikke fortælle mine forældre det, de vil sikkert ikke tro på mig.
Jeg kan heller ikke fortælle min læge det, jeg er ikke stærk nok til at kunne gøre sådan noget.
Er der noget jeg måske kan gøre for at jeg kan få taget mig sammen til at fortælle mine forældre eller lægen hvad der er i vejen med mig?
Har virkelig brug for noget hjælp.
Har tænkt på at skrive et indlæg rigtig længe, men har ikke haft overskud til det.
Jeg har været inde på netdoktor osv. og tage depressions-testen og den siger jeg har en svær depression.
Jeg har haft det sådan længe, jeg er blevet utrolig indelukket og konfliktsky.
Jeg har mistet stort set alle mine venner og veninder, de eneste jeg har tilbage er en veninde og min kæreste.
Jeg har tidligere lidt af bulimi, som er begyndt at komme op i perioder igen, har haft det de sidste 3 måneder.
Jeg er droppet ud af HG for ca et år siden pga jeg ikke kunne klare det og kunne ikke tage mig sammen.
Jeg har siden da ikke haft det særlig godt med mig selv og følt jeg ikke har kunne klare noget. Jeg har søgt job næsten alle steder i Odense og har intet svar fået fra nogen steder overhovedet.
Jeg har så fået et job på en tank hvor jeg er nogle timer, men det kan jeg ikke engang overskue.
Jeg har søvnproblemer, jeg kan ligge vågen i timevis og det at jeg bare ligger vågen får mig til at tænke på hvor skod jeg egentlig er og hvordan man nemmest kommer væk fra den her verden.
I går var så første gang jeg viste min kæreste hvordan jeg har det og at jeg helst havde lyst til at forsvinde.
Han sagde jeg skulle snakke med mine forældre, men det er jeg for stolt til.
Jeg kan ikke fortælle mine forældre det, de vil sikkert ikke tro på mig.
Jeg kan heller ikke fortælle min læge det, jeg er ikke stærk nok til at kunne gøre sådan noget.
Er der noget jeg måske kan gøre for at jeg kan få taget mig sammen til at fortælle mine forældre eller lægen hvad der er i vejen med mig?
Har virkelig brug for noget hjælp.