7tilføjet af

Hvor meget kød er der egentlig på en gås?

Vi overvejer om vi skal lave and eller gås til jul. Vi er lidt træt af ænder, fordi der næsten ikke er noget kød på, når først den er stegt. Typisk kun to magre lår og 4-6 stykker bryst. Sidste år måtte der 3 stk à 3 kg til for at mætte 10.
Nu vil vi så prøve gås, men hvor meget reelt kød bliver der ud af sådan én? I diverse opskrifter står der blot 4,5 kg til 6-8 eller 6 kg til 8-10, men ikke noget om hor meget svind man skal regne med, hvilke kødstykker der bliver ud af det, og om hvilken kvalitet disse har.
Vi vil (selvfølgelig) helst købe en økologisk kvalitetsgås, og ikke en hurtigtopfedet supermarkedsgås. Er der nogen, som har erfaringer med en god leverandør?
tilføjet af

Gås

Vi havde det samme problem sidste år og valgte gås istedet for. Desværre var det ikke lige så spændende som and, men det er jo en personlig smagssag. Prøv at kigge på www.bulow.dk. De opdrætter ænder og gæs deres produkter er virkeligt i topklasse. De har noget nyt noget der hedder mulard ænder, det skal vi prøve i år.
God Jul og Bon Appetit, når du når dertil.
tilføjet af

spæk

hejsa tilsæt lidt spæk med fyldet og et par skiver oven på det gælder både gæs-ænder samt kalkun så er det ikke så tørt og husk den rigtige fyld.ikke kun svesker og æbler men tilsæt også evt et halvt løg samt lidt gullerod og hvis muligt brug stege pose.
tilføjet af

Jeg vil nu...

...også sige, at hvis smagen af and er det foretrukne juleaften, så opnås det bedst med and.
Jeg synes nu godt det lyder af lidt meget med tre fuldfede ændre til 10-11 personer. Men har I tænkt på, når I er så mange, at man med stort held kan langtidsstege ænderne dagen i forvejen, og så på selve aftenen udskære dem, og give dem det pift som giver både sprødhed og varme.
Jeg ved at Claus Meyer har en opskrift liggende på nettet med fremgangsmåden på ovennævnte. Jeg vil meget gerne forsøge at finde den frem, hvis I er interesseret.
Og så er der jo stadig den anden traditionelle løsning, et supplement af ribbensteg eller svinekam - og den holder jeg da selv meget af.
Men skal der gås på bordet - ja, så er jo bare med at komme der op og derud af.
tilføjet af

Det var nu også sådan vi gjorde..

..men der blev stadig ikke mange reelle stykker kød ud af det. Til gengæld masser af skrog og ureelt snilder snalder (som til gengæl blev til god sovs og "ragout" i dagene efter.
Til daglig køber vi tit de såkaldte bornholmske unghaner på et par kg, og der er mad nok til to dage til en familie på 4 - først som steg, så som kylling i karry af resterne. Altså, masser af reelt kød på både lår, overlår, bryst og vinger.
Mit spørgsmål gik egentlig mest på, hvordan det er med gæs. Er de mest ligesom ænder (altså at det meste forsvinder eller er ureelt) eller mere ligesom de gode kyllinger? Ikke at vi vil have kylling juleaften - og heller ikke kalkun fordi det er for kedeligt - men vi prøver at finde ud af om gåsen mon giver mere reelt "netto" kød pr. "bruttokilo" end de ænder, vi plejer at få.
tilføjet af

Det lyder spændende

Jeg tror det rigtige link er www.bulows.dk (det andet er et revisionsfirma) - men siden lader til at være nede i øjeblikket.
tilføjet af

Et hurtigt...

...kig på nettet, viser at en gås på 4-5 kg. giver julemad til 6-7-8 personer.
Det åbner så for en ny variation: 1 gås + 1 and + 1 flæskesteg - så burde alle blive mætte og så er der også lidt at snakke om - som du så kan give videre til os andre: Nemlig hvad er bedst, gås, and eller flæskesteg.
tilføjet af

and eller gås

gåsen er mere fast og ikke så tør i kødet som en and!
Men valget er for de fleste desvære and nok fordi den er billiger og fordi de fleste aldrig har spist andet end and (typisk dansk) Men hvis i er så vild med and hvorfor spiser i den så kun den ene gang om året...!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.