5tilføjet af

S-SF-R vil kickstarte med 17 milliarder kr.

Regeringen vil fremrykke offentlige investeringer for hele 17 milliarder kroner over de næste to år, erfarer DR Nyheder.
Hidtil har der været talt om investeringer for ti milliarder kroner, der skal sætte gang i væksten.
Men ifølge DR Nyheders oplysninger bliver der tale om investeringer for ti milliarder alene næste år - og syv milliarder mere i 2013.
Pengene skal blandt andet bruges til at renovere skoler og almene boliger, udbygge jernbanestrækningen mellem København og Ringsted, udvide Holbæk-motorvejen og gøre noget mere ved beskyttelsen af Jyllands vestkyst.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/10/31/010712.htm

[???] [???] [???]
tilføjet af

S-SF-R vil kickstarte med 17 milliarder kr.

Ja det lykkes i 1994 at få drejet skuden med at kickstarte DK, og opsvinget varede faktisk lige til 2008, vi skal være glade for at den borgelige regering mangler 5 mandater i at forsætte, de ville spare DK tilbage til 50erne, uden udsigt til andet end nød og elendighed, man kan se f.eks i byggeriet, hvordan de borgelige intet ville gøre for at stoppe de illegale Østerupæere, i at ødelægge og ruinerer 80 % af de Danske håndværksfirmaer, resultatet ville naturligvis blive, at lige så snart det skete, ville priserne blive skruet op, så Øst mafiaen kunne få al arbejdet, og selv bestemme priserne, man ser det i de store lande, som Tyskland Frankrig Storbritanien, disse lande er også fyldt med illegale platugler, som ikke betaler skat ikke er forsikkert eller står i fagforening, så heldigvis skiftede vi til rød blok d.15/9 2011.
tilføjet af

Genbrugsideer.

Projektet på Holbæk motorvejen er i fuld gang, har været ihvertfald 1½ år??
Og toget til Ringsted er en del af Femern aftale VK har afsat penge til og ikke et projekt der kan fremrykkes.
Det sædvanlige varmluft fra løgnhalsen. [:X]
tilføjet af

Omvendt vil de skrære ned i 2014 og 2015

Hedder det så kick stop eller hvad?
tilføjet af

Til den tid hedder de forhenværende

Hold kæft en gang gylle, fra dem. [:X]
tilføjet af

Økonomer: Kickstart er en lappeløsning

Berlingske | 31.10.2011 | 1. sektion | Side 4
Vækstpakke. Flere økonomer sår tvivl om effekten af regeringens nye, to-årige vækstpakke. Thorning fastholder, at kickstarten vil bringe helt ny optimisme ind i dansk økonomi.
Af Carl Emil Arnfred
Regeringens to-årige vækstpakke bliver ikke en kickstart, men snarere et plaster på såret af den sløve danske økonomi.
Det vurderer flere nationaløkonomer, efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt ( S) har løftet sløret for sine planer om en to-årig vækstpakke med igangsætning og fremrykning af offentlige investeringer for i alt 17,5 mia. kroner.
»Der er tale om noget lapperi. En kickstart er et løft, som bliver selvbærende, og jeg kan godt frygte, at det ikke bliver tilfældet. Jeg tror, at vi får en forbedring i 2012 og 2013, og at tingene derefter falder tilbage til det niveau, vi kender i dag, når vi når frem til 2014,« siger professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
Regeringens egne beregninger viser, at den to-årige vækstpakke vil styrke beskæftigelsen med 8.500 personer i 2012 og 11.000 i 2013, men det gør ikke en afgørende forskel for arbejdsmarkedet, vurderer økonomiprofessor Michael Svarer.
»Det er en forholdsvis lille operation, som efter min vurdering ikke vil få de store konsekvenser for den økonomiske udvikling. Det vil give lidt flere arbejdspladser, men vil ikke ændre ved, at arbejdsmarkedet stadig ser skidt ud efter 2012,« siger Michael Svarer.
Han mener, at der er plads i den danske økonomi til en lidt mere ekspansiv finanspolitik, uden at det medfører lønstigninger, men vurderer, at vækstpakken mest af alt er »staffage« for vælgerne.
»Det er lidt hip som hap. Der kan godt være argumenter for at lave en vækstpakke, men efter alt at dømme vil det ikke ændre mærkbart på den økonomiske situation. Det vil give lidt flere job i 2012 og 2013, men man vil få tilsvarende færre job i årene efter,« siger han.
Heller ikke Venstre mener, at vækstpakken vil føre til en kickstart af økonomien.
»Det kan måske afbøde nogle ting, men jeg tvivler på, at de 8.500 arbejdspladser vender hele den økonomiske udvikling for Danmarks vedkommende. Det er ikke i bygge-og anlægssektoren, at vi har de store problemer fremover. Det er i industrisektoren, at vi kan risikere at miste mange arbejdspladser, og det gør regeringen ikke meget ved,« siger Claus Hjort Frederiksen ( V).
De Radikale gik blandt andet til valg på, at partiet lytter. Også til økonomer. Trods økonomernes skepsis fastholder gruppeformand Marianne Jelved, at vækstpakken er den rette medicin for dansk økonomi.

Thorning afviser frygt for opbremsning
»Det er godt at sprede det over to år, for krisen er meget hård. Vi håber, at konjunkturerne vender, så der er basis for, at det kan blive selvbærende i 2014 og 2015,« siger Jelved.
Samme håb har statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hun mener, at regeringens såkaldte kickstart vil give danskerne et nyt, optimistisk syn på landets økonomi.
»For at undgå at langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden udvikler sig til egentlige strukturelle problemer, er det nu, at vi skal have gang i væksten,« siger Helle Thorning-Schmidt.
Nationalbankdirektør Nils Bernstein har for nylig advaret mod, at en stor kickstart vil kræve en større opbremsning efterfølgende.
Har han ikke ret i det? »Nej, det har han ikke. Bernstein er i sin gode ret til at diskutere det her. Jeg synes også, at det er en vigtig diskussion, men vi har fundet et snit, hvor man både sætter gang i kickstarten, men også lever op til henstillingerne fra EU.« Du har tilbragt en del tid i Bruxelles for at diskutere gældskrisen. Er det her det rigtige redskab i en tid, hvor riget fattes penge? »Ja, der er ingen tvivl om, at det er nu, det skal gøres for at undgå, at ledigheden udvikler sig til et strukturelt problem. Man risikerer, at gælden også bider sig fast, hvis vi får strukturproblemer på lang sigt. Det er ikke alle økonomier, der har muligheden, og derfor skal vi gøre det her og nu.« Vil der så komme en stærkere opbremsning af økonomien i 2014 og årene efter? »Der er ingen tvivl om, at hvis man bruger pengene på at fremrykke investeringer i 2012 og 2013, så er de der ikke også i 2014 og 2015.«
emil@berlingske.dk
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.