Har du styr på de nye regler i 2014?
Der står nu år 2014 i kalenderen, og årsskiftet har medbragt en masse ændringer i Danmark og EU. Her er nogle af de største.
Statens Uddannelsesstøtte: Øgede indtjeningsmuligheder
SU-modtagere, der går på en videregående uddannelse, må fremover tjene mere ved siden af deres SU. Det laveste fribeløb fra 2013 hæves med 1.500 kr. til 10.543 kr. om måneden. Fra den første januar 2015 bliver beløbsgrænsen hævet med yderligere 1.000 kr. - Fremover skal SU-satserne og beløbsgrænserne også reguleres efter tilsvarende principper som andre skattepligtige overførselsindkomster, som eksempelvis dagpenge og kontanthjælp.
Kontanthjælpsreformen: Lavere ydelser og større krav
Med støtte fra alle partier i folketinget undtagen Enhedslisten, er den nye kontanthjælpsreform klar. En af de mest omtalte ændringer er, at alle under 30 år som udgangspunkt sættes kraftigt ned i kontanthjælp, og at uddannelsesparate får et påbud om at tage en uddannelse. Derudover bliver gensidig forsørgelsespligt indført for ugifte samlevende. Såfremt én i parforholdet tjener 23.500 kr. eller mere om måneden, så mistes retten til kontanthjælp for partneren. Er personen med den faste indkomst forældre, er grænsen for hvor meget der må tjenes 31.000 kr.
Selskabsloven: Godt nyt til iværksættere
Hvis du går rundt med en forretningsidé i maven, så er der ikke længere nogen undskyldning for at nøle. Startkapitalen for anpartsselskaber sænkes fra 80.000 kr. til 50.000 kr., og samtidig er det nu muligt at starte iværksætterselskaber med en startkapital på kun 1 kr.
Med samme rettigheder som anpartsselskaber (ApS), skal IVS'erne dog lægge minimum 25 % af et eventuelt årligt overskud til side og må ikke udbetale udbytte, indtil selskabet har 50.000 kr. i kapital og kan omregistreres til et anpartsselskab.
Med introduktionen af iværksætterselskaber udfases selskabsformen SMBA (selskaber med begrænset ansvar), imens eksisterende SMBA'er ikke berøres af lovændringen.
Offentlighedsloven: Begrænset adgang til ministerskeletter i skabet
Den nye offentligheds lov træder i kraft. Med dén følger øget adgang til aktindsigt i offentligt ejede selskaber, kommuner og regioner, og en nedsat svarfrist fra ti kalenderdage til syv arbejdsdage, så kan det offentlige bedre blive gået igennem i sømmene af pressen og andre interesserede. Vil man dog se ministrene over skulderen, bliver det derimod sværere, da tre paragraffer i loven gør det muligt for politikerne at holde deres arbejde hemmeligt.
Socialtilsyn: Højere kvalitet af eksempelvis plejefamilier
Socialstyrelsens lov om socialtilsyn giver nye rammer og ny organisering af arbejdet med at godkende og føre driftstilsyn. Kvalitetens skal øges hos blandt andet plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge, samt botilbud og krisecentre for voksne. Med kontor i Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg er fem nye socialtilsyn oprettet, hvorfra de vil varetage tilsynsopgaven i deres respektive regioner.
Euro-udvidelse: Lettiske lats er fortid
Som det 18. land i rækken har Letland fra årsskiftet udskiftet den nationale møntfod lats med euro. Oprindeligt skulle overgangen have fundet sted i 2008 men er altså blevet fire år forsinket.60 procent af letterne er ifølge en Gallup-undersøgelse imod euroen og frygter prisforhøjelser efter indførelsen. Lats var den valuta i verden med den fjerdehøjeste værdi efter kuwaitiske dinar, bahrainske dinar og omanske rial.
Konkurskarantæne: En kæp i hjulet for svindlere
En ny konkurskarantæne-lov kan pålægge såkaldte konkursryttere, der spekulerer i konkurser for økonomisk vindings skyld, forbud mod at stifte eller drive erhvervsvirksomhed i op til tre år. Ved forbuddet bliver konkursrytterne noteret i et register, som af hensyn til navnefæller ikke bliver offentliggjort. Hemmeligholdelsen vurderes dog som invaliderende af flere eksperter, da registret ikke vil få den fornødne afskrækkende effekt.
Loven er vedtaget af samtlige partier i folketinget på nær Liberal Alliance og skal evalueres om fem år.
Statens Uddannelsesstøtte: Øgede indtjeningsmuligheder
SU-modtagere, der går på en videregående uddannelse, må fremover tjene mere ved siden af deres SU. Det laveste fribeløb fra 2013 hæves med 1.500 kr. til 10.543 kr. om måneden. Fra den første januar 2015 bliver beløbsgrænsen hævet med yderligere 1.000 kr. - Fremover skal SU-satserne og beløbsgrænserne også reguleres efter tilsvarende principper som andre skattepligtige overførselsindkomster, som eksempelvis dagpenge og kontanthjælp.
Kontanthjælpsreformen: Lavere ydelser og større krav
Med støtte fra alle partier i folketinget undtagen Enhedslisten, er den nye kontanthjælpsreform klar. En af de mest omtalte ændringer er, at alle under 30 år som udgangspunkt sættes kraftigt ned i kontanthjælp, og at uddannelsesparate får et påbud om at tage en uddannelse. Derudover bliver gensidig forsørgelsespligt indført for ugifte samlevende. Såfremt én i parforholdet tjener 23.500 kr. eller mere om måneden, så mistes retten til kontanthjælp for partneren. Er personen med den faste indkomst forældre, er grænsen for hvor meget der må tjenes 31.000 kr.
Selskabsloven: Godt nyt til iværksættere
Hvis du går rundt med en forretningsidé i maven, så er der ikke længere nogen undskyldning for at nøle. Startkapitalen for anpartsselskaber sænkes fra 80.000 kr. til 50.000 kr., og samtidig er det nu muligt at starte iværksætterselskaber med en startkapital på kun 1 kr.
Med samme rettigheder som anpartsselskaber (ApS), skal IVS'erne dog lægge minimum 25 % af et eventuelt årligt overskud til side og må ikke udbetale udbytte, indtil selskabet har 50.000 kr. i kapital og kan omregistreres til et anpartsselskab.
Med introduktionen af iværksætterselskaber udfases selskabsformen SMBA (selskaber med begrænset ansvar), imens eksisterende SMBA'er ikke berøres af lovændringen.
Offentlighedsloven: Begrænset adgang til ministerskeletter i skabet
Den nye offentligheds lov træder i kraft. Med dén følger øget adgang til aktindsigt i offentligt ejede selskaber, kommuner og regioner, og en nedsat svarfrist fra ti kalenderdage til syv arbejdsdage, så kan det offentlige bedre blive gået igennem i sømmene af pressen og andre interesserede. Vil man dog se ministrene over skulderen, bliver det derimod sværere, da tre paragraffer i loven gør det muligt for politikerne at holde deres arbejde hemmeligt.
Socialtilsyn: Højere kvalitet af eksempelvis plejefamilier
Socialstyrelsens lov om socialtilsyn giver nye rammer og ny organisering af arbejdet med at godkende og føre driftstilsyn. Kvalitetens skal øges hos blandt andet plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge, samt botilbud og krisecentre for voksne. Med kontor i Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg er fem nye socialtilsyn oprettet, hvorfra de vil varetage tilsynsopgaven i deres respektive regioner.
Euro-udvidelse: Lettiske lats er fortid
Som det 18. land i rækken har Letland fra årsskiftet udskiftet den nationale møntfod lats med euro. Oprindeligt skulle overgangen have fundet sted i 2008 men er altså blevet fire år forsinket.60 procent af letterne er ifølge en Gallup-undersøgelse imod euroen og frygter prisforhøjelser efter indførelsen. Lats var den valuta i verden med den fjerdehøjeste værdi efter kuwaitiske dinar, bahrainske dinar og omanske rial.
Konkurskarantæne: En kæp i hjulet for svindlere
En ny konkurskarantæne-lov kan pålægge såkaldte konkursryttere, der spekulerer i konkurser for økonomisk vindings skyld, forbud mod at stifte eller drive erhvervsvirksomhed i op til tre år. Ved forbuddet bliver konkursrytterne noteret i et register, som af hensyn til navnefæller ikke bliver offentliggjort. Hemmeligholdelsen vurderes dog som invaliderende af flere eksperter, da registret ikke vil få den fornødne afskrækkende effekt.
Loven er vedtaget af samtlige partier i folketinget på nær Liberal Alliance og skal evalueres om fem år.